Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og sunni-muslimer fra Bagdad, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af personer fra klanerne Mousowi og Feshshaat. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at han [i sommeren] 2015 var ved bageren, da han blev kidnappet af fem eller seks ukendte personer. Kidnapperne kontaktede ansøgerens svigerfar og bad ham om at betale 40.000 USD i løsesum, for at løslade ansøgeren. Kidnapperne oplyste også ansøgerens svigerfar om, at de ville slå ansøgeren ihjel, hvis svigerfaren kontaktede politiet. Ansøgeren ved ikke, hvorfor han blev kidnappet, men han formoder, at det skyldtes, at han handlede med biler sammen med sin svigerfar. Kidnapperne sagde desuden til ansøgeren, at de ikke forstod hvordan ansøgeren stadig kunne være i live, når han hed [A]. Ansøgerens svigerfar underrettede politiet, straks efter at han var blevet kontaktet af kidnapperne. Politiet og ansøgerens svigerfar aftalte, at svigerfaren skulle aflevere pengene til kidnapperne. Politiet ville tage med svigerfaren, således at de kunne anholde kidnapperne i forbindelse med, at svigerfaren overdrog pengene. Fem dage efter at ansøgeren var blevet kidnappet, mødtes ansøgers svigerfar med kidnapperne. Ansøgerens svigerfar havde inden da hævet 40.000 USD i banken. Politiet anholdt to personer, som oplyste politiet, hvor ansøgeren var holdt fanget. [I sommeren] 2015, dagen efter ansøgeren var blevet løsladt, modtog ansøgerens svigerfar et trusselsbrev, som var målrettet hele ansøgerens familie. Af trusselsbrevet fremgik det, at familien straks skulle forlade huset. Ansøgeren kan ikke huske hvad der ellers stod i trusselsbrevet. Ansøgerens svigerfar anmeldte modtagelsen af trusselsbrevet til politiet, men politiet ville ikke hjælpe, idet de mente der var tale om en klankonflikt. [I sommeren] 2015 ringede det på døren, som svigerfaren åbnede. Pludselig hørte ansøgeren skud, og han tog med det samme sin ægtefælle og resten af familien med ind til naboen. Ansøgeren så ikke til sin svigerfar, men han mener, at svigerfaren blev ramt af to skud. Om aftenen tog ansøgeren til politiet, for at anmelde skyderiet. Politiet sagde, at de allerede vidste at svigerfaren var død. Herudover sagde politiet, at de ikke kunne gøre noget og de rådede ansøgeren til at flygte. Ansøgerens nabo kørte ansøgeren og familien hen til ansøgers nabos brors hus, hvor de opholdt sig i fem dage, hvorefter de udrejste af Irak. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om asylmotivet til grund. Nævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at forklaringerne fremstår usandsynlige og dermed konstruerede til lejligheden. Nævnet har herudover lagt vægt på, at en række omstændigheder i sagen fremstår ganske påfaldende, og at ansøgerne har afgivet divergerende forklaringer om væsentlige forhold til belysning af asylmotivet. For det første fremstår det påfaldende, at den mandlige ansøger ikke kan huske indholdet af det trusselsbrev, som familien modtog dagen før drabet på svigerfaren. For det andet fremstår det usammenhængende, at politiet angiveligt ydede en ganske betydelig bistand i forbindelse med kidnapningen af den mandlige ansøgeren, men derimod helt afstod fra at yde bistand til den mandlige ansøger og dennes familie, da familien kort tid efter modtog et trusselsbrev og svigerfaren blev skudt. Oplysningerne om, at politiet ikke ville yde bistand, fordi der var tale om en klankonflikt kan ikke føre til en anden vurdering i lyset af, at den mandlige ansøger tidligere har oplyst, at politiet allerede ved anholdelsen af [B] og [C] kunne konstatere deres klantilhørsforhold. For det tredje fremstår det uunderbygget, hvorfor svigerfaren angiveligt blev skudt allerede dagen efter, at familien havde modtaget et trusselsbrev, idet et sådant trusselsbrev på denne baggrund fremstår helt overflødigt. For det fjerde fremstår det påfaldende, at de 40.000 USD, der skulle have været anvendt som løsesum i forbindelse med kidnapningen, og som den mandlige ansøger tog med på flugten fra Irak, blot blev opbevaret oven på et skab i hjemmet. Ansøgerens forklaring om, at svigerfaren ikke havde nået at være i banken kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i forbindelse med ansøgernes forklaringer i nævnet er fremkommet divergenser vedrørende flere væsentlige forhold. Den mandlige ansøger har således forklaret divergerende om, hvor mange personer, der ud over ansøgeren blev holdt fanget af bortførerne. Under asylsamtalen har han forklaret, at der var tale om tre til fire personer, mens han i nævnet har forklaret, at der var tale om to personer. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han blev udsat for en episode, hvor der blev stillet et glas øl på hans hoved. Under oplysning- og motivsamtalen har han forklaret, at han var udsat for en sådan episode, mens han i nævnet har forklaret, at dette ikke var tilfældet. Den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, hvornår hun fik at vide, at hendes mand var blevet bortført. Under oplysning- og motivsamtalen har den kvindelige ansøger forklaret, at hun intet vidste om kidnapningen før to dage efter, at den havde fundet sted, hvilket ikke harmonerer med hendes forklaring under nævnsmødet. Den kvindelige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun så sin far ligge død fra gangen eller fra køkkenvinduet. Hertil kommer, at den kvindelige ansøgers forklaring under nævnsmødet om hendes kendskab til den vold, som hendes mand blev udsat for under bortførelsen, ikke fremstår troværdig, idet hun har forklaret, at han blev udsat for slag med vandslanger og for elektricitet. Dette harmonerer ikke med den mandlige ansøgers forklaring herom. På denne baggrund – og uanset den i sagen foreliggende dokumentation i form af oversættelser af politianmeldelser, trusselbrev mv. – kan nævnet ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet i forhold til konflikten med militsen til grund. Der er heller ikke anledning til at foranstalte en ægthedsvurdering af de nævnte dokumenter eller til at udsætte sagen med henblik på torturundersøgelse af den mandlige ansøger. Heller ikke den mandlige ansøgers forklaring om, at han alene i kraft af sit navn [A] er udsat for forfølgelse fra shiitiske militser, som han især har påberåbt sig som grundlag for at søge asyl, eller oplysningerne om de generelle forhold i Irak i øvrigt, herunder for sunni-muslimer, kan føre til, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke i det for nævnet tilgængelige baggrundsmateriale er oplysninger om, at man bliver særligt udsat ved at bære navnet [A]. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/12/JAH
