Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og har oplyst at være kristen fra [en by i] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes far vil slå hende ihjel, idet hun har modsat sig farens ønske om, at hun skulle giftes med [S] og i stedet udrejste af Iran for at leve med hendes nu tidligere samlever, [H]. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun omkring 20 dage inden udrejsen af Iran fandt ud af, at faren havde besluttet, at hun skulle gifte sig med [S]. Samme aften fortalte ansøgerens mor hende om det planlagte giftemål. Morgenen efter gjorde ansøgeren det klart for faren, at hun ikke ønskede at gifte dig med [S]. Faren fortalte ansøgeren, at det var ham, som bestemte. Samtidig fortalte hun ham, at hun var villig til at tage sit eget liv, hvortil faren svarede, at han ville slå hende ihjel, før hun fik lejlighed til at begå selvmord. Ansøgerens forhold til faren blev yderligere påvirket af mange konflikter og sammenstød grundet i, at ansøgeren ikke var religiøs, men at faren alligevel forlangte, at hun efterlevede islamiske regler. Siden da talte ansøgeren kun med sin mor om det forestående ægteskab. Moren fortalte hende, at faren insisterede på indgåelsen af ægteskabet, og at han fremsagde trusler mod ansøgeren til hende. Ansøgeren udrejste af Iran på baggrund af disse trusler. Nabofamilien hjalp ansøgeren med udrejsen, fordi hun kendte deres søn, [H], som indrejste i Danmark omtrent en måned inden ansøgeren. [H]s familie hjalp hende med at komme til Danmark, fordi de ville have, at hun giftede sig med [H]. Efter indrejsen i Danmark er ansøgeren konverteret til kristendommen, efter at have lært meget om kristendommen gennem sin kæreste, der er medlem af [en kirke]. De deltager i gudstjenester, og har regelmæssigt gået i [kirken] siden foråret 2017. Ansøgeren har videre deltaget i bibelundervisning og sidenhen dåbsundervisning. Hun blev døbt [i foråret] 2018. Endvidere deler hun kristent materiale på Facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har til sin asylsamtale forklaret, at hun kun talte med sin far om tvangsægteskabet en gang, og det var ca. 10 dage, inden hun udrejste. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun talte med sin far om det ca. 20 dage før udrejsen. Videre har ansøgeren under asylsamtalen både forklaret, at faderen flere gange havde sagt til ansøgerens mor, at han ville slå ansøgeren ihjel, mens hun under samme samtale har forklaret, at faderen ikke truede hende gennem moderen og senere, at hun ikke tog truslerne alvorligt. Ansøgeren har ikke anført faderens trusler i sit asylansøgningsskema. Videre har ansøgeren forklaret, at hun og [H] ikke blev gift, mens hun opholdt sig i Iran, men at hun underskrev et stykke papir, som hun ikke læste, men som hun fandt ud af, da hun kom til Danmark, indeholdt oplysning om, at hun og [H] var blevet gift. [H] har i sin asylsag forklaret, at han og ansøger blev viet ved en ceremoni, hvor han deltog telefonisk, mens ansøger og hele ansøgers familie og hans egen familie deltog fysisk, ligesom der blev holdt bryllupsfest. [H] har videre forklaret, at ansøgeren udrejste 7-10 dage efter vielsen, og at hun udrejste med sin families viden og accept, og hans familie har betalt den største del af udgifterne i forbindelse med ansøgerens udrejse. Ansøgeren har ved sin indrejse i Danmark [i vinteren 2015-2016] til politiet oplyst, at hun var gift med [H]. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ansøgerens forklaring utroværdig og kan ikke lægge hendes forklaring om sin konflikt med faren og brødrene i forbindelse med udrejsen til grund. Udlændingestyrelsens afslag på asyl er dateret den [foråret] 2017. Ansøgeren kontaktede [kirken] i [foråret] 2017, hvorefter hun deltog i dåbsundervisning og blev døbt [i foråret]. Ansøgerens kontakt til kirken og hendes dåb skete således efter afslaget på opholdstilladelse. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for sin indre overbevisning eller sine overvejelser omkring sin konvertering. Ansøgeren og hendes ægtefælle agter at indgå ægteskab ved borgerlig vielse på rådhuset, og ansøgeren har ikke kunnet redegøre for, hvorfor parret ønsker en borgerlig og ikke en kirkelig vielse, ligesom ansøgeren under nævnsmødet fremstod, som om, hun ikke var bekendt med, at man kunne blive kirkeligt viet. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konvertering ikke er reel. Det forhold, at ansøgeren har postet religiøst materiale og et billede fra et KDPI-arrangement på sin Facebook-profil, kan ikke føre til et andet resultat, idet bemærkes, at ansøgerens Facebook-profil ikke er oprettet i hendes eget navn, ligesom ansøgeren ikke er profileret i forhold til de iranske myndigheder. På baggrund af ansøgerens generelt manglende troværdighed, sammenholdt med at familien tidligere har accepteret hendes skilsmisser, finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at det forhold, at ansøgeren nu agter at indgå ægteskab med faderen til det barn, hun venter – en mand, der kommer fra samme by som ansøgeren, skulle medføre konflikter med familien. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2018/328/mme
