Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Arbad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin far, idet hun er blevet gift med sin ægtefælle uden tilladelse fra sin far. Ansøgeren har desuden henvist til, at hendes ægtefælle, som er iransk statsborger, ikke har nogle rettigheder i Irak, hvorfor deres levevilkår er dårlige, såfremt de vender tilbage til Irak. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin far har ansøgeren oplyst, at hun ikke har haft nogen konkrete konflikter med sin far, men at han blev sur på hende, og at han ikke har talt til hende siden hun indgik ægteskab med sin ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv om de dårlige levevilkår og ægtefællens manglende rettigheder har ansøgeren oplyst, at hun og hendes familie havde dårlige leveforhold i Irak, hvorfor de valgte at udrejse. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at hverken forholdet til ansøgerens far eller de generelle forhold for ansøgeren i Irak kan give grundlag for at anse betingelserne for asyl eller beskyttelse i medfør af udlændingelovens § 7 for at være opfyldt. For så vidt angår forholdet mellem ansøgeren og hendes far henviser nævnet til, at ansøgeren ikke har været udsat for repressalier i tiden efter indgåelsen af ægteskabet i 2010 og frem til udrejsen i 2015 bortset fra, at faren er blevet sur og ikke har villet tale med hende. Ansøgerens far, der har været bekendt med ansøgerens bopæl, har aldrig opsøgt ansøgeren i denne periode. Nævnet henviser endvidere til, at ansøgerens frygt for dårlige levevilkår og en usikker fremtid ved en tilbagevenden til Irak heller ikke har en sådan karakter eller intensitet, at der er tale om asylbegrundende forhold. Ved vurderingen har nævnet taget hensyn til ansøgerens særlige forhold, herunder at hun er analfabet og ikke har haft arbejde. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har haft konflikter eller problemer med myndigheder, organisationer, grupperinger eller privatpersoner i Irak, og at ansøgeren er arbejdsduelig og har forældre og søskende samt svigerfamilie i Irak. Nævnet har også taget i betragtning, at ansøgerens mand og deres børn er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkes hertil, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for konsekvensstatus, idet ansøgerens mand har iransk nationalitet, og at ansøgerens nationalitet er irakisk. Ansøgerens mand og ansøgeren er således vurderet henholdsvis i forhold til Iran og i forhold til Irak. Ansøgeren har i den forbindelse ikke sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for at blive opsøgt af iranske agenter, således som hun udbyggende har forklaret for nævnet. Ansøgeren har ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen oplyst dette som del af asylmotivet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/61/JAH
