Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter familien til en pige, som han havde et forhold til. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter partiet PUK, da hans familiemedlemmer var medlem af KDP. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han lærte en pige ved navn Sazan at kende i 2015. De mødte hinanden i en butik, hvor ansøgeren gav Sazan sit telefonnummer. De havde herefter løbende kontakt. Ansøgeren mødtes med Sazan i en park, hvilket Sazans fætter, Karzan, så. Karzan kørte herefter ansøgeren ned, og ansøgeren var som følge heraf indlagt i to uger. En dag befandt ansøgeren sig igen i parken med Sazan. Karzan overværede også dette møde og truede ansøgeren med en kniv, hvorfor ansøgeren valgte at flygte. Samme aften tog ansøgeren til Erbil, hvor han opholdt sig i to uger, hvorefter han udrejste af Irak. Herudover har ansøgeren oplyst, at hans to morbrødre var højtstående medlemmer af KDP. De blev derfor dræbt af medlemmer fra PUK-partiet. Ansøgerens svoger, Peshrew, er aktiv i KDP. En dag befandt ansøgeren sig i en bil sammen med Peshrew, da de blev forfulgt af PUK-medlemmer. Omkring en uge senere blev ansøgeren og Peshrew stoppet af ukendte personer, som krævede benzin. Ansøgeren og Peshrew indvilligede ikke herimen stak i stedet af, hvorefter personerne skød efter dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på centrale punkter, ligesom han har svaret afglidende og upræcist på en række spørgsmål for nævnet. Der er herved taget hensyn til ansøgerens unge alder. Ansøgeren har således forklaret forskelligt på en række punkter om forholdet til Sazan, herunder hvornår det begyndte, på hvilke ugedage de plejede at mødes, hvor ofte de mødtes, om episoden med Sazans fætters påkørsel af ansøgeren blev anmeldt til politiet, og den tid, der gik mellem den første trussel fra Sazan fætter, til ansøgeren blev påkørt. Til samtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren oplyst, at han kom i kontakt med Sazan for to år siden, at han mødtes med Sazan cirka en gang om ugen og oftest om fredagen, og at episoden med påkørslen blev anmeldt til politiet, som ikke ville gøre noget ved det. Han oplyste under samme samtale, at påkørslen skete samme dag, som ansøgeren fra Sazan blev bekendt med fætterens første trussel. Under samtalen [i begyndelsen af] 2017 har ansøgeren oplyst, at han lærte Sazan at kende for 1½-2 år siden i begyndelsen af 2015, at de mødtes 4-5 gange i alt, men ikke om fredagen, hvor Azadi-parken var fyldt med mennesker, og at det kun var den sidste dag, de så hinanden, der var en fredag. Ansøgeren oplyste endvidere under samme samtale, at episoden med påkørslen ikke blev anmeldt til politiet, fordi de ikke ville skabe problemer for ansøgerens familie, da Sazans fætter og dennes familie havde stor magt. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han mødtes med Sazan 4-10 gange eller mange gange, og at påkørslen fandt sted 2-3 måneder efter, han blev gjort bekendt med fætterens første trussel. Ansøgerens oplysninger om tolkeproblemer, usikkerhed om tidsangivelser og frygt for at fortælle sandheden til de danske myndigheder kan ikke føre til en anden vurdering, henset til divergensernes omfang og karakter. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sin konflikt med tilhængere PUK-partiet. Ansøgeren har således under samtalen [i sommeren] 2016 bekræftet, at han ikke har været politisk aktiv. I forbindelse med oversættelsen af samtalereferatet fra samtalen [i begyndelsen af] 2017 har ansøgeren herefter oplyst, at han frygter problemer med PUK, fordi ansøger og hans svoger, Peshrew, er tilhængere af KDP, og Peshrews far, ansøgerens morbror, er blevet dræbt af PUK. Under den senere samtale [i foråret] 2017 har ansøgeren oplyst, at hans to morbrødre, der var højtstående medlemmer af KDP, blev dræbt på foranledning af personer fra PUK henholdsvis den 11. marts 1993 og den 11. marts 1997, fordi de begge var meget populære. Ansøgeren har samtidig oplyst, at han selv frygter PUK på grund af to episoder fra sommeren 2014, hvor ansøgeren i selskab med Peshrew med 6 dages mellemrum var på køreture sammen og mødte personer, der kørte efter dem og skød op i luften. Det kan efter ansøgerens opfattelse kun være personer fra PUK, der står bag, da han ikke har konflikter med andre. Ansøgeren har således først meget sent efter sin ankomst til Danmark oplyst om de pågældende forhold, selv om der er tale om hændelser, som det ville have været oplagt at oplyse i starten under interviewet om, hvad ansøgeren frygtede ved tilbagevenden til sit hjemland. Ansøgeren har i øvrigt ikke for nævnet nærmere kunnet redegøre for, hvorfor netop han skulle være i risiko for personlig forfølgelse fra personer fra PUK, selv om han ikke er medlem af KDP og alene har deltaget i partiets sociale arrangementer sammen med sin svoger, der fortsat opholder sig i Sulaymaniyah. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det bemærkes, at de generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer, efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder A.S. v. Belgium (Appl. no. 68739/14), af 12. oktober 2017, ikke i sig selv kan anses for at udsætte ansøgeren for behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/69/SEL
