Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [byen J], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militsen Asaib Al Haq, idet han har unddraget sig at samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans families bopæl blev opsøgt af militsen Asaib Al Haq, som ville have, at én fra ansøgerens familie skulle melde sig til militsen. Dette indvilgede ansøgerens bror i. Under tjeneste for militsen blev ansøgerens bror såret. Herefter henvendte militsen sig igen til ansøgerens bopæl, idet de ville have ansøgeren til at træde i brorens sted. Ansøgeren accepterede dette overfor militsen, men han ønskede ikke at samarbejde med dem, hvorfor han tog til Bagdad. Ansøgeren fandt en bolig til hustru og børn i Bagdad, men de fik efter kort tid af en mukhtar at vide, at de ikke kunne bo i det kvarter, fordi ansøgeren er sunnimuslim. Ansøgerens hustru og børn tog efter to måneder ophold hos sine forældre i Bagdad. Ansøger opholdt sig på sin arbejdsplads i Bagdad. Efter at have opholdt sig Bagdad i ét år udrejste ansøgeren af Irak. Mens ansøgeren opholdt sig i Bagdad havde Asaib Al Haq nogle gange opsøgt ansøgerens far, når denne var på vej til moskeen. Militsen har også efter ansøgerens udrejse opsøgt ansøgerens far og spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens svoger, der boede i [ byen H] blev dræbt, og de fleste af ansøgerens søskende udrejste af Irak. I efteråret 2017 blev ansøgerens søn bortført af Asaib Al Haq militsen, og alene frigivet efter betaling af løsepenge. Ansøgerens nu fraseparerede hustru er sammen med børnene efterfølgende flygtet til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgerens forklaring harmonerer i forhold til begivenhederne i [byen J] og i Bagdad med de foreliggende baggrundsoplysninger. Ansøgerens forklaring har imidlertid på meget væsentlige punkter været divergerende og endvidere udbyggende, hvorfor Flygtningenævnet finder at måtte forkaste forklaringen som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at han og familien forlod [byen J] i [sommeren] 2014 på grund af kampene mellem ISIL og de shiamuslimske militser, og at ansøgeren sammen med sin kone og børn og sine forældre og søskende tog ophold i [byen H]. Mens de opholdt sig her, henvendte den shiamuslimske milits Asaib Al Haq sig, idet de ønskede hjælp fra lokalkendte mænd. Ansøgerens bror [X] accepterede at hjælpe militsen, men blev såret, hvorefter militsen krævede, at ansøgeren skulle udføre opgaven med at hjælpe dem med at finde vej i området. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt han var til stede, da Asaib Al Haq henvendte sig første gang, samt om hvorledes hvervningen af ansøgeren forløb, idet ansøgeren under oplysnings og motiv samtalen forklarede, at Asaib Al Haq militsen henvendte sig til ham to gange på bopælen, at ansøgeren skulle henvende sig på Asaib Al Haqs kontor, og at han efter anden henvendelse forlod [byen H] sammen med sin hustru og børn. Under asylsamtalen har ansøgeren indledningsvis forklaret, at han blev opsøgt en gang, hvorefter han og familien forlod [byen H]. Foreholdt divergensen har ansøgeren forklaret, at Asaib Al Haq henvendte sig til ham personligt to gange, men har afvist, at han skulle møde frem på Asaib Al Haqs kontor i [byen H]. Ansøgeren har forklaret, at han skaffede en bopæl til familien i Bagdad, men at de måtte forlade bopælen igen efter en henvendelse fra lokalområdets mukhtar. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han aldrig personligt traf eller talte med denne mukhtar. Foreholdt, at dette divergerede fra ansøgerens tidligere forklaringer, har ansøgeren fastholdt, at mukhtaren alene talte med hans hustru og svigermor. Foreholdt, at han under oplysnings- og motivsamtalen har afgivet en særdeles detaljeret forklaring om og referat af en samtale, som han selv havde med mukhtaren, har ansøgeren fastholdt, at han aldrig selv talte med mukhtaren. Ansøgeren har i sit asylskema og under samtalerne med udlændingestyrelsen og sin advokat forklaret, at han måtte flygte fra Irak fordi han havde undladt at efterkomme Asaib Al Haqs krav. Ansøgeren har under oplysnings og motivsamtalen yderligere forklaret, at han ved en tilbagevenden vil blive beskyldt for at være stikker og samarbejde med ISIL. Under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid udbyggende forklaret, at han helt konkret er mistænkt for at have fortalt ISIL, hvor en navngiven kommandant i Asaib Al Haqs bror gemte sig. Efter ansøgerens forklaring opholdt han sig i Bagdad i yderligere ti måneder efter henvendelsen fra mukhtaren. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at ansøgerens forældre og søskende forblev i [byen H]. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at Asaib Al Haq nogle gange havde sagt til ansøgerens far, at de var klar over, at ansøgeren opholdt sig i Bagdad. Ansøgeren har imidlertid ikke kunnet redegøre relevant for, hvorfor han besluttede at udrejse i august 2015. Nævnet finder på baggrund af alt foreliggende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de problemer som hans hustru og børn måtte have oplevet efter, at ansøgeren forlod Irak, kan henføres til en konflikt mellem ansøgeren og Asaib Al Haq. De generelle forhold i Irak, herunder for sunnimuslimer kan ikke føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/33/CMA
