Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af [A’s] far, [HHS], idet han er blevet beskyldt for at havde krænket [A’s] ære. Herudover frygter ansøgeren nogle terrorister, der har truet ham.Til støtte for asylmotivet omkring konflikten med [H] familie har ansøgeren oplyst, at han var kæreste med [A], der var hans søsters veninde og boede i samme nabolag som ansøgerens og hans familie. Han og [A] har hverken kysset og krammet eller været sammen seksuelt. Ansøgeren sås med [A], når hun var sammen med hans søster, og bortset fra en enkelt gang foregik det som regel på ansøgerens families bopæl. I 2015 besøgte ansøgeren og hans søster [A] på hendes bopæl. [A] var alene hjemme. Kort efter ankomsten, skulle ansøgerens søster hjem for at hente noget, hvorefter ansøgeren var alene med [A]. Ansøgeren og [A] sad tæt sammen og talte med hinanden, da [A´s] far, [H], pludselig kom hjem og opdagede dem. Han spurgte, hvad de lavede. Ansøgeren svarede hertil, at han var kommet på besøg sammen med sin søster. [H] troede ikke på ansøgeren og beskyldte ham for at have krænket [A´s] ære og truede med at slå ansøgeren om hans familie ihjel. [H] forøvede vold mod ansøgeren, men ansøgeren formåede at løbe væk, idet han dog på vejen væk blev skåret på hånden med en kniv af [A´s] bror. Ansøgeren tog hjem og fortalte sin søster om episoden. Senere samme aften fortalte han også sin far om episoden. Samme aften ringede [A] til ansøgerens søster og fortalte, at hendes far, brødre og nogle bodyguards havde planer om at storme ansøgerens hus med våben, og at de ville slå ansøgeren og hans familie ihjel. Da [A´s] familie kom hen til ansøgerens families hus, lykkedes det ansøgeren og hans familie at flygte. De tog ophold hos ansøgerens fars ven, og mens de var der, fik ansøgerens far et opkald fra en person, der fortalte, at deres hus og bil var blevet brændt ned. Herefter påbegyndte ansøgeren og hans familie deres udrejse fra Irak. Ansøgerens advokat har for nævnet oplyst, at asylmotivet om frygten for terroristerne frafaldes, idet ansøgeren og advokaten er enige om, at det ikke er asylretligt relevant, idet der er tale om konflikt, der er afsluttet flere år, før ansøgeren udrejste fra Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været upræcis, divergerende og usandsynlig på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at nævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har taget hensyn til hans unge alder og begrænsede skolegang. Nævnet har ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed endvidere tillagt det nogen betydning, at det af den kriminaltekniske undersøgelse af det id-kort og det statsborgerskabsbevis, ansøgeren har fremlagt i forbindelse med behandlingen af hans asylsag, fremgår, at begge dokumenter er falske. Det er ikke sandsynligt, at ansøgeren velvidende, at [A´s] far var højtstående medlem af KDP og konservativt tænkende, tog med sin søster hen til [A´s] bopæl, eller at han forblev alene tilbage med [A], da hans søster gik hjem for at hente noget. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at [A´s] far truede såvel ham som hans familie, hvilket han under nævnsmødet først har forklaret om, efter at være blevet foreholdt sin tidligere forklaring, selvom det udgør et centralt element i hans asylmotiv. Ansøgeren har forklaret, at han flygtede umiddelbart efter, at [A´s] far var kommet hjem, og at hans søster efterfølgende talte i telefon med [A] samme dags aften. Ansøgerens forklaring om, hvorvidt han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret til Udlændingestyrelsen, at det viste sig, at [A] ikke var jomfru, og at der var tale om et komplot med henblik på at gøre ham ansvarlig herfor eller ej, har været behæftet med usikkerhed, idet han under nævnsmødet først har oplyst, at sådan har han ikke forklaret, og dernæst oplyst, at han troede, at det var sådan det forholdt sig, eftersom [A] fik mulighed for at ringe og advare søsteren. Ansøgerens forklaring om, at han på trods af [H] trusler mod såvel ham som familien, undlod at fortælle noget herom til sin far umiddelbart efter hjemkomsten er ikke sandsynlig, navnlig i lyset af at familierne boede tæt ved hinanden, og da ansøgeren var bekendt med [H´s] status som højtstående medlem af KDP. Det forekommer videre usandsynligt, at [A] samme aften var i stand til at ringe og advare ansøgerens søster om det forestående angreb, eller at [A´s] familie skulle vente flere timer til ud på aftenen med at henvende sig til ansøgerens hus med den risiko dette indebar i forhold til, at ansøgeren og hans familie kunne nå at flygte. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgerens familie valgte at flygte til fods fremfor at tage deres bil, idet det i den forbindelse bemærkes, at ansøgeren har forklaret usikkert med hensyn til, hvad der var årsagen hertil. Ansøgerens forklaring om forholdet til [A] har været upræcis og divergerende med hensyn til, om de var kærester i 1 eller 3 år før udrejsen, ligesom han har forklaret divergerende med hensyn til om [A´s] far slog eller sparkerede ham. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A´s] far skød mod huset, hvorefter ansøgeren og hans familie tog bagdøren ud, og at familien først forlod deres bopæl, da [A´s] far kom, og at han smadrede døren til huset med en pistol. I asylsamtalen og forklaringen, der er afgivet under mødet i nævnet, har ansøgeren derimod forklaret, at familien ikke nåede at blive opsøgt, før de forlod hjemmet, og at det ikke er ham men enten familiens nabo eller en bekendt, der har set døren blive slået ind med en pistol, og at de hørte skud på nogen afstand, efter at de havde forladt huset. Ansøgeren har endelig forklaret divergerende med hensyn til, om det alene var [A´s] far og hans vagter eller tillige hendes brødre og fætre, der opsøgte huset. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/TBP/82
