Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015 Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af Al-Asaeb militserne, idet han ikke ville tilslutte sig dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han som sunnimuslim i et shiamuslimsk område oplevede at blive chikaneret. [I sommeren] 2015 blev han opsøgt af tre personer fra Al-Asaeb, der sagde til ham, at han skulle tilslutte sig dem. De gav ham en uges betænkningstid, hvorefter de ville møde op og slå ham ihjel, hvis han nægtede. Efter mere end en uge fandt ansøgeren et trusselsbrev på jorden i sin garage, hvori der lå en patron. I brevet stod der, at han fik tre dage, hvorefter Al-Asaeb ville gøre alvor af deres trussel om at slå ham ihjel. Samme dag anmeldte han forholdet til politiet, der åbnede en sag. Herefter tog han og hans mor til hans moster. To til fire dage senere blev ansøgeren kontakter telefonisk og truet af en ukendt person, der fremsatte de samme trusler. Herefter bad ansøgerens mosters mand ansøgeren om at forlade hjemmet, idet han følte sig utryg ved at have ansøgeren boende. Omkring en uge senere, [i efteråret] 2015, udrejste ansøgeren legalt til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har anført i begrundelsen for afgørelsen [fra foråret] 2017, og nævnet finder, at det, der er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til en anden vurdering. Det er således nævnets vurdering, at ansøgerens forklaring om Al-Asaebs forsøg på at rekruttere ham og efterfølgende trusler er utroværdig. Flygtningenævnet lægger yderligere videre vægt på, at det er bemærkelsesværdigt, at det ikke fremgår af de dokumenter vedrørende anmeldelsen af Al-Asaebs trusler, som ansøgeren har fremlagt, at ansøgeren genkendt én af de tre personer, der angiveligt havde opsøgt ansøgeren, som Hassan Neme. Henset til vigtigheden af genkendelsen af Hassan Neme må det antages, at ansøgeren havde forklaret om dette til politiet, hvis episoden havde fundet sted og anmeldelsen havde fundet sted, og den manglende oplysning herom i dokumenterne taler imod, at dokumenterne skulle være ægte. Det taler endvidere imod, at dokumenterne skulle være ægte, at de indholdsmæssigt ikke stemmer overens med ansøgerens forklaringer om tidsforløbet. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om det trusselsbrev, som han angiveligt modtog, hvilket svækker ansøgerens troværdighed. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklarede ansøgere, at han modtog trusselsbrevet omkring 7-10 dage, efter de tre personer fra Al-Saeb havde opsøgt ham på bopælen. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede ansøgeren udbyggende, at der i konvolutten med trusselsbrevet lå en patron. Nævnet finder, at det er en væsentlig detalje, som det må forventes, at ansøgeren forklarer om, uanset om der måtte blive spurgt direkte hertil. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han forklarede om patronen til oplysnings- og motivsamtalen, men finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren fik oversat referatet af samtalen, og at det fremgår af referatet, at ansøgeren og tolken forstod hinanden. Endelig finder Flygtningenævnet, at den generelle sikkerhedsmæssige situation for sunni-muslimer i Irak ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/64/CHHA
