Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtale: Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er handicappet og har dårlige levevilkår. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at myndighederne i Irak ikke giver handicappede personer økonomisk støtte, og han kunne ikke med et arbejde tjene nok til at dække sine udgifter. Ansøgeren er på grund af sit handicap blevet krænket verbalt flere gange. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han har en konflikt med sin søsters ægtefælle, som har truet ham, fordi ansøgeren har blandet sig i deres ægteskabelige uoverensstemmelse. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgeren flere gange har mæglet i familiære konflikter mellem sin søster [S] og hendes mand [M]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om den heraf afledte konflikt, som skulle være opstået i [vinteren] 2015 mellem ansøgeren og [M], til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende på centrale punkter i forhold til oplysningerne i referatet fra samtalen hos Udlændingestyrelsen i [sommeren] 2016. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen oplyst, at hans søster [S] flyttede tilbage til [M]. samme dag, som ansøgeren udrejste, mens ansøgeren for nævnet har forklaret, at det skete 20 dage efter, han forlod landet. Ansøgeren har endvidere til Udlændingestyrelsen forklaret, at han efter et opkald fra en fætter, der fortalte, at [M]. fortrød sine handlinger og bad om tilgivelse, blev mere rolig og flyttede tilbage til sin bopæl med sin mor, [S] og dennes børn, inden han udrejste. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han blev i [en landsby] i Diana, indtil han udrejste. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, at han på et tidspunkt efter episoden, hvor han skulle være blevet truet af [M]. med en pistol, så [M]. gå med en pistol uden for ansøgerens og morens bopæl i Erbil, og at han først flyttede til Kawrin sammen med moren, [S] og børnene 3-4 uger efter den første episode. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hans brødre har været involveret i løsning af problemer mellem søsteren [S] og [M] forud for den episode, hvor [M] skulle have truet ham med en pistol. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at han og hans brødre flere gange havde forsøgt at snakke svogeren til fornuft. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at hans brødre ikke førend episoden i [vinteren] 2015 blev involveret, fordi de dels boede et andet sted i landet og i øvrigt var temperamentsfulde. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han kunne opholde sig i en længere periode i [en landsby], der lå ca. 2 timers kørsel fra Erbil, hvor svogeren boede, uden at svogeren opsøgte ansøgeren, ligesom svogeren efter det oplyste heller ikke på noget tidspunkt har opsøgt eller truet ansøgerens brødre, der fortsat bor i Irak – uanset at søsteren Shawnem nu skulle være have forladt svogeren igen sammen med sine to børn. Det er derfor efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er i konkret risiko for at blive dræbt eller udsat for asylbegrundende forfølgelse fra søsterens mand, uanset at søsterens mand efter det oplyste er medlem af KDP og embedsmand i peshmerga-ministeriet i Erbil. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de dårlige levevilkår i Irak, herunder særligt for en person med et handicap som ansøgeren, er forhold af socioøkonomisk art, som ikke i sig selv kan føre til at meddele ansøgeren opholdstilladelse. De forhold, som ansøgeren har forklaret om vedrørende diskrimination på grund af sit handicap, kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes, at de generelle forhold i Irak efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er af en sådan karakter, at en person – og heller ikke en person med handicap – ved sin blotte tilstedeværelse i landet vil risikere at blive udsat for en behandling i strid med EMRK artikel 3. Efter det anførte har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2018/6/TBP
