Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtale: Ansøgeren er etnisk araber og monoteist af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter alle sine morbrødre og farbrødre, fordi de vil have fat i ansøgerens arv efter sine forældre. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far blev truet af ansøgerens farbrødre, som havde tilknytning til al-Qaeda, hvorfor ansøgeren og hans familie flyttede til Syrien, da ansøgeren var syv eller otte år gammel. Efter et år i Syrien vendte ansøgeren og hans familie tilbage til Irak, men ansøgeren ved ikke, hvorfor han og hans familie vendte tilbage til Irak. En til to uger inden [starten] af 2012, som var den dag, ansøgerens familie blev slået ihjel, forlangte en af ansøgerens farbrødre et stort beløb fra ansøgerens far, hvilket faren afslog, idet farbroren arbejdede for al-Qaeda og ISIL. Dagen efter, farbroren opsøgte familiens bopæl, skød en eller flere ukendte personer mod bopælen. I [starten af] 2012 blev ansøgerens forældre og søskende slået ihjel, da de var på vej til en restaurant. På tidspunktet for drabet befandt ansøgeren sig hos en af sine venner, [V]. Ansøgerens fars ven hentede ansøgeren hos [V], og farens ven kørte ham til lufthavnen i Bagdad, hvor farens ven fortalte ansøgeren om attentatet. Farens ven forklarede indledningsvis ansøgeren, at hans familie var overlevet og var på vej til Tyrkiet. Ansøgeren og hans fars ven rejste til Istanbul, hvor farens ven samme dag, som de ankom, fortalte ansøgeren, at hans familie var blevet slået ihjel. Tre dage senere kom farens ven tilbage til ansøgerens lejlighed, hvor han forklarede, at ansøgerens farbrødre og morbrødre havde antaget otte personer til at slå ansøgerens familie ihjel, og at de hos retsmedicineren havde placeret endnu et lig, så det skulle ligne, at også ansøgeren var blevet slået ihjel, så farbrødrene og morbrødrene derfor kunne få arven efter ansøgerens familie. Ansøgerens farbrødre og morbrødre har arvet ansøgerens fars værdier, men hvis myndighederne finder ud af, at ansøgeren alligevel er i live, ville hele arven tilfalde ham. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive hvervet til militærtjeneste i Irak, og han frygter tillige de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed må anses for utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og uddybende på en række centrale punkter. Ansøgeren har således givet divergerende oplysninger om, hvornår han blev bekendt med, at hans familie var blevet slået ihjel. I sit asylansøgningsskema har han oplyst, at han fik en opringning fra sin fars ven, som fortalte, hvad der var sket, og farens ven opfordrede ansøgeren til at forlade landet omgående, da ansøgeren ellers også ville blive slået ihjel. Ansøgerens fars ven kom senere og kørte ansøgeren til lufthavnen. Ved samtalerne hos Udlændingestyrelsen [i starten af] 2016 og [i slutningen af] 2016 samt for nævnet har ansøgeren forklaret, at han først efter udrejsen og ankomsten til en lejlighed i Tyrkiet fik oplyst af farens ven, at hele ansøgerens familie var blevet dræbt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om, hvornår og hvordan han mistede sit pas. Under samtalen [i starten af] 2016 oplyste ansøgeren, at hans fars ven tog ansøgerens pas med, da han efterlod ansøgeren i lejligheden i Tyrkiet. Under partshøringen [i foråret] 2016 om resultatet af ansøgerens aldersundersøgelse oplyste ansøgeren, at han havde mistet sit pas i havet ved Tyrkiet. Under samtalen [i vinteren] 2016 oplyste ansøgeren, at det var kopier af passet, han mistede ved den lejlighed, og at han havde fået udleveret kopierne af sin fars ven, inden denne forlod ansøgeren i lejligheden i Tyrkiet. Ansøgeren har desuden forklaret udbyggende om sin kontakt med farens ven efter ansøgerens udrejse til Tyrkiet. Under samtalen [i starten af] 2016 oplyste ansøgeren, at farens ven forlod ham efter at have kørt ham til lejligheden i Tyrkiet og aldrig kom tilbage igen. Under samtalen [i slutningen af] 2016 forklarede ansøgeren, at farens ven kom tilbage til ham i lejligheden efter tre dage og fortalte ham om de nærmere omstændigheder ved drabet på ansøgerens familie. Ansøgeren forklarede videre, at han herefter også var i telefonisk kontakt med farens ven to gange henholdsvis en uge og to uger senere, indtil han ved den næste opringning til farens ven fik fat i dennes ægtefælle, der sagde, at ansøgeren var skyld i hendes ægtefælles død, og at ansøgeren ikke skulle ringe mere. Flygtningenævnet finder det i den sammenhæng i øvrigt særdeles påfaldende, at ansøgeren først under sin forklaring for nævnet har kunnet huske navnet på farens ven, som skulle have hjulpet ham med at flygte, og som ifølge ansøgeren havde været en af farens gamle og tætte venner. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forekommer usandsynligt, at faderens og moderens familier, som var henholdsvis sunni- og shia-muslimer og af religiøse årsager var imod deres ægteskab, i forening skulle have planlagt at dræbe hele ansøgerens familie netop på det pågældende tidspunkt med det formål, at faderens familie kunne tilegne sig arven. Det fremstår endvidere usandsynligt, at familierne skulle have været i stand til at få placeret et ekstra lig sammen med ansøgerens afdøde familie med henblik på at få det til at se ud, som om også ansøgeren var omkommet ved attentatet mod familien. Det fremstår desuden selvmodsigende, at ansøgeren har oplyst at have fået at vide, at han er registreret som død i Irak, men at de fotos, han efter afslaget har fået fremskaffet af sine afdøde familiemedlemmers gravstene via en veninde til en norsk statsborger af irakisk oprindelse, som han er religiøst viet til, alene viser 5 gravsten med de af ansøgeren oplyste familiemedlemmers navne. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det tillige svækker ansøgerens generelle troværdighed, at han under samtalen [i starten af] 2016 oplyste, at han var 17 år og i født i 1998, og at han senere – efter resultatet af aldersundersøgelsen forelå – [i slutningen af] 2016 har underskrevet et ansøgningsskema om tilladelse til privat indkvartering, hvoraf det fremgår, at han er født i 1992. Efter det anførte har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra sin fars eller mors familie eller de irakiske myndigheder. Det bemærkes i den sammenhæng, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er værnepligt eller tvungen militærtjeneste i det irakiske militær, og at forholdene i Irak ikke sig selv kan begrunde en opholdstilladelse. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2018/5/TBP
