Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Baghdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af sin familie, idet hun er stukket af hjemmefra og giftede sig uden familiens tilladelse. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter shiitiske militser på grund af sin ikke-religiøse påklædning. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at hun lider af diabetes, og hun frygter, at hun ikke har nogen i Irak, der kan eller vil forsøge hende og skaffe insulin til hende. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at hun blev truet og overfaldet af sin far og to brødre, som beskyldte hende for at have krænket familiens ære ved at gifte sig uden familiens tilladelse. Ansøgeren og hendes ægtefælle begyndte at modtage trusler [i sommeren] 2015. Ansøgerens ægtefælle forsvandt i [efteråret] 2015. Ingen har taget ansvar for truslerne eller ansøgerens ægtefælles forsvinden, men ansøgeren formoder, at det er shiitiske militser, der står bag begge dele. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at hun havde en ubehagelig episode med en shiitisk militsperson i 2006, hvor vedkommende var efter ansøgeren, fordi hun ikke havde tørklæde på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund med hensyn til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie, idet hun stak af hjemmefra og giftede sig uden familiens tilladelse. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin ægtefælles forsvinden til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at hun skulle have en personlig æresrelateret konflikt med sin familie forekommer udbyggende og usandsynlig. Endvidere forekommer ansøgerens forklaring om, at hendes ægtefælle er forsvundet, ikke sandsynlig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvad ansøgeren angiveligt blev udsat for af hendes far og brødre, da hun blev opsøgt anden gang. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hendes far og brødre truede med at slå hende ihjel, og at de slog hende. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun ud over at blive slået også blev stukket med en kniv. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren i asylskemaet slet ikke har nævnt den æresrelaterede konflikt, men derimod oplyst, at hun var meget bekymret for sine forældre. Flygtningenævnet finder herefter ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om den æresrelaterede konflikt til grund. Med hensyn til trusselsbrevene finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er personligt forfulgt i anledning af disse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at de nævnte trusselsbreve ikke er rettet mod ansøgeren personligt, og at hun efter modtagelsen af det sidste trusselsbrev dateret [i sommeren] 2015 problemfrit har opholdt sig på sin egen bopæl frem til sin udrejse af Irak [i efteråret] 2015. Det forhold, at ansøgeren frygter, at der ikke er nogen i Irak, der vil kunne tage sig af hende og skaffe hende insulin fører ikke til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om socioøkonomiske forhold, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2., idet bemærkes, at de generelle forhold i Irak for sunnimuslimer ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/28/HHU
