irak201870

Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive slået ihjel af de personer, der har slået hendes far og fætter ihjel, og som herudover har truet hendes brødre. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælle, der har truet med at slå hende ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun og hendes familiemedlemmer er sunni muslimer. På denne baggrund er de truet af shiitiske militser. I 2006 blev ansøgerens far, da han var på vej på arbejde, dræbt ved skudt. Gerningsmanden er fortsat ukendt. Ansøgerens to brødre blev chikaneret og truet, hvorfor ansøgeren sammen med sin familie udrejste af Irak i 2007. Ansøgeren og hendes familie tog ophold i Syrien indtil 2010, hvor ansøgerens familie rejste tilbage til Irak. Ansøgeren blev gift med en syrisk statsborger, hvorfor hun blev i Syrien. Ansøgeren er gennem sin mor og bror blevet truet på livet af hendes tidligere ægtefælle, da han ikke ønskede at blive skilt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund for så vidt angår de forhold, der fandt sted fra 2006 til 2007 og medførte, at ansøgeren og hendes familie udrejste til Syrien. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren aktuelt har grund til at frygte at blive slået ihjel af personer fra al Mahdi-militsen, der i 2006 to gange har truet og chikaneret hendes storebror, når han færdedes i lokalområdet. Flygtningenævnet finder heller ikke, at hun aktuelt har grund til at frygte personer, som i 2007 har truet hendes lillebror ved henholdsvis at sende ham et brev om, at han som sunni muslim skulle stoppe med at komme på universitetet, der var et shia-universitet, at fremsætte mundtlige trusler med samme indhold og sprænge en vejbombe ved det nævnte universitet på et sted, hvor lillebroren plejede at opholde sig med sine venner. Endvidere finder nævnet ikke, at ansøgeren har grund til aktuelt at frygte de personer, der skød hendes far på vej hjem fra sit arbejde som journalist for en sportsavis [i sommeren] 2006, eller personer, der cirka tre uger efter dræbte hendes fætter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren aldrig selv har været udsat for trusler, aldrig er blevet opsøgt og har ikke været udsat for overgreb af nogen art i Irak inden udrejsen. Der er i øvrigt tale om episoder, som ligger langt tilbage i tiden, og hverken faren eller fætteren havde haft konflikter med nogen forud for drabene. Endvidere blev ansøgerens familie ikke udsat for noget i forbindelse med drabet på hendes far. Hendes familie – herunder hendes to brødre – er efter nogle års ophold i Syrien fra 2007 til 2010 flyttet tilbage til Irak igen. De er forblevet i Irak, selv om de ifølge ansøgeren et ukendt antal gange har oplevet at få trusselsopkald af ukendt indhold fra ukendte personer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin privatretlige konflikt med sin tidligere ægtefælle til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2016 er blevet spurgt detaljeret ind til forholdet til den tidligere ægtefælle og eventuelle konflikter i anledning af skilsmissen, hvortil ansøger oplyste, at der var en lille smule, idet han havde afvist at betale efterbetaling. Der havde ikke været andre konflikter. Ansøgeren nævnte hverken på dette tidspunkt eller under samtalen [i vinteren] 2016 noget om de trusler på livet, som ansøgerens tidligere ægtefælle angiveligt skulle have fremsat overfor hendes mor i 2011 og 2013, selvom ansøgeren var bekendt hermed. Ansøgeren er således først efter afslaget på opholdstilladelse og mødet hos sin advokat kommet med dokumenter i form af kopier af et udateret trusselsbrev fra sin tidligere ægtefælle og en politianmeldelse fra en af sine brødre fra [sommeren] 2014 om trusler fra hendes tidligere ægtefælle. Ansøgeren har ikke kunnet forklare nærmere om omstændighederne ved familiens modtagelse af det pågældende trusselsbrev, idet hun ikke har fundet anledning til at spørge herom, og hendes mor har ifølge ansøgeren ikke oplevet problemer fra den tidligere ægtefælles side. På den baggrund sammenholdt med indholdet af de fremlagte dokumenter og de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfo, Temanotat Irak: Reisedokumenter og andre identitetsdokumenter, udgivet den 25. november 2015, om omfattende forekomst af falske dokumenter og korruption i Irak, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin tidligere ægtefælle. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak er i aktuel risiko for konkret og individuel personlig forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det bemærkes, at de generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer, efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder A.S. v. Belgium (Appl. no. 68739/14), af 12. oktober 2017, ikke i sig selv kan anses for at udsætte ansøgeren for behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2018/70/SEL