Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Salah Adin, […], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet eller henrettet af al-Hashd al-Shaabi, idet militsen har set billeder af ansøgeren sammen med ISIL. Ansøgeren har endvidere henvist til, at det er problematisk, at hans navn både er et sunni- og shia-muslimsk navn. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han blev stoppet af personer fra Al-Qaeda for første gang i [vinteren eller foråret] 2014 i byen Baiji. Herefter blev han afhørt i omkring en halv time, før han fik lov til at gå. Ansøgeren blev stoppet af personer fra al-Qaeda for anden gang fjorten til femten dage senere på vej til Baiji, da han var passager i en minibus. Al-Qaeda kontrollerede samtlige passagerers ID-kort og skød i den forbindelse to personer fra det irakiske militær. Personerne fra al-Qaeda stak af, da personer fra det irakiske militær ankom til stedet. Ansøgeren flyttede fra [en by] til Bagdad en måned efter ISIL overtog kontrollen med [byen] i [sommeren] 2014. Mindre end en måned inden ansøgerens udrejse fra Irak ringede ansøgerens kollega til ham for at fortælle, at personer fra militsen Asaib Ahl al-Haq havde spurgt efter ansøgeren på hans arbejdsplads, idet de havde fundet ud af, at ansøgeren var sunni-muslim. Nogle dage senere ringede ansøgerens ven [A] til ansøgeren for at fortælle, at [A’s] far i forbindelse med sit arbejde på politistationen i [byen] havde fået kendskab til, at militsen Ali al-Akbar havde set billeder af ansøgeren og [A] sammen med personer fra ISIL. Ansøgeren udrejste legalt af Irak sammen med [A] [i efteråret] 2015. Militsen Abu Fadhel al-Abbas opsøgte ansøgerens far for første gang i [begyndelsen af] 2016 for at spørge efter ansøgeren og ansøgerens bror. Samme milits opsøgte ansøgerens far for anden gang i [foråret] 2016, og han blev denne gang taget med til afhøring vedrørende ansøgeren og ansøgerens bror. Ansøgerens far modtog senere en kopi af et internt dokument fra militsen Abu Fadhel al-Abbas, hvori militsen anmodede om oplysninger om ansøgeren og ansøgerens bror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår han blev stoppet af al-Qaeda første gang. I asylskemaet og i oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev stoppet af al-Qaeda første gang i [foråret] 2014. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var i [vinteren eller foråret] 2018. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var i perioden[fra vinteren til foråret] 2014. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, om hvad der skete, da han blev stoppet af al-Qaeda anden gang. I asylskemaet oplyste ansøgeren, at al-Qaeda slog en person ihjel, idet personen var shia-muslim. Ved oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at al-Qaeda skød to personer, idet de forsøgte at stikke af. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at al-Qaeda skød to personer, idet de var fra det irakiske militær. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at en person fra den irakiske hær blev skudt, og at den anden flygtede, og at ansøgeren ikke ved, om denne også blev skudt. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at uanset hvilken forklaring, der lægges til grund omkring denne episode, ses der ikke i den forbindelse at være noget, der skulle gøre ansøgeren profileret i forhold til al-Qaeda. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår militsen Asaib Ahl al-Haq opsøgte ansøgeren i forhold til ansøgerens udrejse af Irak. I asylskemaet og i oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at ansøgeren udrejste af Irak en uge efter, at militsen Asaib Ahl al-Haq havde spurgt efter ansøgeren på hans arbejdsplads. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han udrejste af Irak mindre end en måned efter, at militsen Asaib Ahl al-Haq havde spurgt efter ansøgeren på hans arbejdsplads. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han udrejste 14 dage eller før fra han modtag opkaldet fra sin ven [A]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan militsen Asaib Ahl al-Haq fik kendskab til, at ansøgeren var sunni-muslim. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at det var en person ved navn [B], der så ham bede som en sunni-muslim, at alle talte om det to dage senere, at en kollega meldte ansøgeren, og at ansøgeren blev beskyldt for at være tilknyttet ISIL. Ved asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han ikke vidste, hvordan Asaib Ahl al-haq fik kendskab til, at han var sunni-muslim, men at han formodede, at nogen må have set ham bede som sunni-muslim. Flygtningenævnet har fundet det påfaldende, at ansøgeren først har fremlagt det interne dokument fra Hashd al-Shaabi efter oplysnings- og motivsamtalen, uagtet han var i besiddelse af det ved oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om de angivelige billeder af ham sammen med Islamisk Stat. I asylskemaet og ved asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at billederne viste ansøgeren sammen med Islamisk Stat, og at militsen ville slå ansøgeren ihjel, idet de ville betragte ansøgeren om sympatisør med Islamisk Stat. Ved oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at billederne viste ansøgeren i en sunnimuslimsk moske, og at militserne ville slå ansøgeren ihjel, idet de dermed havde bevis for, at han var sunni-muslim. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at militserne angiveligt forfulgte ansøgeren på baggrund af billederne, henset til, at der var mange mennesker, der fik taget billeder sammen med ISIL, og henset til, at ansøgeren ikke har oplyst om forhold, der gjorde ansøgeren særlig profileret i forhold til militserne. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring militsernes opsøgen af ansøgerens far. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at ansøgerens far blev opsøgt af militserne, idet militserne ville have, at ansøgeren og hans bror meldte sig til krigen. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han formodede, at militserne opsøgte ansøgerens far på grund af billederne. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgerens navn er både sunnimuslimsk og shiamuslimsk ikke kan føre til en ændret vurdering. Med hensyn til episoden på netcafeen på [en by] i Danmark bemærker Flygtningenævnet, at der ikke ses at være nogen sammenhæng med ansøgerens asylmotiver, og at der ikke findes grundlag for at udsætte sagen, som af advokaten begæret. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/62/JAH
