irak2018119

Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og shiamuslimer af religiøs overbevisning fra Nasiriyah, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af personer tilhørende [klannavn]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at klanen har truet med at slå ansøgeren og hans familie ihjel, fordi ansøgerens søn, [A], havde et forhold til en pige ved navn [B], som tilhørte klanen. I [efteråret] 2014 drog ansøgeren med sin ægtefælle, sine to brødre samt to ældre respekterede mænd fra området til [B]s familie for at bede om hendes hånd på vegne af [A]. Frieriet blev imidlertid af ukendte årsager afvist af [B]s familie. Omkring [slutningen af] 2014 stak [A] og [B] af til byen [by] og blev gift. I [slutningen af] samme år blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af en fremmed person, som på vegne af [klannavn] hævdede, at [A] havde krænket klanens ære. [B]s familie havde slået [B] ihjel og ville nu slå ansøgeren og hans familie ihjel. Nogle dage efter forlod ansøgeren og hans familie deres bopæl og tog ophold forskellige steder i Irak frem til udrejsen i 2016, mens [A], som siden drabet på [B] havde opholdt sig i byen [by], udrejste til Tyrkiet. Ansøgeren har flere gange forsøgt at løse konflikten ved at tilbyde økonomisk kompensation, men [B]s familie ønsker kun blodhævn. Ansøgeren har videre oplyst, at hans datter [C] i [foråret] 2015 blev forsøgt kidnappet af ukendte personer tilhørende klanen, men hun formåede at stikke af. Ansøgeren udrejste herefter af Irak med sin ægtefælle og datteren i [starten af] 2016. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til samme konflikt som den mandlige ansøger. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, da ansøgerne og deres voksne datter, [C], på flere centrale punkter har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende om, hvordan de blev bekendt med, at deres søn, [A], havde et forhold til [B], og om de sammen var hos [B]s familie for at fri. Den kvindelige ansøger har til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun har været hos [B]s familie et par gange for at se [B] an, men at hun ikke var med, da den mandlige ansøger – sammen med nogle respekterede, mandlige personer – tog til [B]s familie for at fri. For nævnet har hun forklaret, at hun var med, da den mandlige ansøger tog til [B]s familie for at fri. Den mandlige ansøger har til Udlændingestyrelsen forklaret, at han indledningsvis sendte nogle respekterede mænd til [B]s familie, hvorefter han sammen med blandt andre sin ægtefælle tog til [B]s familie for at fri. For nævnet har han forklaret, at han ikke indledningsvis sendte nogle respekterede mænd til [B]s familie. Endvidere har den mandlige ansøger forklaret, at den ukendte person, der opsøgte familiens bopæl, ikke kom ind på bopælen, og at personen kun kom for at give en besked, mens den kvindelige ansøger til Udlændingestyrelsen har forklaret, at personen sad i stuen sammen med den mandlige ansøger og skændtes højlydt i flere timer. Endelig har den kvindelige ansøger forklaret, at de tog ophold hos den mandlige ansøgers bror i [by], da de holdt sig skjult, mens den mandlige ansøger har forklaret og fastholdt, at de ikke var i [by]. Flygtningenævnet har ligeledes tillagt det vægt, at den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt hun så [B] under sit besøg hos familien. Til Udlændingestyrelsen har den kvindelige ansøger forklaret, at hun ikke så [B], og at de ikke blev budt på te, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun så [B], da [B] serverede te for dem. Ved vurderingen af divergenserne har Flygtningenævnet lagt vægt på, at de vedrører et relativt enkelt hændelsesforløb. Endvidere finder nævnet, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med tolkeproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgerne og deres voksne datter har forklaret indbyrdes divergerende. Ansøgernes datter har til Udlændingestyrelsen forklaret bl.a., at hun efter kidnapningsforsøget blev hentet af den mandlige ansøger hos den mandlige ansøgers bror, [D], dagen efter kidnapningsforsøget. Den kvindelige ansøger har derimod forklaret, at den mandlige ansøger hentede datteren på skolen straks efter kidnapningsforsøget, mens den mandlige ansøger har forklaret, at datteren af nogle bekendte blev fulgt hjem til [D], som efterfølgende kørte datteren hjem til familiens bopæl. Under nævnsmødet har de alle forklaret samstemmende, at [D] efter nogle timer kørte datteren hjem, men at de halvvejs mødte den mandlige ansøger, der var på vej til fods over til [D]. Endvidere har ansøgernes datter forklaret, at familiens bopæl blev opsøgt fem til ti gange af den samme person, der hver gang fremsatte trusler, og at hun var hjemme nogle af gangene. Den kvindelige ansøger har forklaret, at de blev opsøgt flere gange, og at de modtog breve og trusler, mens den mandlige ansøger har forklaret, at familiens bopæl kun blev opsøgt én gang. Under nævnsmødet har de alle forklaret samstemmende, at familiens bopæl kun blev opsøgt én gang. Flygtningenævnet bemærker, at de fremhævede divergenser vedrører forhold, som ansøgernes datter, der på daværende tidspunkt netop var fyldt 18 år, angiveligt selv har oplevet. Ved vurderingen af ansøgernes troværdighed har Flygtningenævnet også lagt vægt på, hvordan ansøgerne har fremstået for nævnet, herunder særligt at ansøgerne har forklaret uklart og afglidende, hvorved ansøgernes forklaring ikke fremstår troværdig og selvoplevet. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøgerne ikke har kunnet give en rimelig forklaring på, hvorfor deres datter, [C], fik udstedt pas i [efteråret] 2014, dvs. umiddelbart forud for de hændelser, der førte til familiens udrejse. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaring om deres asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke er af en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/119/TLNJ