Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra [by], Al Diwaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militserne, idet han har arbejdet i et elektricitetsfirma. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter lovgivningen i Irak, hvorefter alle kriminelle bliver løsladt, hvorfor ansøgeren frygter, at hans farbrors drabsmand, der er blevet løsladt, vil slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at hans farbror var politimand og blev dræbt i 2004 af et medlem af Al-Mahdi militsen, som i 2011 blev idømt livstid for drabet. Ansøgeren arbejdede i 2012 på et elværk, som var ejet af ansøgerens farbror, [A]. Elværket blev ofte opsøgt af personer fra Al-Mahdi militsen, som ville have penge, hvilket de aldrig fik. En dag blev ansøgeren og hans farbror stoppet på gaden af militsen, som igen ønskede penge, hvilket de ikke fik. To dage herefter brændte elværket ned, og ansøgeren formoder, at det er militsen, der står bag. I 2013 fik ansøgeren arbejde i ministeriet for elektricitet, som samarbejdede med et sydkoreansk firma. I [efteråret] 2015 var der en demonstration foran ansøgerens arbejdsplads, hvor ansøgeren og hans kollegaer blev slået af demonstranterne, da de var på vej hjem fra arbejde. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans bror kom op at skændes med personer fra Hizbollah, i forbindelse med uoverensstemmelser i trafikken. Et par dage herefter blev ansøgeren forfulgt af en bil i 500 meter. Ansøgeren formoder, at det var personer fra Hizbollah. [Senere i efteråret] 2015 blev ansøgeren stoppet et stykke fra sin bopæl af fire maskerede mænd, som sagde til ansøgeren, at han skulle stoppe sit arbejde for det sydkoreanske firma, ellers ville de slå ham ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer overgreb som følge af uoverensstemmelserne i 2011 i forbindelse med retssagen mod den person, der i 2004 dræbte ansøgerens farbror. Flygtningenævnet lægger herved navnlig vægt på, at det var farbror [A], der havde konfrontationen med gerningsmandens familie, og at ingen øvrige i ansøgerens familie er blevet opsøgt eller truet i den anledning. Nævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke kan lægge til grund, at gerningsmanden er blevet løsladt, idet ansøgeren og hans bror [C] har forklaret divergerende herom. Flygtningenævnet lægger trafikepisoden med Hizbollah i [efteråret] 2015 til grund. Denne episode har ikke givet anledning til yderligere overfor familien, og episoden må anses for afsluttet, uden at denne indebærer nogen yderligere risiko for familien. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens arbejde på elværket vel må antages at have indebåret en vis risiko for ansøgeren, men Flygtningenævnet finder ikke, at dette arbejde har profileret ansøgeren i en sådan grad, at ansøgeren af denne grund risikerer forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering af familiens forhold ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/52/MJM.
