Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militserne al-Mahdi, Kataib al-Imam Ali, Asaib Ahl al-Haq og Hizbollah. Ansøgeren frygter al-Mahdi-militsen som følge af sit arbejde for sikkerhedsfirmaerne [X] og [Y], og han frygter Kataib al-Imam Ali- og Asaib Ahl al-Haq-militserne, idet de forsøgte at hverve ham, og fordi ansøgeren er gift med en sunni-muslim. Videre frygter ansøgeren Hizbollah-militsen, fordi den har forbindelser til de andre militser. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter den generelle usikkerhed i Irak. Herudover har ansøgeren efter sin ankomst i Danmark henvist til, at han er homoseksuel, og at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for overgreb, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var ansat i sikkerhedsfirmaet [X] fra 2004 til 2006, og at han var ansat i sikkerhedsfirmaet [Y] fra 2006 til 2007. Ansøgeren begyndte at modtage trusler fra al-Mahdi-militsen i 2006-2007, og han modtog omkring 15 trusler i alt fra al-Mahdi-militsen frem til 2013. Al-Mahdi-militsen truede med at slå ansøgeren og hans familie ihjel, hvis han ikke stoppede med at arbejde for sikkerhedsfirmaerne. Ansøgeren har videre oplyst, at han begyndte at arbejde på restauranten [Z] i starten af 2015, og at han arbejdede på restauranten i tre til fire måneder. Ansøgeren opdagede, at restaurantens medarbejdere var medlemmer af militserne Kataib al-Imam Ali og Asaib Ahl al-Haq, men ansøgeren afslog at tilslutte sig militserne, og fjorten dage senere blev han fyret. Han forlod sit arbejde 25 dage senere. Ansøgeren modtog to trusler, før han stoppede, og to trusler efter han stoppede sit arbejde på restauranten. Ansøgeren blev truet med, at militserne ville slå ham og hans familie ihjel, idet han havde afvist at tilslutte sig militserne. Ansøgeren modtog den sidste af ovennævnte trusler fra militserne Kataib al-Imam Ali og Asaib Ahl al-Haq minimum fire til fem måneder måneder, før han udrejste af Irak. Ansøgeren har videre oplyst, at ukendte militsmedlemmer forsøgte at kidnappe hans søn [A] tre gange ved at henvende sig på [A]s skole. Henvendelserne fandt sted i løbet af de sidste tre måneder inden ansøgerens udrejse af Irak med syv til ti dages mellemrum. Ansøgeren udrejste af Irak sammen med sin søn [A] [i efteråret] 2015. Efter udrejsen har ukendte personer spurgt efter ansøgeren i ansøgerens oprindelige bydel. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin homoseksualitet har ansøgeren oplyst, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter sin familie, lokalbefolkningen og myndighederne, fordi homoseksualitet er forbudt i Irak og forbundet med dødsstraf. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af flere militser i Irak. Der henvises til, at forklaringen herom på centrale punkter er divergerende og udbyggende og derfor fremstår som konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at hans konflikt med al-Mahdi-militsen som følge af ansættelsen i to sikkerhedsfirmaer begyndte i 2010, og at han fik sidste trussel i 2013. Under asylsamtalen [i efteråret] 2016 og for nævnet har ansøgeren forklaret, at konflikten med denne milits begyndte allerede i 2006/2007, ligesom han for nævnet har forklaret, at sidste trussel blev fremsat i 2010. Ansøgeren har endvidere under asylsamtalen udbyggende forklaret, at han også har en konflikt med Hizbollah som følge af sin ansættelse i sikkerhedsfirmaerne. Ansøgeren har i øvrigt under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt personligt af al-Madhi-militsen, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han personligt er blevet opsøgt tre gange. Han har også under asylsamtalen forklaret, at han har modtaget 15 trusler fra al-Mahdi-militsen, mens han for nævnet har forklaret, at han alene modtog tre til fem trusler. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han alene er efterstræbt af to militser, mens han over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at han blev efterstræbt af flere militser. For så vidt angår ansøgerens forklaring om sin konflikt med andre militser end al-Mahdi-militsen lægger nævnet vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev efterstræbt af Kataib al-Imam Ali-militsen, fordi ansøgerens kone er sunni-muslim, og at han blev truet med drab eller kidnapning, såfremt han ikke blev skilt og fik en shia-muslimsk ægtefælle. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at Kataib al-Imam Ali forsøgte at hverve ham, og at hans konflikt med denne milits hidrører fra dette forhold. Ansøgerens forklaring om, at han blev ansat på en restaurant, der var ejet af militsen, og hvor alle andre ansatte var medlemmer af militsen, fremstår i den forbindelse usandsynlig. Ansøgeren har i øvrigt divergerende oplyst for nævnet, at han selv sagde op fra arbejdet på restauranten, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han blev fyret. Ansøgeren har for nævnet udbyggende forklaret, at en ansat på [A]s skole og en elev fortalte ham om kidnapningsforsøgene mod [A]. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at det alene var sønnens skolekammerater, der fortalte herom. Nævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren på flere spørgsmål fra nævnet har svaret usammenhængende og afglidende vedrørende divergenserne, og at han ikke har været i stand til på en troværdig måde at forklare karakteren og omfanget heraf. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder for så vidt angår ansøgerens forklaring om sin homoseksualitet, at forklaringen ikke kan lægges til grund. Flertallet lægger herved afgørende vægt på, at ansøgeren først, efter at han har fået afslag på asyl, under samtalen med sin advokat har forklaret, at han er homoseksuel. Flertallet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren, der har levet i ægteskab med sin kone siden 1989 og har fået tre børn i ægteskabet, har været i stand til at kunne hemmeligholde forhold til andre mænd i Irak. Flertallet finder endvidere at måtte forkaste ansøgerens forklaring om sit forhold til en mand under opholdet her i Danmark. Endelig har flertallet ved vurderingen af ansøgerens nye asylmotiv tillagt det en vis vægt, at ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv er forkastet som utroværdig. Udtalelsen af [en bestemt dato i efteråret] 2018 fra LGBT Asylum om, at ansøgeren har fået rådgivning af LGBT Asylum tre gange siden [tidligere på efteråret] 2018, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/121/ATN
