Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af sine familiemedlemmer eller af den shiitiske milits Asa’ib Ahl al-Haq. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [efteråret] 2014 modtog et brev, hvoraf det fremgik, at ansøgerens familie ikke længere anså ham for at være en del af deres klan, fordi han 14 år tidligere havde indgået ægteskab med sin ægtefælle [B], der er sunni-muslim. Efterfølgende havde ansøgeren ikke kontakt med sin familie. Et par gange så ansøgeren sine brødre kigge ind af vinduerne til sin bopæl. [I slutningen af foråret] 2015 opstod der brand i køkkenet på ansøgerens bopæl, hvilken ansøgeren mistænkte sine brødre for at have påsat. Kort herefter blev [B]’s brødre, [C] og [D], skudt af personer fra Asa’ib Ahl al-Haq militsen. [B]’s øvrige familie blev truet af personer fra samme milits, der sagde, at familien skulle forlade byen, fordi de var sunni-muslimer. Personer fra militsen spurgte endvidere til ansøgeren og hans families opholdssted. I efteråret 2015 modtog ansøgeren et brev, hvoraf det fremgik, at alle sunni-muslimer skulle forlade området inden 48 timer, idet de ellers ville blive slået ihjel. Ansøgeren og hans børn udrejste af Irak i [i efteråret] 2015 sammen med [B]’s i alt 32 slægtninge. Det lykkedes ikke [B] at udrejse, idet hun blev stoppet af de irakiske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren løbende har forklaret udbyggende og på centrale punkter har forklaret divergerende. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvilken begivenhed, der udløste hans udrejse. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han udrejste efter, at han i [i efteråret] 2015 modtog et trusselsbrev fra shiamilitsen Asa’ib Ahl al-Haq. Under asylsamtalen har han forklaret, at hans ægtefælles brødre modtog et tilsvarende trusselsbrev, og at dette var anledningen til, at både han og ægtefællens brødre besluttede at flygte med deres familier. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, hvorvidt der er fremsat trusler rettet mod hans tre sønner. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at hans ægtefælles brødre [i sommeren] 2015 blev truet til at forlade byen af Asa’ib Ahl al-Haq, som kom kørende i 5-6 biler. Under asylsamtalen har han forklaret, at denne episode fandt sted i [efteråret] 2015 eller lidt før, og at Asa’ib Ahl al-Haq folkene skændtes med ansøgerens ægtefælles brødre og sagde, at de vidste, at ansøgerens sønner var på stedet, og at de ville have dem udleveret, og at formålet hermed var at kontrollere ansøgeren. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hans ægtefælle og sønner tog ophold hos ægtefællens familie [i sommeren] 2015, efter at ansøgeren havde modtaget trusselsbrevet fra Asa’ib Ahl al-Haq, og at Asa’ib Ahl al-Haq krævede at få hans børn udleveret med det formål at gøre dem til selvmordbombere. Ansøgeren har forklaret udbyggende om skudepisoden, hvor hans ægtefælles brødre [C] og [D] blev ramt af skud. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret om andre forhold angående ægtefællens brødre, men har ikke nævnt en skudepisode. I asylansøgningsskema udfyldt dagen efter oplysnings- og motivsamtalen, har ansøgeren oplyst, at der en dag i juni måned blev skudt mod hans svoger, som blev ramt. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at [C] og [D] blev angrebet i deres forretning [i slutningen af foråret] 2015, hvor [C] blev skudt. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at der blev skudt mod forretningen, og at både [C] og [D] blev ramt af skud. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodning, at branden i hans hus den [i slutningen af foråret] 2015 var påsat. Ansøgeren har således under asylsamtalen forklaret, at det først var da han i [i sommeren] 2015 modtog et trusselsbrev, at han kunne regne ud, at branden var påsat, og at det var hans halvbrødre, [E] og [F], som stod bag. Ansøgeren har med sin advokats indlæg fremlagt en arrestordre, som angiveligt skulle være udstedt mod ham som følge af en falsk anmeldelse for bedrageri. Ansøgeren har forklaret, at han modtog arrestordren fra en bekendt, som arbejder i politiet, og at den falske anmeldelse for bedrageri er indgivet af ansøgerens familie med det formål, at ansøgeren vil blive anholdt i lufthavnen ved indrejse i Irak, og hans sønner blive udleveret til hans familie. Flygtningenævnet afviser denne forklaring som forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har af samme grund ikke fundet anledning til at følge advokatens anmodning om at udsætte sagen på ægthedsvurdering af arrestordren. Nævnet har herved også lagt vægt på, at det fremgår af de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, at der er en høj forekomst af falske dokumenter i Irak. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om de generelle forhold i Irak, herunder konflikterne mellem sunni og shia-muslimerne, er ikke af en sådan karakter, at det er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/124/LINB
