Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og sunni muslimer fra Bagdad, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter, at de vil blive slået ihjel af de shiitiske militser Jaish Al-Mahdi og Asaeb Ahl al-Haq, fordi den mandlige ansøger har været medvirkende i og udvikler af et politisk satire tv-program i Egypten, hvori det irakiske parlament og dets medlemmer blev kritiseret. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hun indirekte frygter de irakiske myndigheder, fordi de shiitiske militser er en del af myndighederne. Den mandlige ansøger har til støtte for konflikten med de shiitiske militser oplyst, at han i begyndelsen af 2005 blev opsøgt af fire ukendte personer fra Mahdi militsen i sin musikbutik i Bagdad. Personerne truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis ikke han lukkede sin butik. Herefter lukkede ansøgeren sin butik. Omkring et par måneder der efter åbnede ansøgeren en ny musikbutik i en anden bydel i Bagdad. Omkring et par måneder herefter, blev ansøgeren truet på ny, hvorefter han også lukkede denne butik. I slutningen af 2005 flyttede ansøgeren til Egypten, hvor ansøgerens bror [A] boede. I begyndelsen af 2006 fik ansøgeren arbejde på tv kanalen [B]. Her var ansøgeren medvirkende i og udvikler af et satireprogram ved navn [C] hvori det irakiske parlament, herunder dets medlemmer blev kritiseret. Ansøgeren boede og arbejdede i Egypten indtil slutningen af 2008, hvor han opsagde sit arbejde og vendte tilbage til Bagdad. I begyndelsen af 2009 blev ansøgeren standset ved en kontrolpost, hvor en bevæbnet person gjorde det klart, at han vidste, at ansøgeren var sunni muslim, og endvidere spurgte han ansøgeren, hvor gammel ansøgerens datter var. Da ansøgeren kom hjem, besluttede han sammen med sin ægtefælle at flytte til Erbil, idet de oplevede bemærkningen fra den bevæbnede person om deres datter, som en trussel om voldtægt. I Erbil fik ansøgeren arbejde på en tv station, og fik samtidig opholdstilladelse i Det Kurdiske Selvstyreområde (KRI). I slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012 vendte ansøgeren og hans familie tilbage til Bagdad, idet familien var træt af den racisme og nedværdigende behandling, som de oplevede fra kurderne i KRI. I perioden herefter arbejdede ansøgeren freelance i både Bagdad og i KRI. I [efteråret 2015] ringede ansøgerens ægtefælle til ansøgeren og fortalte, at der var blevet affyret skud mod deres bopæl i forbindelse med, at et trusselsbrev med en patron fra et kalashnikov gevær fra militsen Asaeb Ahl al-Haq var blevet smidt ind mod garagen ved bopælen. Samme dag tog ansøgeren og hans ægtefælle ophold i en ejendom i Bagdad, som tilhørte ansøgerens ven [D]’s forældre. Her boede ansøgeren og hans familie indtil [efteråret] 2015, hvorefter de tog til Erbil og derefter udrejste af Irak i [vinteren] 2015. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet lægger efter ansøgernes forklaringer til grund, at den mandlige ansøger i 2005 lukkede to musikbutikker, fordi myndighederne bad ham om det. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøger har arbejdet som journalist og skuespiller for [B] fra 2006-2008, og at han i den forbindelse har udviklet og medvirket i et satireprogram, der gjorde grin med det irakiske styre. Satireprogrammet blev sendt i tv i 2007/2008 og nogle episoder kan stadig findes på Youtube. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerne i slutningen af 2008 flyttede fra Egypten til Bagdad, og at den mandlige ansøger blev stoppet ved en kontrolpost i 2009, hvor den milits, der stoppede ham, vidste, hvem han var. Endelig lægger flygtningenævnet til grund, at den mandlige ansøger efter 10 minutter kunne forlade kontrolposten uden yderligere. Slutteligt lægger flygtningenævnet til grund, at ansøgerne i en periode fra 2009 til slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012 boede i Erbil, hvor den mandlige ansøger arbejdede for I TV, hvorefter de igen flyttede til Bagdad, hvor de boede frem til deres udrejse i 2015. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgernes forklaringer om, at de i 2015 modtog et trusselsbrev, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer om trusselbrevet, herunder om modtagelsen af det og om dets indhold fremstår usikre, ligesom der er lagt vægt på, at ansøgerne ikke har kunnet redegøre for, hvorfor de først skulle modtage et trusselsbrev i 2015, som henviser til de to musikbutikker, der lukkede i 2005 og til udsendelserne som blev sendt i 2007/2008, når de på det tidspunkt havde opholdt sig i Bagdad i ca. 3 år, og når den mandlige ansøger i de 3 år jævnligt havde kørt fra Erbil til Bagdad, hvor han ved kontrolposter havde vist sit ID, ligesom ansøgerne udrejste legalt af Irak. Nævnet har på denne baggrund tilsidesat forklaringerne om trusselsbrevet som utroværdige og konstruerede til lejligheden. De dokumenter, som ansøgerne har fremlagt til støtte for, at denne episode skulle have fundet sted, kan på denne baggrund ikke føre til et andet resultat. Der er herved tillige lagt vægt på karakteren af dokumenter, herunder at der tilsyneladende er stavefejl i brevhovedet på et af de officielle dokumenter samt på omstændighederne ved dokumenternes tilblivelse. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at flere af ansøgernes familiemedlemmer er blevet dræbt. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at disse drab har noget med ansøgerne at gøre. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger er profileret over for hverken militser eller myndigheder på grund af sine musikbutikker eller sine tv-udsendelser i en sådan grad, at ansøgerne risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Irak, at den omstændighed, at ansøgerne er sunni muslimer, ikke i sig selv er asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/74/LINB
