Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og muslim fra Erbil, Irak. Den kvindelige ansøger er etnisk kurder og sunni muslim fra Ranya, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af den kvindelige ansøgers familie. Til støtte for deres asylmotiv har ansøgerne forklaret, at de mødte hinanden første gang i 2013. Den mandlige ansøgers familie besøgte herefter den kvindelige ansøgers familie tre gange for at bede om den kvindelige ansøgers hånd. Den kvindelige ansøgers familie afviste deres tilbud tre gange. Den kvindelige ansøger blev slået af sin familie i denne periode, fordi hun ønskede at gifte sig med den mandlige ansøger. Ansøgerne stak herefter af og flyttede til en hemmelig adresse i byen Erbil. Den mandlige ansøgers to yngre brødre, [A] og [B], hjalp ansøgerne med at stikke af og boede med dem i skjul på den hemmelige adresse i halvandet til tre år, indtil de udrejste af Irak sammen med den mandlige ansøgers to yngre brødre i 2015. [Primo] 2014 blev ansøgerne gift i skjul. Den kvindelige ansøgers familie har jævnligt, siden ansøgerne stak af, besøgt den mandlige ansøgers families bopæl, hvor de har truet med at dræbe ansøgerne, fordi de har giftet sig uden deres accept. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Ansøgerne har forklaret divergerende, såvel indbyrdes som enkeltvis, om centrale dele af deres asylmotiv. Om det første besøg hos den kvindelige ansøgers familie har den mandlige ansøger til oplysnings- og mo-tivsamtalen forklaret, at han alene tog hen til [den kvindelige ansøgers] forældre. Til den første asylsamtale har denne ansøger forklaret, at han og hans forældre deltog i besøget, til den anden samtale, at hans forældre deltog i besøget, mens han ventede udenfor, og endelig under nævnsmødet at hans forældre, bror og søster deltog i mødet, mens han selv ventede udenfor. Om det andet besøg har den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at det var ansøgeren og hans forældre, der deltog i besøget, til den første asylsamtale og under nævnsmødet at både ansøgeren, hans forældre og hans bror og søster deltog, mens han til den anden asylsamtale har forklaret, at hans forældre, bror og søster deltog, mens han selv ventede udenfor. Om det tredje besøg har den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og hans forældre deltog, til første og anden asylsamtale at han, hans forældre, bror og søster deltog og under den anden samtale ligeledes, at han var med inde i huset. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hans forældre, bror og søster deltog, mens han ventede udenfor. Den kvindelige ansøger har om det første besøg til den første asylsamtale forklaret, at det kun var den mandlige ansøgers forældre, der kom, til den anden samtale og under nævnsmødet at det både var den mandlige ansøger, hans forældre og bror og søster, der kom. Om det andet besøg har den kvindelige ansøger til den første asylsamtale forklaret, at det kun var den mandlige ansøgers forældre, der kom, til den anden asylsamtale, at det var forældrene samt den mandlige ansøgers bror og søster, men at den mandlige ansøger ikke var med, og under nævnsmødet, at også den mandlige ansøger deltog i besøget. Om det tredje besøg har den kvindelige ansøger til den første asylsamtale forklaret, at det var den mandlige ansøgers forældre, der kom, til den anden samtale at den mandlige ansøgers forældre, bror og søster kom, og under nævnsmødet at hun ikke var til stede og ikke ved, hvem der kom. Den mandlige ansøger har til alle samtaler forklaret, at han var udenfor huset blandt andet i forbindelse med sønnens fødsel, der fandt sted på et hospital, til oplysnings- og motivsamtalen, at fødslen fandt sted på ”Fødselshospitalet”, der ligger på gaden ”30 meter” i Erbil. Den kvindelige ansøger har heroverfor forklaret, at hun fødte hjemme med kun den mandlige ansøger og en læge til stede. Ansøgerne har videre forklaret divergerende om, hvorvidt de personligt mødtes indenfor de første fire uger af deres bekendtskab. Den mandlige ansøger har forklaret, at de så hinanden to gange, idet de havde aftalt, at den kvindelige ansøger skulle stå ved gadedøren til sit hus, mens han gik forbi. Den kvindelige ansøger har forklaret, at de ikke så hinanden i den periode. Den kvindelige ansøger har forklaret, at ansøgerne ikke kunne blive gift med det samme, fordi hendes familie var imod det, men har ikke kunnet give en sammenhængende forklaring på, hvorfor ansøgerne angiveligt kunne blive gift i [efteråret] 2014. Den kvindelige ansøger har ligeledes forklaret, at hun var gravid i syvende måned, da de blev gift, og både den mandlige ansøger og [B] har forklaret, at den kvindelige ansøger var højgravid, da ansøgerne blev gift. Heroverfor har begge ansøgere til såvel oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at de blev gift i [primo] 2014, ligesom det er oplyst, at ansøgernes søn er født i [primo] 2015. Endelig understøtter det forhold, at ansøgerne og den mandlige ansøgers to brødre har boet i Erbil i omkring halvandet år, cirka 15 minutters kørsel fra den mandlige ansøgers families bopæl, uden at blive opsøgt, ikke ansøgernes forklaring. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at den mandlige ansøgers brødre arbejdede i byen. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/18/SSM
