Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, oprindeligt shia-muslim og fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militsgruppen […], fordi han har arbejdet på en amerikansk base og er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han begyndte at arbejde på en amerikansk base i 2003. I 2004 blev ansøgeren inviteret til en kirkelig ceremoni på basen af sin overordnede, der blev kaldt [A]. Ansøgerens interesse for kristendommen blev vakt under ceremonien, og [A’s] […] tolk, der hed [B] og var kristen, gav efterfølgende ansøgeren en bibel på arabisk. Ansøgeren har oplyst, at han konverterede til kristendommen i vinteren 2004, og at han i den forbindelse forsøgte at tilegne sig kristne værdier, ændrede sine madvaner og begyndte at klæde sig anderledes. Ansøgeren begyndte blandt andet at spise svinekød og bar en halskæde med et kors. I foråret 2006 blev ansøgeren bortført og tilbageholdt af ukendte personer i 7-8 dage. Ansøgeren har oplyst, at han befandt sig i en taxa, der holdt i et lyskryds, da taxaen blev beskudt af en forbipasserende bil. Bilen standsede, og tre personer i militæruniform steg ud af bilen. En af personerne bad ansøgeren stige ud af taxaen, hvorefter han slog ansøgeren, der mistede bevidstheden. Ansøgeren har forklaret, at han blev udsat for vold og tortur under tilbageholdelsen, og at de ukendte personer råbte, at han var vantro. Ansøgeren har også forklaret, at han var bevidstløs under tilbageholdelsen, og at han ikke erindrer, hvordan han og de andre tilbageholdte personer blev løsladt, men at han på hospitalet efterfølgende fik at vide af en af hans medfanger, at amerikanerne havde befriet dem. Herefter tog ansøgeren til Jordan, hvor han opholdt sig i fire måneder, og sidenhen til Syrien, hvor han opholdt sig i fjorten måneder, indtil han vendte tilbage til Irak i 2008, hvor han mødte sin ægtefælle og blev gift. Ansøgeren har forklaret, at han i slutningen af 2010 blev kontaktet telefonisk seks gange af en militsgruppe, der havde forbindelser til myndighederne. Gruppen truede ansøgeren og forlangte, at han betalte skat, fordi han som kristen havde bosat sig i et muslimsk område i Bagdad. Herudover blev ansøgerens ægtefælle opsøgt på familiens bopæl og opfordret til at lade sig skille fra ansøgeren. Parret blev skilt i 2012, og ansøgeren flyttede herefter til et andet område. I 2013 blev ansøgeren og hans ven [C] beskudt uden for [C’s] værksted. [C] blev slået ihjel, mens ansøgeren alene blev ramt i benet. Ansøgeren har oplyst, at han besvimede og blev bragt til hospitalet. Under indlæggelsen modtog ansøgeren fire telefoniske trusler. Ansøgeren blev truet på livet af en ukendt person, og i forbindelse med det fjerde opkald fik ansøgeren at vide, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke forlod landet. Ansøgeren informerede politiet om de telefoniske trusler, og der blev oprettet en sag hos politiet i forbindelse med skudepisoden. Omkring fire måneder efter skudepisoden modtog ansøgeren et trusselsbrev sammen med en bombeattrap. Brevet og attrappen blev afleveret ved ansøgerens bopæl, og i brevet stod der, at ansøgeren var en forræder, og at han havde et halvt år til at forlade Irak. Herefter tog ansøgeren ophold hos sin ven […], der boede i et andet område af Bagdad, indtil han udrejste af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter i Irak til grund, idet han på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom forklaringen fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han blev kidnappet i 2006. Han har således under OM-samtalen forklaret, at det var [i foråret] 2006 og under asylsamtalen [i vinteren] 2016, at det var i [tidligere i] 2006. Under sin forklaring i nævnet har han først forklaret, at det var i [sommeren 2006]. Foreholdt sin forklaring under asylsamtalen har han herefter forklaret, at han ikke husker, hvornår kidnapningen fandt sted. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt om skudepisoden og de efterfølgende trusler i 2013. Han har således forklaret divergerende om blandt andet, hvem der angiveligt stod bag skudepisoden og truslerne, han har forklaret divergerende om, hvornår han modtog trusselsbrevet med den inaktive bombe, og hans forklaring om skudepisoden under asylsagen stemmer ikke overens med hans vidneforklaring til de irakiske myndigheder om episoden. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet opholde sig problemfrit i Irak i mere end 1 år efter skudepisoden, ligesom han har fået udstedt pas og er udrejst legalt af Irak, uanset den militsgruppe, der angiveligt efterstræber ham, har tilknytning til de irakiske myndigheder. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel, herunder at han har været kristen siden 2004. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare overbevisende om, hvad der tiltalte ham ved den kristne tro, ligesom han ikke har kunnet redegøre for sin indre overbevisning eller for, hvordan han levede som kristen i Irak. Hertil kommer, at ansøgeren under sine samtaler i Udlændingestyrelsen demonstrerede en meget begrænset viden om kristendommen, herunder om de kristne højtider, ligesom han forud for den sidste samtale i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2017 alene havde været i kirke en enkelt gang. Det forhold, at ansøgeren, efter at han fik afslag på sin asylansøgning, opsøgte en kirke og blev døbt [i foråret] 2018, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved tillige lagt vægt på, at ansøgeren heller ikke under sin forklaring for nævnet har kunnet redegøre overbevisende om sine refleksioner og bevæggrunde for at konvertere, ligesom han også under nævnsmødet har udvist begrænset kendskab til bl.a. de kristne højtider. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/84/THV
