Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og shia muslimer fra Nasiriyah, Irak. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive slået ihjel af personer fra […]-klanen, idet deres fælles fætter har dræbt et af klanens familiemedlemmer. De har til støtte herfor oplyst, at deres fætter [A] i [sommeren] 2015 skød en person fra […]-klanen ved navn [B], idet de skændtes. [B] døde tre dage efter skudepisoden på hospitalet. Omkring to til tre dage efter drabet modtog ansøgeren og hans familie en fælles trussel om, at […]-klanen ville slå dem ihjel. Der blev forsøgt mæglet med klanen for at afværge hævn. Imidlertid fastholdt klanen, at de ville dræbe de mandlige medlemmer af deres familie. Derefter flygtede ansøgerne og deres familie med det samme. Ansøgerne og deres børn rejste hjem til en person ved navn [C], og de havde efterfølgende ikke kontakt til resten af familien. Ansøgerne opholdt sig hos [C] i [...] landsbyen i Nasiriyah provinsen frem til [slutningen af] 2015, hvorefter de udrejste. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer om asylmotivet, at forklaringerne ikke kan lægges til grund, idet der henvises til, at forklaringerne på centrale punkter er divergerende og usammenhængende og derfor anses for konstruerede til lejligheden. Det bemærkes, at den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers forklaring om asylmotivet. Nævnet lægger vægt på, at den mandlige ansøger under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016, har oplyst at fætterens drab på [B] fandt sted på en ukendt dato i [efteråret] 2015, mens han under asylsamtalen [i slutningen af] 2016 derimod har forklaret, at drabet skete i [sommeren] 2015, og at han mener, at det var omkring [sommeren] 2015. Den kvindelige ansøger har under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at drabet fandt sted i [efteråret] 2015. Under asylsamtalen har hun forklaret, at hun ikke kan huske, hvornår drabet skete. Overfor nævnet har begge ansøgere forklaret, at deres fætter dræbte [B] [i sommeren] 2015. Nævnet lægger endvidere vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om årsagen til skænderiet mellem fætteren og [B]. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at de havde været oppe at slås om ungdomsting. Der var nogen, der havde bagtalt nogen, og det havde udviklet sig. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke helt ved, hvad skænderiet drejede sig om, men at han formoder, at det var noget med arbejde. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at årsagen til skænderiet, der førte til drabet omhandlede en konflikt omkring et pengebeløb, som den ene havde lånt til den anden. Den mandlige ansøger har i øvrigt forklaret usammenhængende om opholdet hos sin ven [C]. Han har under asylsamtalen forklaret, at opholdet var problemfrit, idet […]-klanen ikke fandt ham, mens ansøgeren overfor nævnet har forklaret, at […]-klanen opsøgte [C’s] bopæl for at få fat i ansøgeren, mens han opholdt sig der sammen med sin familie. [C] fortalte [...]-klanen, at han ikke vidste, hvor ansøgerne opholdt sig. Ansøgerne har for nævnet fremlagt et brev fra overhovedet for ansøgernes klan, der er fremsendt af den mandlige ansøgers mor til ansøgeren, efter at ansøgerne var kommet til Danmark. Flygtningenævnet finder ikke, at brevet kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/17/IVK
