irak201813

Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [distrikt], Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.  Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, fordi hendes bror, [A], har været tilknyttet Al Hashd Al Shaabi-militsen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [A] har arbejdet for Al Hashd Al Shaabi-militsen i to måneder, hvor han har stået vagt ved en kontrolpost. I slutningen af september 2015 modtog [A] et trusselbrev fra nogle for ansøgeren ukendte personer, efter at han havde tilendebragt sit arbejde for militsen. Om natten til [en dag i efteråret] 2015 blev der skudt imod familiens hus, hvor hun befandt sig sammen med [A], sin far samt sin søster og dennes børn. [Næste dag] besluttede ansøgeren og hendes familie, at hun og hendes søskende skulle udrejse af deres hjemland, og de udrejste herefter legalt [to dage senere]. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at hun frygter, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive dræbt af sine morbrødre [B] og [C], fordi hun har afvist at indgå ægteskab med sin morbrors søn, [D], og fordi hun er udrejst uden sine morbrødres tilladelse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun efter at have afslået [D]s frieri to år før udrejsen er blevet slået af sine morbrødre, der også har forbudt hende at blive gift med en anden, ligesom de har truet hende med, at de, såfremt hun skulle blive forlovet, ville dræbe både hende og hendes forlovede. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun i Danmark har indgået ægteskab med en herboende fjern slægtning ved navn [B]. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotiver til grund. Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren stammer fra en familie, der via ægteskaber er tæt relateret til hinanden, og at hendes morbrødre er konservativt og traditionelt opfattende. Nævnet kan om brevet og episoden, hvor der blev skudt mod familiens hus, henvise til begrundelsen i brorens sag: ”Om det trusselsbrev, ansøgeren modtog kort før sin udrejse, skal nævnet bemærke, at brevet var uden afsender, og at ansøgeren har forklaret, at han ikke tog det alvorligt og derfor rev det i stykker uden at vise det til nogen, og uden at anmelde forholdet til myndighederne, idet trusselsbreve var almindeligt forekommende. Det beror alene på ansøgerens formodning, at brevet blev sendt til ham på baggrund af medlemskabet af Al Hashd Al Shaabi. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgeren var en blandt mange unge mænd, der lod sig mobilisere, og at han kun arbejdede for militsen i to måneder, hvor han udførte vagtopgaver uden at være involveret i kamphandlinger. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren herved er blevet særlig profileret i forhold til modstandere af militsen. Det bemærkes videre, at både ansøgeren og hans søster, […], forblev på bopælen fra skudepisoden [en dag i efteråret 2015] og til udrejsen [tre dage senere], uden at der skete dem noget, ligesom der ikke er oplysninger om, at der i den mellemliggende tid skulle være sket noget i forhold til den del af ansøgerens familie, der fortsat opholder sig i Irak. Nævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt, der er afledt af, at hendes bror [A] har en konflikt som følge af, at han har været medlem af Al Hashd Al Shaabi. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører frygten for morbrødrene, skal nævnet bemærke, at ansøgeren ikke i sit ellers detaljerede asylskema har anført noget herom. Ifølge ansøgerens egen forklaring, udrejste hun på opfordring fra sin far og med både hans, hendes farbrors og hendes brødres opbakning, og det beror alene på hendes formodning, at morbrødrene vil hævne udrejsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det først og fremmest må være ansøgerens egne mandlige familiemedlemmer, der bestemmer på hendes vegne, og ikke morbrødrene. I den forbindelse bemærkes videre, at ansøgeren tidligere er udrejst fra Irak sammen med søsteren [E] til Iran, hvor [E]s datter skulle have behandling, hvilket harmonerer dårligt med forklaringen om, at ansøgeren skulle have haft meget begrænset bevægelsesfrihed. Det lægges videre efter ansøgerens egen forklaring til grund, at det er længe siden, hun har modsat sig morbrødrenes krav om, at hun skulle gifte sig med sin fætter, og at de accepterede hendes afslag uden at gennemtvinge ægteskabet. Ansøgeren har fortsat sin far, farbror og sin bror i Irak, og det beror alene på hendes formodning, at morbrødrene er klar over, at hun er blevet islamisk viet i Danmark. Endelig bemærkes, at hendes fætter siden frieriet, der ligger mere end fire år tilbage, er blevet gift med en anden kvinde. Nævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konkret konflikt med sine morbrødre, og at hun af den grund ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv har en karakter, der kan begrunde asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil risikere konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/13/MAD