irak201834

Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Irak. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk turkmener og sunni-muslim fra byen [A] i Kirkuk-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Han har endvidere henvist til, at han frygter den generelle usik-kerhed i Irak, herunder usikkerheden skabt af kampe mellem etniske arabere, etniske kurdere, ISIL og andre militser. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans morbror, [O], var officer i det iraki-ske militær, og at morbrorens opgaver bestod i at træne nye medlemmer til det irakiske militær i Debis. Ansøgerens morbror kom på besøg hos sin familie to uger forud for ansøgerens udrejse af Irak, og morbroren fortalte ansøgeren, at unge mænd i Debis ville blive indkaldt til militærtjeneste. Ansøgerens morbror havde set listen over unge mænd, som skulle indkaldes til militærtjeneste og ansøgerens navn fremgik af listen. Ansøgeren ønskede ikke at aftjene militærtjeneste og kontaktede derfor sin søster i Danmark. Ansøgeren fortalte sin søster, at han ønskede at rejse til Danmark. An-søgeren kontaktede den efterfølgende dag sin ven [B], som befandt sig i Tyrkiet, og [B] fortalte ansøgeren, at han ville forsøge at finde en menneskesmugler. [B] kontaktede ansøgeren to uger se-nere for at fortælle ansøgeren, at han havde fundet en menneskesmugler, der kunne hjælpe ansøge-ren fra Tyrkiet til Danmark. Ansøgeren udrejste samme dag legalt af Irak fra lufthavnen i Erbil. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er turkmener fra Irak. Nævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om øvrige forhold til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende, udbyggende og usammenhængende. Ansøgeren har forklaret di-vergerende om, hvor familien boede, herunder om de boede i Debis eller [A] umiddelbart forud for hans udrejse. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hans far blev udsat for vold begået af ISIL, således som han forklarede til den anden samtale med Udlændingestyrelsen, eller om det var en milits, der udsatte faren for vold, således som han forklarede under nævnsmødet og om baggrunden for overfaldet. Han har tillige forklaret divergerende om tidspunktet for morbrorens besøg på bopælen og om tidspunktet for farens død. Han har således over for Udlændingestyrelsen først forklaret, at morbroren kom på besøg en uge før ansøgerens udrejse og dernæst, at det var to uger før. Han har endvidere over for Udlændingestyrelsen forklaret, at faren døde en uge forud for samtalen [i vinteren] 2017, mens han under nævnsmødet forklarede, at faren først døde efter denne sidste samtale i Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt hans mor-bror var officer i militæret, eller om han var medlem af en milits. Ansøgeren har således til samta-lerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans morbror var officer i militæret, mens han over for sin advokat og under nævnsmødet forklarede, at hans morbror var medlem af en milits, som han i øvrigt først fremkom med navnet på under nævnsmødet. Han har tillige forklaret udbyggende om, hvorvidt hans familie blev opsøgt af myndighederne eller militsen, idet han over for Udlændinge-styrelsen har forklaret, at familien ikke blev opsøgt efter hans udrejse, og at det muligvis var falsk alarm, mens han under nævnsmødet forklarede, at hans familie blev opsøgt efter hans udrejse. En-delig har han forklaret udbyggende om, hvorvidt han frygter en fængselsstraf som forklaret til sam-talerne med Udlændingestyrelsen, eller om han frygter henrettelse, som forklaret under nævnsmø-det. Ansøgerens forklaring forekommer i øvrigt usammenhængende, idet det blandt andet fore-kommer usammenhængende, at ansøgerens morbror skulle advare ham mod indkaldelse til militæret eller den milits, som morbroren selv var en højtstående del af og dernæst, at faren blev udsat for grov vold af den milits, som morbroren var en del af. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at forklare nærmere om de nævnte divergenser og udbygninger. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse.” Irak/2018/34/JAH