Nævnet stadfæstede i november Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er irakisk statsborger, etnisk kurder og sunni muslim fra [en by i] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet eller henrettet af den irakiske efterretningstjeneste som følge af hans kritik af systemet i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han altid højlydt har givet udtryk for sin utilfredshed med systemet i Irak, og at han ofte har givet udtryk for sine holdninger i offentligheden. I 2014 var ansøgeren på en café med en af sine venner, i hvilken forbindelse ansøgeren udtalte, at de kurdiske myndigheder stjæler, når de sælger Iraks olie til Tyrkiet. Derefter bad to personer fra efterretningstjenesten ansøgeren om at følge med dem. De kørte ansøgeren hen til efterretningstjenestens kontor i Mehala Khaste, hvor ansøgeren blev tilbageholdt. Dagen efter anholdelsen blev ansøgeren afhørt, og han fik at vide, at det var forbudt at kritisere myndighederne offentligt. Ansøgeren blev løsladt efter yderligere to uger, hvilket var omkring [sommeren] 2014. Han fik i den forbindelse at vide, at efterretningstjenesten nu havde oplysninger om ansøgeren, og at de fremadrettet ville holde øje med ham. Efter løsladelsen opholdt ansøgeren sig på sin bopæl i tre til fire dage, hvorefter han udrejste af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende på centrale punkter om den flugtudløsende begivenhed. Ansøgeren har således under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 oplyst, at han i [sommeren] 2015 blev anholdt af to civilklædte personer fra efterretningstjenesten på en café og taget med til afhøring, og at han få dage efter sin løsladelse udrejste til Danmark [i efteråret] 2015. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 oplyste ansøgeren derimod i starten, at episoden på caféen fandt sted på et tidspunkt i 2014, som han ikke huskede nærmere. Senere nævnte han, at det måske var i [foråret] 2014. Han tilføjede, at der gik en lille uges tid fra løsladelsen, til han udrejste. Han oplyste endvidere, at han blev tilbageholdt af efterretningstjenesten i 2 uger, ligesom han bekræftede, at han udrejste af Irak [i efteråret] 2015 og ankom til Danmark samme dag. Ansøgeren blev under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 flere gange nøje spurgt ind til tidspunktet for tilbageholdelsen og forløbet heraf set i forhold til tidspunktet for udrejsen [i efteråret] 2015, og ansøgeren kunne ikke nærmere redegøre herfor. Til sin advokat og for nævnet har ansøgeren oplyst, at episoden på caféen fandt sted omkring [foråret] 2014, hvorefter han blev tilbageholdt i lidt over 2 uger og løsladt på betingelse af, at han ikke skulle udtale sig kritisk over for de kurdiske myndigheder, som holdt ham under opsyn efter løsladelsen. Han har endvidere oplyst, at han umiddelbart efter løsladelsen tog til Tyrkiet i 3-4 dage, men vendte tilbage på grund af økonomiske forhold, og at han i sommeren 2015 rejste til Tyrkiet for at søge visum til Danmark, hvilket han fik. Han rejste derefter til [landsbyen] en uges tid for at tage afsked med sin familie. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for de nævnte divergenser, som efter deres karakter og omfang ikke kan forklares med, at ansøgeren er analfabet og har hukommelsesproblemer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har været i stand at rejse legalt ud og ind af Irak flere gange efter det tidspunkt, hvor han efter sin seneste forklaring skulle være blevet løsladt, og at han var i stand til at rejse rundt i Kurdistan og besøge familie i forbindelse med sit bryllup uden at være blevet tilbageholdt eller opsøgt af myndighederne. Nævnet har i øvrigt tillagt det en vis betydning, at ansøgeren først søgte asyl [i foråret] 2016 efter afslag af [foråret] 2016 på ansøgning om familiesammenføring med sin herboende ægtefælle. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan de generelle forhold i Irak, herunder den generelle sikkerhedssituation i landet, ikke anses for at være af en sådan karakter, at den i sig selv vil medføre behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, jf. herved blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Dom af 26. august 2016 i sagen J.K. og andre mod Sverige. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i aktuel risiko for konkret, indi-viduel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller ned-værdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændin-gestyrelsens afgørelse.” irak/2018/111/MME
