Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra byen Hakimia i Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel eller idømt en lang fængselsstraf af de irakiske myndigheder, idet de betragter ham som ulovligt udeblevet fra sit arbejde som politimand. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter militser, som samarbejder med myndighederne, idet ansøgeren har indgivet korruptionsklager mod to højtstående myndighedspersoner. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter militser i Irak, fordi de har truet ham på livet, som følge af ansøgerens job som vagt for internationale oliefirmaer. Til støtte for sine asylmotiver har ansøgeren oplyst, at han i oktober 2008 blev ansat i Energipolitiet i Basra, hvor han blandt andet havde til opgave at holde vagt og patruljere for nogle udenlandske oliefirmaer. Chefen for Olie- og Energikorpset hed [X]. I februar 2010 anmeldte ansøgeren ham første til Integritetsafdelingen for korruption. Ansøgeren afleverede i den forbindelse dokumenter, som beviste, at [X] tog penge til sig selv. Pengene skulle angiveligt bruges til ansættelse af 1000 mænd, der skulle bevogte et oliefirma. Firmaet havde [X] dog selv opfundet, hvorfor han kunne tage pengene selv. I 2011 angav ansøgeren også [Y], som var chef for direktoratet for oliepolitiet i syd. Som følge af sit arbejde for udenlandske oliefirmaer blev ansøgeren interessant for militserne, som gerne ville have oplysninger fra ansøgeren om de udenlandske firmaer. I slutningen af 2010 blev ansøgeren opsøgt af militserne for første gang. Militserne spurgte ansøgeren om han ønskede at samarbejde med dem, hvilket han dog afslog. I foråret 2011 anmeldte ansøgeren militserne til politiet, fordi de talte om at kidnappe udenlandske personer fra oliefirmaerne. Ansøgeren angav militserne ved navn, hvorefter nogle af medlemmer blev anholdt. Ansøgeren blev efterfølgende truet af militserne, som placerede en bombe under ansøgerens bil. Militserne spurgte herefter igen om ansøgeren ville samarbejde med dem. Den [i sommeren] 2011 blev han kidnappet og tilbageholdt af militserne i to dage. Ansøgeren blev frigivet og efterfølgende behandlet på hospitalet for sine skader. Ansøgeren anmeldte forholdet til sine overordnede, som noterede det som en ulykke. Efter kidnapningen blev ansøgerens arbejdsopgaver i 2012 flyttet til Rumella Al-Shemali. Herefter ophørte ansøgerens problem med militserne. I 2013 blev ansøgeren opsøgt af en anden milits, som truede med at slå ham ihjel, hvis ikke han stoppede med at indgive korruptionsklager mod [Y] og [X]. Ansøgeren formoder, at [Y] og [X] stod bag disse trusler. [I sommeren] 2014 blev ansøgeren og omkring 34 andre fra Energipolitiet indkaldt af [X] til at kæmpe mod ISIL i området omkring Mosul. På vej til basen blev ansøgeren vidne til drab på civile, som blev begået af de irakiske militser. Under sit 14 dage lange ophold på basen ved Mosul fik ansøgeren og de andre ordre fra iranere om at slå alle sunni-muslimer ihjel, herunder også civile sunni-muslimer. Ansøgeren og de andre fra Energipolitiet nægtede at følge ordren. Efter 14 dage blev de efter aftale hentet af en patrulje og fragtet væk fra basen. Ansøgeren tog til Basra, hvor han frem til sin udrejse [i foråret] 2015 arbejdede hos træningsenheden i Oliepolitiet. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren religiøst viet med sin ægtefælle, som bor i Danmark. [I efteråret] 2014 blev parrets vielses registreret ved retten i Basra. 