Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militsen Asaeb Ahel Al-Haq, idet han har været indehaver af en spiritusforretning, hvor han udgav sig for at være kristen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af familien til sin tidligere samarbejdspartner [A], idet de mener, at ansøgeren er skyld i [A’s] død. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i starten af] 2015 overtog en spiritusforretning i Bagdad fra en person ved navn [B], der var kristen af trosretning. Som ejer af forretningen udgav ansøgeren sig for at være kristen, idet det som muslim er farligt at sælge spiritus i et shiitisk område i Irak. Spiritusforretningen blev [i sommeren] 2015 ødelagt, og ansøgeren valgte herefter at rejse på ferie til Malaysia [i sommeren] 2015. I Malaysia mødte ansøgeren en person ved navn [A], som overtalte ansøgeren til at genåbne spiritusforretningen sammen med ham. Efter ansøgeren og [A] havde genåbnet forretningen, blev ansøgeren [i efteråret] 2015 ringet op af en tidligere skolekammerat, [C], som ville mødes med ansøgeren, idet han havde noget vigtigt at fortælle. Ansøgeren mødtes med [C] den samme dato om aftenen, og [C] viste ansøgeren et brev, som han havde modtaget i forbindelse med sin tilknytning til militsen Asaeb Ahel Al-Haq. I brevet stod der, at ansøgeren havde brudt sig mod militsens regler, og at ansøgeren derfor skulle slås ihjel. Da ansøgeren vendte tilbage til forretningen samme aften, var [A] blevet slået ihjel. Efter begravelsen af [A] fik ansøgeren at vide fra bekendte i området, at [A’s] familie spurgte efter ansøgeren, idet de mente, at ansøgeren var skyld i [A’s] død. I slutningen af [efteråret] 2015, hvor ansøgeren skjulte sig hos sin svigerfar, blev ansøgeren kontaktet telefonisk af sin far, som fortalte, at familiens bopæl var blevet opsøgt af en ældre herre og to yngre mænd, der ønskede blodhævn over ansøgeren. [I efteråret] 2015 forlod ansøgeren sin svigerfars bopæl og udrejste af Irak. Flygtningenævnet finder, at der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for helt at tilsidesætte alle dele af ansøgerens forklaring, om end nævnet bemærker, at den del af ansøgerens forklaring, der vedrører forløbet med genåbningen af alkoholforretningen med en person, som ansøgeren mødte på en ferierejse, og om drabet på denne person, hverken fremstår troværdig eller særlig sandsynlig. Hertil kommer, at visse dele af ansøgerens forklaringer om sin frygt for at være efterstræbt af militsen Asaeb Ahl Al-Haq og [klanen X] er baseret på formodninger og oplysninger, som han har modtaget via familie og bekendte. Det beror således på formodninger, når ansøgeren forklarer, at Asaeb Ahl Al-Haq skulle være blevet gjort bekendt med, at ansøgeren ikke var kristen, at [A] blev dræbt af Asaeb Ahl Al-Haq, og at det var ham, som Asaeb Ahl Al-Haq ønskede at slå ihjel. Ansøgeren har desuden for nævnet forklaret, at han ikke har kendskab til, at hans familie på noget tidspunkt skulle være blevet opsøgt af militsen, ligesom det formodede modsætningsforhold til militsen, som ansøgeren har forklaret om, synes at være knyttet til den alkoholforretning, som ikke længere eksisterer. Selv hvis dele af ansøgerens forklaring således kunne lægges til grund, så må det videre kunne lægges til grund, at der i hvert fald ikke er holdepunkter for at antage, at ansøgeren skulle være efterstræbt af militsen Asaeb Ahl Al-Haq. Tilsvarende beror det på formodninger og oplysninger fra ansøgerens familie, at ansøgeren skulle være efterstræbt af [klanen X], ligesom det navnlig beror på en formodning, hvad der er baggrund for denne konflikt. Ansøgeren mener selv, at [A’s] familie holder ham ansvarlig for drabet på [A], og ansøgeren har forklaret, at han via sin familie er blevet truet på livet af [A’s] familie. Det forekommer imidlertid ikke overbevisende, at [A’s] familie skulle holde ansøgeren ansvarlig for drabet på [A], hvilket drab de efter det oplyste ikke mistænker ansøgeren for at stå bag, og i hvert fald forekommer det ikke overbevisende, at [A’s] familie skulle have et reelt ønske om at slå ansøgeren ihjel. Det brev, som ansøgeren har fremlagt for Flygtningenævnet, og som indeholder oplysning om, at ansøgers klan angiveligt har slået hånden af ansøgeren, kan ikke tillægges nogen bevisværdi eller føre til nogen anden vurdering. Hertil kommer, at ansøgerens ægtefælle angiveligt kun en gang skulle være blevet opsøgt af [A’s] familie, ligesom det er lykkedes ansøgerens forældre at undgå yderligere kontakt ved at flytte bopæl. Konflikten har i øvrigt, når den har været værst, tilsyneladende resulteret i, at der er blevet malet ”graffiti” på ansøgeren forældres ejendom. Nævnet bemærker således til den del af ansøgerens asylmotiv, at selv om forløbet med genåbningen af forretningen kunne lægges til grund, så kan det i hvert fald ikke lægges til grund, at der består en sådan alvorlig konflikt med [A’s] familie, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak er i risiko for asylbegrundende overgreb derfra. Flygtningenævnet finder således samlet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/66/JEA
