Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er irakisk statsborger og etnisk araber. Ansøgeren har oplyst, at han er ateist. Ansøgeren har senest opholdt sig i [et område], Bagdad, Irak, men er født og opvokset i [en by], Dhi Qar, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af enten sin afdøde ægtefælles familie eller sin egen klan. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at han er eftersøgt af de irakiske myndigheder for at have kidnappet sin nu afdøde ægtefælle i Irak. Ansøgeren har videre forklaret, at han mødte sin nu afdøde ægtefælle, [S], på universitetet i 2009. I perioden fra 2013-2015 bad ansøgeren [S]’s familie om hendes hånd i ægteskab fem gange. [S]’s familie afviste alle fem gange, da [S] var lovet væk til et familiemedlem inden for hendes families klan. [I sommeren] 2015 ringede [S] til ansøgeren og sagde, at hun var flygtet fra sin bopæl. Hun tog herefter hjem til ansøgeren. Ansøgeren og [S] blev religiøst viet ved en imam [I sommeren] 2015. De fik ligeledes udstedt en ægteskabskontrakt ved denne lejlighed. I perioden herefter boede de begge på ansøgerens bopæl, og ansøgeren fortsatte sit arbejde som normalt. [I sommeren] 2015 blev ansøgeren ringet op af [S], mens han var på arbejde. [S] fortalte, at hun havde fundet et trusselsbrev fra militsen, Asaeb Ahel al-haq, uden for døren til bopælen. I brevet stod, at ansøgeren skulle tilbagelevere pigen, som han havde kidnappet, ellers ville han blive slået ihjel. Efter modtagelsen af trusselsbrevet blev ansøgeren og [S] fortsat på bopælen og ansøgeren fortsatte med at arbejde som tidligere. [Senere på sommeren] blev ansøgeren ringet op af sin nabo, mens han var på arbejde. Naboen fortalte ansøgeren, at der havde været skyderi, samt at der lå en død pige i ansøgerens lejlighed. Ansøgeren ringede herefter til sin ven, [M], som tog hen til ansøgerens lejlighed og bekræftede, at det var [S], som lå død i lejligheden. [M] så overvågningsvideoer fra butikkerne omkring ansøgerens lejlighed, hvoraf han kunne se en rød Toyota Corolla tæt ved ansøgerens lejlighed. Ansøgeren konkluderede herefter, at det måtte være [S]’s bror, som havde slået hende ihjel, idet [S]’s bror ejede en rød Toyota Corolla. Ansøgeren blev herefter hentet af sin ven, [A], som tog ansøgeren med hjem. Ansøgeren boede hos [A] indtil sin udrejse [i efteråret] 2015. [i løbet af sommeren] 2015 modtog ansøgerens familie et udstødelsesbrev fra ansøgerens families klan, hvori det fremgik, at ansøgeren måtte udstødes fra klanen, idet han havde giftet sig med en pige uden samtykke fra hendes familie. [A] havde grundet sin familie mange kontakter ved de irakiske myndigheder. Gennem [A] blev ansøgeren bekendt med, at [S]’s bror havde anmeldt ansøgeren for kidnapning af [S]. På den baggrund blev der udstedt en arrestordre på ansøgeren. Ved hjælp af [A]’s kontakter hos myndighederne udrejste ansøgeren [en nat i efteråret] 2015 på eget gyldigt pas gennem lufthavnen i Bagdad. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren [i foråret] 2018 efter sin erkendelse er dømt for at have præsenteret et falsk pas for de danske myndigheder, på et tidspunkt, hvor han havde processuelt ophold i Danmark. Dette svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren på flere punkter har forklaret om ting der er mere eller mindre usandsynlige. Ansøgeren har forklaret, at han kunne indgå ægteskab med [S] uden, at hun var repræsenteret med familiemedlemmer, blot ved at oplyse, at hendes familie var døde. Han har ikke kunne redegøre for, hvorfor han og [S] ikke flyttede fra hans lejlighed, i hvert fald på det tidspunkt, hvor de modtog trusselsbrevet, idet det må have stået dem klart, at deres skjulested dermed var afsløret. Det forekommer utroværdigt, at ansøgeren ikke kontaktede politiet, da hans ægtefælle blev dræbt i hans lejlighed, og at politiet ikke kontaktede ham. Det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren blandt andet under sit ophold i Irak ikke forsøgte, at fremskaffe ægteskabskontrakten eller en kopi heraf, når dette dokument er af central betydning for konflikten. Det forekommer ligeledes bemærkelsesværdigt, at [A] kunne skaffe arrestordre samt anmeldelse fra politiet, når han ikke var part i sagen. Det er påfaldende, at ansøgeren kan fremlægge et udstødelsesbrev, hvori hans egen klan giver alle ret til at dræbe ansøgeren. Endelig forekommer det mindre sandsynligt, at ansøgeren kunne rejse legalt ud af Bagdad lufthavn, når der var udstedt en arrestordre. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om, hvor mange gange hans familie efterfølgende er blevet opsøgt, og om der blev skudt mod bopælen eller hans fætter. På trods af, at ansøgeren har forklaret detaljeret og konsistent finder Flygtningenævnet som følge af ovennævnte usandsynligheder og divergenser, at ansøgerens forklaring skal tilsidesættes. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbage til Irak vil være i forfulgt jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i konkret og individuel risiko for overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Irak/2018/76/JOV
