Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og sunnimuslimer fra Al Najaf, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive slået ihjel af [A] og dennes familie, idet den mandlige ansøger har anmeldt ham til sine overordnede, og fordi den mandlige ansøger har anmeldt familien til myndighederne for at have stået bag et skudattentant mod ham og hans to brødre, [B] og [C]. Ansøgerne har endvidere henvist til, at de frygter at blive fængslet af de irakiske myndigheder som følge af, at den mandlige ansøger efter falsk anklage er blevet idømt 6 års fængsel in absentia for at have stjålet blandt andet en Glock. Til støtte for asylmotivet har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger har arbejdet som kriminalbetjent, og at han i [efteråret 2011] tog fingeraftryk af [A], som han anmeldte til sine overordnede. To dage forinden havde han modtaget et opkald fra en ukendt person, som fortalte ham, at han ikke skulle anmelde [A]. Ansøgerne har også oplyst, at den mandlige ansøger og hans brødre, [B] og [C], blev udsat for et skudattentat [i slutningen af 2011]. [B] og [C] blev dræbt ved attentatet, mens den mandlige ansøger overlevede. Den mandlige ansøger stoppede herefter med at komme på arbejde og flyttede 10 dage efter skudattentatet fra Bagdad til Najaf sammen med sin familie. Han har anmeldt skyderiet til de irakiske myndigheder. Ansøgerne har desuden oplyst, at den mandlige ansøger modtog ét trusselsopkald inden skudepisoden og modtog trusselsopkald hver anden til tredje måned, mens han opholdt sig i Najaf. Den mandlige ansøger udrejste til Østrig i [sommeren] 2013, men frafaldt sin ansøgning, idet den kvindelige ansøger havde modtaget trusler. Da han kom tilbage fra Østrig modtog han fortsat trusler med to til tre måneders mellemrum. Ansøgerne har endvidere oplyst, at den mandlige ansøger i [sommeren] 2015 blev bekendt med, at han i 2014 havde modtaget en dom in absentia. Den mandlige ansøger har forklaret, at det er falske anklager, og at dommen handlede om at få fat i ham. Ansøgerne udrejste af Irak en måned herefter. Den mandlige ansøger har endeligt oplyst, at han først troede, at han var blevet dømt for desertering, men han efter sin oplysnings- og motivsamtale [i starten af] 2016 fandt ud af, at han var blevet dømt for blandt andet at have stjålet en Glock. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring til grund. Nævnet finder det påfaldende, at en ukendt person tilknyttet [en bestemt familie] skulle være bekendt med, hvornår politiet ville fremstille [A] for den mandlige ansøger for at denne kunne tage fingeraftryk og samtidig være bekendt med, at den mandlige ansøger var på vagt den pågældende dag. Nævnet finder det ligeledes påfaldende, at den mandlige ansøger ikke blot fortalte den pågældende, at han var ude af stand til at efterkomme ønsket, idet en officer tillige fulgte processen. Nævnet finder ikke, at den mandlige ansøger på en sammenhængende, deltaljeret og selvoplevet måde har kunnet forklare om skudepisoden. Idet den mandlige ansøger tillige har forklaret divergerende på flere væsentlige punkter, herunder om han kendte [den pågældende familie], om han har boet i Bagdad udenfor Najaf-området efter skudepisoden, om han var i besiddelse af en tjenestepistol, samt da nævnet finder det usandsynligt, at han er idømt en straf af fængsel i seks år, uden at han har været til stede og uden, at myndighederne har henvendt sig til hans familie for at opnå kontakt med ham, og endeligt, at han, efter dommen er afsagt, har kunnet rejse på sit nationalitetspas og få udstedt et id-dokument, tilsidesætter nævnet den mandlige ansøgers forklaring. Idet den kvindelige ansøger alene har henvist til den mandlige ansøgers forklaring, har ansøgerne herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/46/CHHA
