Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Hewler, Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af det kurdiske parti KDP, idet KDP har slået ansøgerens far ihjel, og idet ansøgeren aktivt har ef-terforsket mordet. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han flygtede fra et irakisk fængsel i 1997 efter at have afsonet syv år for militærunddragelse. Da ansøgeren kom hjem, fik han efter noget tid oplyst, at hans far var blevet dræbt af et højtstående KDP-medlem ved navn [A]. Ansøgeren begyndte efterfølgende at efterforske sagen. Ansøgeren modtog som følge heraf tre trus-selsbreve, hvori ansøgeren blev bedt om at indstille sin efterforskning. Ansøgeren henvendte sig følgelig til myndighederne, som oplyste ansøgeren, at de ikke kunne hjælpe ham, idet [A] var en magtfuld person. Efter modtagelsen af det tredje trusselsbrev udrejste ansøgeren af Irak. Flygtnin-genævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren i Grækenland ifølge det oplyste er afhørt på ”kurdisk”, hvilken han har skrevet under på. Flygt-ningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren ved fremmøde for flere græske instanser, uanset at ansøgeren oplyser at være analfabet, skulle have undladt at gøre opmærksom på, at han ikke for-stod, hvad han blev spurgt om. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ved partshø-ring i Danmark den [nærmere angiven dato i foråret] 2017, da han blev foreholdt divergenserne i forhold til sin forklaring i Grækenland, udtalte, at tolken måtte have været KDP-medlem, mens han ved fremmødet i Flygtningenævnet dags dato har forklaret, at han i Grækenland blev afhørt af tolke, der talte marokkansk eller algerisk arabisk. Flygtningenævnet finder endvidere, at de divergenser, der er mellem ansøgerens forklaringer til de græske myndigheder og til de danske myndigheder, er så omfattende, at dette ikke alene kan skyldes sprogvanskeligheder. Flygtningenævnet bemærker herved, at såvel ansøgerens motiv til at forlade Irak som helt centrale omstændigheder vedrørende hans fars død og hans fængselsophold er afgørende forskelligt beskrevet. For så vidt angår påstanden om, at ansøgeren skal underkastes en torturundersøgelse, bemærker Flygtningenævnet, at den angivelige tortur har fundet sted for mere end 20 år siden, og at ansøgeren ved fremmødet i Flygtningenævnet dags dato har forklaret, at han ikke har andre mén end dårlig hukommelse. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at en torturundersøgelse, eller en oversættelse af de græske akter vedrørende dette, ikke kan anses for egnet til at belyse sagen yderligere. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard, jf. i øvrigt Flygtningenævnets beretning fra 2016, side 442. Da ansøgeren har forklaret, at han aldrig blev indkaldt til samtale som asylsøger i Tyrkiet, findes der endvidere ikke grund til at udsætte sagen på indhentelse af oplysninger herfra eller fra UNHCR. Flygtningenævnet stadfæster der Udlændingestyrelsen afgørelse.” Irak/2018/36/MJM.
