Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [A], Sulaymaniyah, Irak. Som otteårig flyttede han til Erbil. Ansøgeren har været medlem af KDP i 11 til 12 år. Ansøgerens far var også medlem af partiet frem til sin død i 1999, hvor han blev skudt og dræbt af PUK. Ansøgeren har i perioden fra 2004 og frem til sin udrejse været tilknyttet Peshmerga. Han startede som menig, og i 2010 blev han oversergent (naib thabit). Fra 2004 til 2008 var han almindelig Peshmerga i partiets hovedkontor i Sulaymaniyah. Han arbejdede som vagt og brugte ikke sit våben i den sammenhæng. Fra 2008 til 2009 arbejdede han i en sikkerhedsenhed i KDP. Fra 2010 og frem til udrejsen arbejdede han som oversergent for efterretningstjenesten. Han blev placeret de steder, hvor partiet beordrede ham hen. Hans opgave var at sørge for sikkerhed og forebyggelse af terrorhandlinger. Fra 2010 arbejdede han i halvandet år i området [B] i Kirkuk. Derefter arbejdede han i halvandet til to år i området [C], der ligger tæt på Koge. Efterfølgende arbejdede han i regiment 5 i den kurdiske hær, hvor han arbejdede i [D]. Derefter var han i området [E], der ligger under byen Khanaqin. I den periode – fra [efteråret] 2014 til [sommeren] 2015 – deltog han i kampen mod Islamisk Stat (ISIL). Han deltog i fem kamphandlinger mod ISIL. I [sommeren] 2015 flyttede han til Kirkuk, hvor han var frem til udrejsen. [I efteråret] 2015 var han i Falak (sikkerhedsfunktion i Erbil). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter ISIL og den generelle situation i Irak. Han frygter KDP, fordi de beskylder ham for at være spion. Ansøgeren har videre henvist til den interne konflikt mellem KDP og PUK. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de personer, der i 2004 kidnappede hans ægtefælles søn, [F]. [F]’s far var en rig og kendt entreprenør, og han betalte en løsesum for sønnens frigivelse. Kidnapperne blev efterfølgende fanget af den kurdiske sikkerhedstjeneste, Asayish, og idømt livstid. [F]’s far blev likvideret af nogle for ansøgeren ukendte personer i 2009. Da ISIL tog magten i Kirkuk, blev kidnapperne befriet. Ansøgerens ægtefælle har i løbet af 2014 og 2015 modtaget 40 til 50 telefoniske trusler fra [F]’s tidligere kidnappere. To måneder efter ansøgeren og ægtefællens vielse i [sommeren] 2015 blev ansøgeren også truet telefonisk. Ansøgerens ægtefælle har fra [efteråret] 2015 til [foråret] 2016 opholdt sig i Danmark, men hun valgte frivilligt at rejse tilbage til Irak. Hun har efterfølgende ikke modtaget yderligere telefoniske trusler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet ansøgerens forklaring herom fremstår divergerende, afglidende, udbyggende, ikke selvoplevet, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har vedrørende konflikten med KDP herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om KDP's angivelige beskyldninger, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han muligvis blev mistænkt for at have afsløret hemmeligheder om KDP, mens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han blev direkte beskyldt for at have videregivet informationer og hemmeligheder om KDP til Iran. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren uden konsekvenser skulle kunne fortsætte med at arbejde for KDP efter de angivelige beskyldninger. Ansøgeren har endvidere i Flygtningenævnet udbyggende forklaret, at han – efter at være udeblevet fra to tidligere samtaler - 10-15 dage før sin udrejse var til en samtale med sin umiddelbart foresatte, hvor denne bebrejdede ansøgeren at være rejst til Iran uden tilladelse, uden at denne dog fremsatte beskyldninger om, at ansøgeren havde afsløret hemmeligheder om KDP i Iran. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorfor medlemmer af KDP beskyldte ham for at videregive fortrolige oplysninger, idet ansøgeren først til asylsamtalen har forklaret om sin angivelige rejse til Iran, hvor han blev orienteret om videregivelse af fortrolige oplysninger. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at det ikke virker troværdigt, at der ikke var konsekvenser ved, at ansøgeren rejste til Iran, henset til, at hans overordnede var bekendt med, at han havde været rejst til Iran, og i øvrigt beskyldte ham for at havde videregivet fortrolige oplysninger. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren i Flygtningenævnet har forklaret afglidende på spørgsmål om konflikten med KDP og trods mange spørgsmål herom ikke har forklaret om konkrete trusler fra KDP, mens han var i Irak, ud over at de ville holde øje med ham, fordi han ikke var på den rette vej. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring om sit arbejde for KDP’s efterretningstjeneste har været meget kortfattet og udetaljeret. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring i det hele ikke fremstår som selvoplevet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren offentliggjorde billeder på facebook af KDP-relaterede medlemmer og artikler, mens hans arbejdede for KDP, uden at der var konsekvenser ved dette, henset til, at han angiveligt blev konfronteret med, at KDP-medlemmer var imod dette. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin telefonsamtale med sin overordnede, [G], i forbindelse med ansøgerens udrejse tæt på grænsen til Tyrkiet, idet ansøgeren først til asylsamtalen har forklaret om dette forhold. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, ansøgeren til asylsamtalen udbyggende har forklaret, at han – før oplysnings- og motivsamtalen - via Viber af en person ved navn [H] og gennem sin familie er blevet truet af KDP, efter at han forlod Irak. Flygtningenævnet har vedrørende konflikten med ISIL lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hans ægtefælle modtog telefoniske trusler fra ISIL rettet mod ansøgeren, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at truslerne rettet mod ham fremkom i [sommeren] 2016, to måneder efter, at han og ægtefællen blev gift, mens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at truslerne rettet mod ham fremkom i [sommeren/efteråret] 2016. Flygtningenævnet har endvidere om end i mindre grad lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af kidnappere af stedsønnen, [F], idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at der var syv kidnappere, mens han i Flygtningenævnet har forklaret, at der var ni kidnappere. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle rejste tilbage til Irak efter sin ankomst til Danmark på trods af, at hun angiveligt havde modtaget trusler fra IS. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sine asylmotiver er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Irak og konflikten mellem KDP og PUK ikke er af en sådan karakter, at de kan føre til, at ansøgeren er i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/29/SOL
