Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt 3 børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne, et ægtepar med børn, er etniske kurdere og sunni-muslimer fra [landsbyen A], der ligger [- km] fra Mosul i Nineveh provinsen, Irak. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv navnlig henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL og den iranskstøttede, shiitiske terrorgruppe Hashd al-Shaabi. De har til støtte herfor forklaret, at ISIL efter kamphandlinger den 9. august 2014 erobrede [landsbyen A], hvorfor de og mange andre fra landsbyen, herunder den kvindelige ansøgers bror, [B], flygtede. Kort efter nåede de frem til flygtningelejren Domiz i Faida-området i Dohuk provinsen, KRI, omtrent 40 km fra [landsbyen A]. Forholdene i lejren, herunder infrastrukturen, var dårlige. Det regnede ind i deres hus. De var ikke i sikkerhed for ISIL i lejren. Ansøgerne og [B] udrejste derfor i oktober 2015 illegalt til Tyrkiet. Ansøgernes hus i [landsbyen A] blev sprængt i luften. De går ud fra, at det var ISIL, der foretog sprængningen. Det var alene 33 huse, der blev sprængt i luften, hvilket understreger, at netop de var i søgelyset og særligt udsatte. ISIL er stadig i et vist omfang tilstede i området, navnlig om natten. ISIL truer mange indbyggere til at samarbejde. Afslår man, bliver man slået ihjel af ISIL. Den kvindelige ansøgers søskende og mor opholder sig stadig i Dohuk. Hun talte sidst med dem for 1½ uge siden. Moren har hørt, at det i dag er det iransk støttede Hashd al-Shaabi shia-militser, der kontrollerer [landsbyen A]. Dette fremgår også af internettet og YouTube. Hashd al-Shaabi chikanerer indbyggerne i landsbyen. Hashd al-Shaabi vil enten slå ansøgerne ihjel eller kræve, at de deltager i bevægelsens kampe mod ISIL eller peshmergaer. Den lokale Muktar, der befinder sig i Domiz, har forbindelser og ved, hvad der foregår i [landsbyen A]. De og visse andre kurdere er mere udsatte end de øvrige kurdere i området. Deres hus blev jo sprængt i luften og mukhtaren har udtrykkeligt sagt dette. Ansøgerne har herved henvist til 3 breve, som den mandlige ansøger har fået tilsendt af en ven i Domiz. Det første brev af 19. marts 2018 er fra den 5. arme i det kurdiske selvstyreområde, KRI. I brevet advares de om at vende tilbage, da de var en af de familier, der blevet truet, og deres hus blev sprængt i luften. De er ifølge brevet truet af både ISIL og Hashd al-Shaabi. I de to andre breve, fra marts 2017 på henholdsvis arabisk og sorani fra mukhtaren for Fazilia-området, frarådes ansøgerne ligeledes at vende tilbage. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund. Ansøgerne har ikke personligt været i forbindelse med ISIL eller Hashd al-Shaabi militser og fremstår ikke som profilerede i forhold til disse. ISIL´s indflydelse i Irak er i dag væsentligt formindsket i forhold til i 2014, hvor ansøgerne forlod deres landsby, og ISIL har ikke længere kontrol med det område, hvor Fazilia er beliggende. Der er intet i sagen eller baggrundsoplysningerne, der tyder på, at ISIL vil anvende deres reducerede ressourcer på de ikke profilerede ansøgere. Efter baggrundsoplysningerne har kurdiske styrker ikke i dag kontrol over [landsbyen A] og omegn, hvilket heller ikke var tilfældet før ISIL´s angreb i 2014. Oplysningerne om den øjeblikkelige magtfordeling i området mellem det shia-dominerende styre i Baghdad og iransk støttede shia-militser er ikke helt entydig. Det ligger dog fast, at shia-militser har indflydelse og i flere tilfælde har begået overgreb i de områder, som ISIL tidligere har behersket. Efter nævnets vurdering er det imidlertid ikke alene ved de skriftlige erklæringer og ansøgernes forklaringer sandsynliggjort, at ansøgerne på grund af deres individuelle, konkrete forhold vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra militser ved en tilbagevenden til deres hjemegn. Det oplyste i [B`s] sag, som nævnet under behandlingen af ægteparrets sag, har været i besiddelse af, kan ikke føre til et andet resultat. Ansøgerne opfylder dermed ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. I flere områder omkring Mosul er forholdene stadig præget af usikkerhed, og til tider uroligheder, til dels af krigslignende karakter, hvilket blandt andet har sammenhæng med shia-militsers betydelige indflydelse. Efter baggrundsoplysningerne er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene er således, at enhver sunni-muslims kurder, der vender tilbage, som udgangspunkt vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. De generelle forhold kan derfor endvidere ikke begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Afslutningsvis bemærkes, at selv hvis der på grund af forholdene i og omkring [landsbyen A] isoleret set måtte havde været grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, så opfylder ansøgerne ikke i øvrigt betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter § 7, da de efter en konkret vurdering kan henvises til et internt flugtalternativ i det selvstyrende kurdiske område, KRI. Dette findes rimeligt og relevant, navnlig da ansøgerne er kurdere, taler sorani og inden udrejsen havde opholdt sig i KRI i over et år. Endvidere opholder den kvindelige ansøgers mor og søskende sig fortsat i området, hvor de må antages at være beskyttet mod forfølgelse og overgreb og mod at blive sendt tilbage til deres hjemegn. Oplysninger om mindre gode forhold i KRI vedrørende bolig og arbejde mv. kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/59/AZU.
