Nævnet meddelte i februar 2018 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni muslimer fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter deres søns kærestes, [B]s, familie, idet de er imod [B]s forhold til ansøgernes søn, [A]. Til støtte herfor har ansøgerne oplyst, at [A] og [B] [i efteråret] 2015 blev overfaldet af to af [B]s brødre og en tredje ukendt person. To dage senere opsøgte to af [B]s brødre ansøgernes bopæl, hvor de truede ansøgerne med at slå dem ihjel, såfremt [A] fortsat så [B]. [A] ringede hjem til den kvindelige ansøger [omkring to uger efter overfaldet på ansøgerens søn] 2015 og fortalte, at han og [B] var flygtet, og han sagde, at ansøgerne også var nødt til at flygte. Ansøgerne har ikke hørt fra [A] siden. Ansøgerne flygtede til Erbil samme dag, hvor de opholdt sig i en uge frem til udrejsen [omkring tre uger efter overfaldet på ansøgernes søn] 2015. Mens ansøgerne opholdt sig i Erbil, blev deres bopæl ødelagt af [B]s familie. Den mandlige ansøgers moster, […], blev opsøgt af [B]s familie på sin bopæl den [to dage efter ansøgernes udrejse], hvor de spurgte efter den mandlige ansøger. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne i al væsentligt har forklaret troværdigt, sammenhængende og konsekvent om de forhold, der begrunder deres ansøgning om asyl. Der er således ikke grundlag for – som sket af Udlændingestyrelsen – at tilsidesætte ansøgernes forklaringer under henvisning til nogle få og mindre divergenser, hvilke divergenser ansøgerne – når spurgt ind hertil – er kommet med en antagelig forklaring på. Ved vurderingen af troværdigheden af ansøgernes forklaringer indgår tillige, at der ikke er noget, der tyder på, at ansøgerne – efter forklaringernes indhold – har forsøgt at overdrive oplysningerne om den situation, som familien er kommet i, ligesom ansøgernes oplysninger har sammenhæng med baggrundsoplysninger om æresrelaterede forbrydelser i den del af Irak, hvor ansøgerne kommer fra, se hertil f.eks. Rapport fra august 2017 fra Home Office: ”Country Policy and Information Note – Iraq: Kurdish honour crimes.” På denne baggrund lægger nævnet ansøgernes forklaring om baggrunden for at søge asyl i Danmark til grund. Flygtningenævnet bemærker imidlertid, at en asylansøger ikke har behov for international beskyttelse imod risiko for forfølgelse eller overgreb, hvis ansøgeren vil kunne undgå dette eller opnå beskyttelse et sted inden for sit hjemlands grænser, og hvis det vil være rimeligt at henvise ansøgeren til dette. Det følger af UNHCR’s Guidelines on International Protection, “Internal Flight or Relocation Alternative” within the Context of Article 1 A (2) of the Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees af 23. juli 2003, at det ved vurderingen heraf må tages med i betragtning, om den del af hjemlandet, der kan antages at udgøre et internt flugtalternativ, udgør et meningsfuldt alternativ for fremtiden, herunder om området er vedvarende og stabilt. Det område, som ansøgeren i givet fald må henvises til, skal yde ansøgeren mulighed for at leve et efter hjemlandets forhold relativt normalt liv uden for store besværligheder (”undue hardship”). Forhold som ansøgerens alder, helbredstilstand, familiemæssig situation, etnisk, kulturel eller religiøs gruppe, politisk eller social tilknytning til det pågældende område, sprog, uddannelse og profession samt tidligere forfølgelse og deraf følgende psykologiske problemer skal indgå i vurderingen. Bevisbyrden for, at der foreligger et internt flugtalternativ, påhviler asylmyndighederne. Baggrundsoplysninger om situationen i den Kurdiske Region i Irak (KRI) vedrørende muligheden for at søge myndighedsbeskyttelse i relation til æresrelaterede forbrydelser peger i meget forskellige retninger, og i hvert fald dele af disse oplysninger peger på, at om end der formelt – via den irakiske straffelov – eksisterer værn mod sådan forbrydelse, så er det ikke altid, at myndighederne kan eller vil yde den fornødne beskyttelse, se hertil bl.a. Rapport fra august 2017 fra Home Office: ”Country Policy and Information Note – Iraq: Kurdish honour crimes.” Spørgsmålet for nævnet er imidlertid, om ansøgerne – også uden myndighedsbeskyttelse – vil kunne henvises til at tage ophold i andre dele af Irak uden at være i risiko for at blive udsat for overgreb som følge af den konflikt, der er opstået med [B]s familie. Efter ansøgernes forklaringer, der støttes af videooptagelser forevist for nævnet, lægges det til grund, at ansøgernes hus blev udsat for hærværk og sat ild til få dage efter deres flugt, ligesom det lægges til grund, at [B]s familie opsøgte ansøgernes familie i Kirkuk. På denne baggrund finder nævnet det godtgjort, at [B]s familie, der tillige forud herfor havde overfaldet ansøgernes søn [A] og opsøgt og truet ansøgerne, har haft evne og vilje til at efterstræbe ansøgerne på grund af den æresrelaterede familiekonflikt, og at konflikten har en meget alvorlig karakter. Ansøgerne har om [B]s familie forklaret, at det er en indflydelsesrig familie med tilknytning til Komali Islami. Henset hertil, til at [B]s familie har eftersøgt ansøgerne også uden for deres hjemby, og til at ansøgernes familie består af to mindreårige børn, finder nævnet, at det må anses for usikkert, om ansøgerne med rimelighed og i sikkerhed fra [B]s familie vil kunne bosætte sig andetsteds i Irak. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2018/32/SSM