8I foråret] 2015 fik ansøgeren en måneds orlov fra sit arbejde, så han kunne besøge sin ægtefælle i Danmark. [I foråret] 2015 rejste ansøgeren til Danmark på et gyldigt 90-dages visum. Efter omkring 14 dage fik ansøgeren at vide af sin ven [Z], at der ikke lå nogen skriftlig godkendelse fra chefen om, at ansøgeren kunne holde orlov. Derfor blev ansøgeren nu anset for at være udeblevet uden lovlig begrundelse. Ansøgeren formoder, at det er [Y] og [X], som har anmodet om, at ansøgerens feriegodkendelse skulle trækkes tilbage, så de kunne få hævn over ansøgeren på grund af de tidligere anklager ansøgeren havde fremsat mod dem. Ansøgeren er blevet indkaldt til en afhøring i forbindelse med, at der er indledt en sag imod ham vedrørende udeblivelsen. Efter sin ankomst til Danmark har ansøgerens mor oplyst, at ansøgerens familie i [sommeren] 2015 blev truet af nogen, som ansøgeren formoder, er militser, som samarbejder med [X] og [Y]. Ansøgerens familie flyttede som følge heraf til en anden bydel i en periode, men er nu flyttet tilbage til deres gamle område igen. Familien har ikke oplevet yderligere i forbindelse med ansøgerens udrejse. Slutteligt har ansøgeren oplyst, at [Y] døde af et hjertestop i 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt om centrale punkter vedrørende sit asylmotiv, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan således heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet som politimand i Irak. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren i sin visumansøgning af [en dato i begyndelsen af] 2015 har oplyst, at han var bilsælger, mens han under sin asylsag har oplyst, at han i Irak var politimand. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han ved siden af sit arbejde som politimand var selvstændig bilforhandler, kan ikke føre til en anden vurdering, henset til at arbejdet som politimand i givet fald må anses som en hovedbeskæftigelse, hvorfor det savner mening at oplyse sin bibeskæftigelse i visumansøgningen. Det bemærkes, at ansøgeren i sin visumansøgning vedrørende oplysninger om arbejdsgiveren tillige har anført, at han er selvstændig. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han blot svarede på et spørgsmål om, hvilken selvstændigvirksomhed han udøvede, kan ikke føre til en anden vurdering. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår han første gang indgav anmeldelse om chefernes korruption, idet han først har forklaret, at det var i 2010, senere har ansøgeren forklaret, at det var i 2011, og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var allerede i 2008. Ansøgeren har endvidere forklaret skiftende og usikkert om de kamphandlinger, som han angiveligt har været vidne til, herunder drab begået mod civile, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han selv har deltaget i kamphandlinger. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor langt retssagen i Irak mod ham vedrørende hans desertering er, idet ansøgeren dels har forklaret, at skyldsspørgsmålet er afgjort, således at sagen alene afventer strafudmålingen, og dels har forklaret, at han kun er indkaldt til afhøring, og at der ikke kan indledes en retssag mod ham, før han har været afhørt. Det forhold, at ansøgeren senere har korrigeret sin forklaring herom kan ikke føre til en anden vurdering. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvornår og hvordan han blev truet af militserne første gang. Det er endvidere tidsmæssigt påfaldende, at ansøgeren, selv om han tidligere angiveligt har indgivet gentagne anmeldelser om to politichefers korruption, pludselig skulle få problemer med de irakiske myndigheder kun 2-3 uger efter, at han indrejste i Danmark på et besøgsvisum og kun få måneder efter, at han var blevet gift med en dansk statsborger. Dette selv om ansøgeren ifølge sin forklaring for Flygtningenævnet indgav de første anmeldelser mod cheferne allerede i 2008 og har kunnet fortsætte sit arbejde hos politiet indtil han søgte orlov i 2015 med henblik på at besøge sin ægtefælle i Danmark. Det bemærkes, at ansøgeren også ville kunne vidne mod cheferne, selv om han afsoner en straf for desertering, hvorfor det savner mening, at cheferne nu vil hævne sig på ansøgeren ved at få ham fjernet fra politiet og idømt en fængselsstraf. Det bemærkes videre, at ansøgeren har forklaret, at han oprindeligt tog til Danmark for at se, om han kunne lide det, og at han i bekræftende fald ville søge familiesammenføring med sin ægtefælle, og at han først indgav ansøgning om asyl kort tid inden, at hans visum udløb. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/125/JAH
