irak201878

Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk kurder og ikke-praktiserende sunnimuslim fra landsbyen […] ved […] i Duhuk provinsen, KRI, Irak. Han er sanger i et band og har flere gange optrådt for peshmergaer, herunder i 2014/15 i forbindelse med kamphandlinger mod IS. Han har ikke herved eller i øvrigt været politisk aktiv. Hans moralske støtte til peshmergaer har ikke givet ham problemer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af sin familie, idet han, mens han var gift med sin ægtefælle [A], havde et forhold til en anden kvinde ved navn [B]. Ansøgeren har videre henvist til, at han som følge heraf tillige frygter [B’s] familie. Tidligere frygtede han også [A’s] familie. Han frygter nu også myndighederne, der vil holde ham ansvarlig for [B’s] død. Ansøgeren har nærmere oplyst, at hans forhold til [B] begyndte i 2012, 2 år efter han blev gift med [A], med hvem han har en søn. Ansøgeren og [B] havde ikke samleje, inden de udrejste. [B] og han ville gerne giftes med hinanden, men det ville [B’s] mor ikke acceptere. Ud over [B’s] mor var det formentlig kun [A], der kendte til forholdet. [B’s] mor fik arrangeret, at [B] blev tvangsgift med en anden mand, [C]. [B] og ansøgeren fortsatte deres forhold, til det i november 2015 blev opdaget. [B] fik [i efteråret 2015] af sin mor at vide, at hendes bror ville slå hende ihjel. Ansøgeren skulle også dræbes. [To dage senere], hvor drabene angiveligt skulle begås, fortalte [B] ansøgeren om truslen. Ansøgeren og [B] udrejste få timer senere illegalt til Tyrkiet, hvor han fik telefonisk kontakt til [A], som han nu er skilt fra. Han talte i Tyrkiet også med sin familie, der bad ham om at vende tilbage. En onkel [D] sagde dog, at han ville slå ansøgeren ihjel. Hans fars fætre og landsbyens muktar ringede også til ansøgeren og truede med at slå ham ihjel. [I slutningen af 2015] var han og [B] i Grækenland, hvorfra de telefonisk var i kontakt med deres respektive familier i KRI. De fik der hjælp af en person, [E]. En onkel fortalte ansøgeren, at det var aftalt, at han og [B] kunne få lov til at vende tilbage uden, at der ville ske dem noget og [B’s] familie overtalte [B] til at vende tilbage til Irak. [B] var da gravid med [C’s] barn. I strid med førnævnte besked fortalte ansøgerens onkel, [F], ham, at det var aftalt, at de begge skulle slås ihjel. Ansøgeren besluttede, at han ikke ville rejse med [B]. Senere fortalte [E] til ansøgeren, at han havde hørt, at [B] var blevet dræbt. Den samme oplysning har ansøgeren fået af en moster, der bor i Sverige. Mosteren har fået oplysningen fra venner i Irak. Mosteren og også [E] har senere fortalt ham, at [B]s familie har udlovet en stor dusør til den, der slår ansøgeren ihjel eller kommer med oplysninger, om ansøgerens opholdssted. Ansøgeren er [i starten af 2018] blevet truet på Instagram. I beskeden hedder det blandt andet: ”En pige er blevet dræbt på grund af dig … Hvis du var en rigtig mand, så var du ikke forsvundet. Jeg er [G]. Din død er nær. Ved hvor du er.” Der er ikke tvivl om, at den kvinde, der refereres til, er [B]. Ansøgeren frygter derfor endvidere den for ham ukendte person, der har sendt truslen til ham. Ansøgeren havde kun Instagram-profilen i én til to måneder. På grund af truslen, lukkede ansøgeren profilen. Han har ikke anmeldt truslerne til det danske politi, som ikke hjalp ham under en voldssag i Danmark, hvor han var den forurettede. Ansøgeren har spurgt Instagram, hvem der har sendt beskeden, men han har ikke fundet ud af dette. Ansøgeren har for nyligt talt med sin bror, der opholder sig tæt ved Erbil. Både broren og mosteren har fortalt ham, at familien er blevet smidt ud af deres bolig. Det sagde mosteren til ham [i foråret 2017], hvor mosteren oplyste, at ansøgerens mor samme dag var afgået ved døden. Mosteren anførte, at [B’s] familie havde forlangt, at ansøgerens familie selv dræber ansøgeren eller eventuelt udleverer ansøgeren til [B’s] familie. Ansøgerens familie leder derfor efter ansøgeren med henblik på at dræbe ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om flere detaljer, herunder om hvornår [B] blev tvangsgiftet med [C]. Til Udlændingestyrelsen forklarede ansøgeren [i sommeren 2016], at det skete i [starten af 2015], mens han [i starten af 2017] til Udlændingestyrelsen forklarede, at ægteskabet blev indgået i [foråret 2015]. I nævnet har han oplyst, at ægteskabet blev indgået i begyndelsen af foråret 2015. Ansøgeren har endvidere til Udlændingestyrelsen forklaret, at han eller hans ven har læst på facebook, at der er udlovet en dusør på hans liv, mens han i Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke har erindring om sådant facebook-opslag, eller at han skulle have forklaret herom. Ansøgerens forklaring om den udlovede dusør var også herudover præget af betydelig usikkerhed og divergenser, samt må forkastes. I Flygtningenævnet har ansøgeren endvidere som noget nyt forklaret, at han i Grækenland talte med sin fars fætter, [H], der er overhoved for storfamilien, og en meget kendt og respekteret person i området. Den pågældende sagde til ansøgeren, at det var besluttet, at der ikke skulle ske ham noget, hvis han kom hjem. Det samme sagde [B’s] familieoverhoved til ansøgeren. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke har forklaret herom tidligere. I troværdighedsvurderingen indgår endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan hans forhold til [B] blev opdaget samt om, hvornår han senest havde kontakt til [B]. Hertil kommer, at ansøgeren har svaret usikkert og lidet overbevisende på en række andre opklarende spørgsmål i Flygtningenævnet, og nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerens forklaring er fremtrådt selvoplevet og troværdigt. Den omstændighed, at ansøgeren har fremsendt en kort, truende og anonym Instagram-besked, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en vurdering af indholdet af teksten sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder ansøgerens manglende troværdighed, at teksten er konstrueret til lejligheden. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at imødekomme en subsidiær påstand fra den beskikkede advokat om at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på nærmere undersøgelse af Instagram-beskeden. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort sit asylmotiv, og nævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/78/MAH