Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Det fremgår af sagen, at ansøgeren indrejste i Danmark i 2003, idet han var blevet meddelt opholdstilladelse som familiesammenført med sin herboende ægtefælle. Ved afgørelser fra 2005 og 2007 fik ansøgeren forlænget sin opholdstilladelse som familiesammenført. I 2011 blev ansøgeren meddelt afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. I 2012 blev ansøgeren meddelt afslag på en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse som familiesammenført, hvilket blev stadfæstet senere i 2012. I 2013 blev ansøgeren meddelt afslag på en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse. Klagen til Udlændingenævnet blev efterfølgende frafaldet. Ansøgeren søgte om asyl i 2017 i forbindelse med, at han blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold og for at arbejde uden fornøden tilladelse.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim Diyala, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak vil få problemer med familien til en pige, [S], som han havde et forhold til i perioden fra 1995 til 1997. [S]s familie opdagede deres forhold, og de afslog, at ansøgeren og [S] kunne gifte sig, da de kom fra forskellige klaner. Efter [S]s familie opdagede forholdet, opsøgte [S]s tre brødre ansøgerens bopæl og skød efter bopælen dog uden, at nogen blev ramt. Ansøgeren udrejste tre måneder efter skudepisoden til Syrien. Ansøgerens familie lukkede striden i 2001 ved at betale bod til [S]s familie. Ansøgeren frygter videre den generelle situation i Irak. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgerens asylmotiv er omfattet af anvendelsesområdet i udlændingelovens § 7. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at den konflikt, som ansøgeren og hans familie havde med kvinden [S]s familie i anledning af ansøgerens og [S]s forhold fra 1995 til 1997, må anses som afsluttet. Episoden, hvor [S]s brødre skød mod ansøgerens bopæl, ligger over 20 år tilbage, og ansøgeren har ikke siden været i kontakt med [S] eller hendes familie. [S] blev i 1998 gift med en anden mand og flyttede til et område uden for Bagdad, og ansøgerens familie har i 2001 betalt en større erstatning til [S]s familie for at afslutte striden. Ansøgerens familie er efter betaling af boden ikke blevet opsøgt af [S]s familie, og selv om [S]s familie har udtalt at ville slå ansøgeren ihjel uanset hvad, har ansøgeren uden at få problemer med [S]s familie i 2006 opholdt sig Irak i tre til fire uger for at besøge sin mors grav. Ansøgeren har i øvrigt ikke for nævnet på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvordan [S]s familie skulle være i stand til at finde frem til ham, hvis han vender tilbage til et andet område af Irak end Bagdad-området. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han på nuværende tidspunkt vil være i risiko for at blive efterstræbt af [S]s familie ved en tilbagevenden til Irak. Den omstændighed, at ansøgeren har boet i Danmark i 14 til 15 år, haft arbejde og betalt skat og derfor ikke mener at kunne leve Irak fremover, da han har vænnet sig til at bo her, har baggrund i socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Ansøgerens generelle opfattelse af, at Irak er et usikkert land med korrupte politikere, kan heller ikke medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har haft problemer med de irakiske myndigheder, og at den generelle situation i Irak efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke i sig selv kan anses for at udsætte ansøgeren for behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/80/MKT
