Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. An-søgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af for ham ukendte personer, som har truet ham i forbindelse med hans arbejde for det ame-rikanske medicinalfirma, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede som chauffør for [A] i Bagdad fra udgangen af 2011 til [sommeren] 2014. I [sommeren] 2014 blev ansøgeren kontaktet telefonisk på sin mobiltelefon af en for ham ukendt person, der truede ham med at slå ham ihjel, hvis ikke han stoppede med at arbejde for [A]. Dagen efter flyttede ansøgeren sammen med sin bror hjem til sin søster. Nogle dage herefter sagde ansøgeren sit ar-bejde op. [I sensommeren] 2014 blev ansøgerens bror slået ihjel på vej til arbejde af for ansøge-ren ukendte personer. Ansøgeren formoder, at det var de samme personer, som også tidligere havde truet ham selv. To dage efter drabet på ansøgerens bror blev familiens bopæl opsøgt og ransaget af maskerede og bevæbnede personer. Dette gentog sig siden hen et for ansøgeren ukendt antal gange. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist vil, at han ved en tilbage-venden til Irak frygter en sunnimuslimsk klan i Basra, idet han som teenager havde et forhold til en pige fra klanen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at pigens familie ikke ville have, at ansøgeren og pigen blev gift. Problemerne med hendes familie ophørte, da pigen blev gift med sin fætter, men ansøgeren kan fortsat ikke vende tilbage til Basra af frygt for klanen. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere oplyst, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter befolkningen og myndighederne i landet, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har følt sig som homoseksuel, siden han var teenager, og at han på dette i teenageårene blev voldtaget af to mænd, hvad han på grund af særlige æresbegreber ikke anmeldte. Ansøgeren havde et hemmeligt forhold til en mand, som boede i nabolaget, fra han var 15 år til hans udrejse af Irak. Efter sin ankomst til Danmark har ansøgeren i [foråret] 2017 indledt et forhold til en dansk mand, som han stadig har et forhold til. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens for-klaring om sine asylmotiver til grund, idet hans forklaring herom fremstår som konstrueret til lejligheden og utroværdig. For så vidt angår ansøgerens frygt for at blive dræbt af unavngivne personer, der skulle have truet ham i forbindelse med hans arbejde for et amerikansk firma, læg-ger Flygtningenævnet navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på centrale punkter. Ansøgeren har således under samtalen [i sommeren] 2016 oplyst, at han opsagde sit arbejde 20 dage efter, at han modtog den telefoniske trussel, mens han under samta-len [primo] 2017 oplyste, at han opsagde sit arbejde 3-4 dage efter. Ansøgeren har endvidere under samtalen [i sommeren] 2016 oplyst, at han sammen med sin bror i [sommeren] 2014 flyt-tede hjem til sin søster 2 dage efter den telefoniske trussel, at han ikke havde set sine forældre eller andre familiemedlemmer, siden han flyttede hjem til søsteren, og at han pålagde sin mor ikke at besøge ham hos søsteren. Til samtalen [primo] 2017 har ansøgeren derimod forklaret, at han i [sensommeren] 2014 var sammen med familien, herunder sine forældre, til brorens begra-velsesceremoni, der blev holdt i hans søsters hus. Ansøgeren har desuden under samtalen [i sommeren] 2016 i detaljer oplyst om, hvornår hans familie i alt 4 gange skulle være opsøgt på bopælen af ukendte personer, som spurgte efter ham i tiden inden ansøgerens udrejse, mens an-søgeren under samtalen [primo] 2017 ikke har kunnet redegøre herfor. Ansøgeren har ikke over for nævnet på overbevisende måde kunnet redegøre for baggrunden for de angivne divergenser, og han har svaret afglidende på, hvem personerne bag truslerne kunne være, og hvordan han kunne arbejde for det amerikanske firma i tre år, før han blev truet. Det fremstår i øvrigt bemær-kelsesværdigt, at ansøgeren ikke har nogen viden om, hvem der efterstræber ham eller hvorfor, herunder at det alene skulle bero på hans uprofilerede arbejde som chauffør for en udenlandsk medicinproducent, og som han skulle have opsagt kort efter en enkelt telefonisk trussel i somme-ren 2014. Det forekommer således usandsynligt, at de ukendte personer skulle blive ved med at opsøge ansøgerens bopæl mange gange i flere år efter uden resultat og uden at meddele ansøge-rens forældre, hvorfor de ønsker at få fat i ansøgeren og slå ham ihjel. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende homoseksualitet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremstår som usandsynligt, at ansøgerens be-vidsthed om sin seksuelle orientering skulle være opstået på baggrund af et overgreb i form af en voldtægt begået af to voksne mænd mod ham, da han var 11 eller 12 år gammel. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen [primo] 2017 har oplyst, at han havde et forhold til en pige i 6 år, mens han var teenager, men at hendes familie ikke ville have, at de to blev gift. Nævnet har tillige lagt vægt på, at det fremstår som usandsynligt, at ansøgeren sidelø-bende hermed og på et meget tidligt tidspunkt i sit liv skulle have etableret et forhold til en mand, der varede ved i 7-8 år. Desuden har nævnet lagt vægt på indholdet af den fremlagte Mes-senger-korrespondance mellem ansøgeren og den støtteperson, som han har oplyst at være kære-ste med, herunder at støttepersonen heri i [ultimo] 2017 giver udtryk for, at et planlagt møde hos advokaten skal aflyses, fordi han skal fortælle ansøgeren, hvordan han skal opføre sig, og hvad han skal sige til advokaten og ”the court”. Der er herudover lagt vægt på ansøgerens generelt svækkede troværdighed i forhold til det første asylmotiv, hans afglidende svar på spørgsmål om tidsangivelser samt den omstændighed, at de fremlagte fotos af ansøgeren sammen med en anden mand fremstår som optaget til lejligheden. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Irak/2018/53
