irak2018112

Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for æresdrab af sine farbrødre, ligesom hun frygter repressalier fra samfundet, idet hun har været udsat for voldtægt. Ansøgeren frygter desuden militsen Jaish Al-Mahdi, idet militsen ønsker information om ansøgerens ægtefælle. Vedrørende frygten for overgreb fra sine farbrødre har ansøgeren oplyst, at et antal ukendte mænd trængte ind på hendes bopæl [foråret] 2015. De ukendte mænd begyndte at smadre ansøgerens ting, og ansøgeren, der var i gang med at lægge hendes børn i seng, gik ud af værelset for at se, hvad der foregik. En af mændene trak at våben, og ansøgeren blev herefter udsat for voldtægt af to af mændene. Ansøgeren forsøgte uden held at gøre modstand. De forlod efterfølgende ansøgerens bopæl. Ansøgeren tog herefter til sin farbror, der blev bekendt med, at ansøgeren havde været udsat for voldtægt. Ansøgeren overhørte, at farbroen ville slå ansøgeren ihjel, ligesom hun overhørte, at han tog kontakt til ansøgerens anden farbror for at fortælle om hændelsen. Efter en uge forlod ansøgeren farbrorens bopæl sammen med sine børn, og de boede herefter hos tre forskellige veninder, indtil ansøgeren udrejste alene [vinteren] 2015. For så vidt angår frygten for militsen Jaish Al-Mahdi har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle forsvandt i sommeren 2014, efter at han i en periode havde modtaget en række trusselsbreve uden afsender. Da ægtefællen forsvandt, blev ansøgeren opsøgt to gange på bopælen af personer, som fremsatte trusler og søgte informationer vedrørende hendes ægtefælle. Ansøgeren formoder, at de pågældende personer var fra militsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om militsen Jaish Al-Mahdi til grund, da ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 ikke har forklaret om de konkrete trusler, som militsen fremsatte, eller om at hun var blevet personligt opsøgt to gange. Tværtimod har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hun ikke har modtaget trusler fra militsen. Dertil kommer, at det udelukkende beror på ansøgerens egen formodning, at de påberåbte trusler var fremsat af Jaish Al-Mahdi militsen, og at formodningen beror på en antagelse om, at Jaish Al-Mahdi militsen er den eneste irakiske milits, der er imod amerikanerne. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende og divergerende om, hvorvidt der må antages at være en sammenhæng mellem konflikten med militsen og voldtægten af hende. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om militsen Jaish Al-Mahdi som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sine farbrødre til grund, da ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende, og fordi dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine farbrødres drøftelser, herunder hvem der var til stede, og i hvilket omfang hun overhørte drøftelserne. Til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at hun ikke overhørte hele samtalen mellem sine farbrødre, da de sad og talte om, at hun skulle slås ihjel, og at hendes tanter var til stede og forholdt sig roligt. Til asylsamtalen [sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at ansøgerens farbror, [A], talte med sin ægtefælle om, at ansøgeren skulle slås ihjel, at [A] derefter ringede til ansøgerens anden farbror, [B], og at hendes farbrødre kun talte i telefon sammen. Ansøgeren har videre forklaret, at hun overhørte begge samtaler fuldt ud, hvilket ansøgeren senere ændrede til, at hun overhørte hele den første samtale men kun dele af den anden samtale. Endelig har ansøgeren forklaret, at hendes tanter ikke var til stede under telefonsamtalerne. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at ansøgerens farbror, [A], ringede til ansøgerens anden farbror, [B], mens [A’s] ægtefælle var til stede, og at [A] og ægtefællen efterfølgende talte om, at ansøgeren skulle slås ihjel. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren ikke straks forlod farbrorens og tantens bopæl, men at hun i stedet opholdt sig i hjemmet i cirka en uge, inden hun flygtede. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, at der skulle være begået æresdrab på hendes søster. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin konflikt med sine farbrødre og deres familier som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes herved, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv kan medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/112/CABV