Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [en by i] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at ISIL vil slå hende og hendes familie ihjel, fordi hendes tidligere ægtefælle politianmeldte parrets nabo [A] der var en del af ISIL. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun frygter sine brødre, fordi hun i Danmark er mistænkt for at have haft et forhold til en anden asylansøger. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes tidligere ægtefælle i [sommeren] 2014 observerede mistænkelig adfærd ved [A’s] bopæl. Ægtefællen politianmeldte forholdet, hvilket førte til [A’s] anholdelse. Omkring én uge senere var ansøgeren og hendes søsters datter alene hjemme, da der om natten blev banket på garagedøren på familiens bopæl og efterfølgende affyret skud mod døren. De ukendte gerningsmænd efterlod et trusselsbrev stilet til ægtefællen. Den næste morgen ringede ansøgeren til sin daværende ægtefælle og fortalte om episoden. Ægtefællen besluttede sig herefter for at udrejse af Irak. Ansøgeren boede efterfølgende hos en veninde, indtil hun flyttede ind hos sin moster i Bagdad, hvor hun boede fra [sensommeren] 2014 til [efteråret] 2014. Imens ansøgeren opholdt sig i Bagdad, rejste hendes tidligere ægtefælle til Schweiz, hvor han søgte asyl. I [efteråret] 2014 hørte ansøgeren, at ISIL ikke længere var til stede i [hendes hjemby]. Hun rejste derfor tilbage for at passe sit arbejde som skolelærer og boede hos en veninde indtil [vinteren] 2015. Omkring [efteråret] 2014 blev ansatte og elever på skolen, hvor ansøgeren arbejdede, udsat for trusler. Der blev skrevet trusler på væggene og efterladt et trusselsbrev i gangen. I samme periode blev ansøgeren opsøgt af ukendte personer på gaden. De lignede personer, der var tilknyttet ISIL og spurgte efter hendes daværende ægtefælle. I [vinteren] 2015 vendte ægtefællen tilbage til Irak, og parret flyttede til en ny bopæl i samme by, […]. Omkring [vinteren] 2015 skød ukendte personer mod familiens bopæl, og de flygtede derfor til den nærliggende by […], hvor de opholdt sig, indtil de i [sommeren] 2015 udrejste af Irak. Ansøgeren blev skilt fra sin ægtefælle i sommeren 2017. I [sommeren] 2017 indledte hun et forhold til en anden asylansøger. Ansøgerens tidligere ægtefælle opdagede forholdet og fortalte hendes storebror, at ansøgeren havde gjort familien æreløs. Ansøgeren modtog herefter telefoniske trusler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der på en række centrale punkter er divergenser mellem ansøgerens og hendes ægtefælles forklaringer. Flygtningenævnet kan således tiltræde Udlændingestyrelsens begrundelse, hvoraf det blandt andet fremgår, at ægtefællerne har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt ansøgerens ægtefælle var hjemme eller på arbejde, da de modtog det første trusselsbrev i 2014, om hvorvidt en skudepisode fandt sted i forbindelse med modtagelse af brevet eller en uge senere, om hvor de boede efter ansøgerens ægtefælle vendte tilbage fra Schweiz til Irak i [vinteren] 2015, og om hvorvidt ansøgerens ægtefælle oplevede problemer som følge af, at han var deserteret fra militæret. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens nye asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren og hendes ægtefælle har ophævet samlivet. Det kan derimod ikke lægges til grund, at ansøgeren har oplevet æresrelaterede konflikter som følge heraf. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ved forklaring i Flygtningenævnet eller på anden måde har underbygget, at hendes brødre har truet hende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de ovenfor nævnte divergenser mellem ansøgerens og hendes ægtefælles forklaringer svækker ansøgerens generelle troværdighed. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at hun risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af artikel 3 i EMRK. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/56/THV
