Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er angiveligt assyrer og ateist fra byen Kut i Wasit-provinsen, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet, udsat for tortur og slået ihjel af de irakiske myndigheder, da han har deltaget i en række regimekritiske demonstrationer. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af Asa'ib Ahl al-Haq-militsen, som fungerer som en integreret del af de irakiske myndigheder i hans hjemby, da han også er modstander af militsen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far har været engageret i det irakiske kommunistpartis afdeling i Kut i mange år, og ansøgeren har igennem sin opvækst deltaget i en række begivenheder på kommunistiske mærkedage. Ansøgeren er selv kommunist af politisk overbevisning. Ansøgeren har endvidere over en årrække været medarrangør og deltaget ved 10 regimekritiske demonstrationer i Kut, som blev arrangeret af kommunistpartiet i Irak. I perioden 2013-2014 har ansøgeren modtaget flere telefoniske trusler fra Asa'ib Ahl al-Haq som følge af hans deltagelse i demonstrationerne. Ansøgeren har tillige modtaget et trusselsbrev fra Asa'ib Ahl al-Haq, som han uden held anmeldte til de irakiske myndigheder. I efteråret 2015 blev ansøgeren pågrebet og anholdt under en demonstration. Ansøgeren var efterfølgende fængslet i to uger, hvorefter han blev midlertidigt løsladt mod kaution, ligesom ansøgerens fætter, [F], garanterede for ansøgerens tilstedeværelse i Irak. Endvidere er ansøgerens ven, [V], som var leder af arrangørgruppen bag demonstrationerne, blevet kidnappet [i efteråret] 2015. Ansøgeren udrejste af Irak i starten af november 2015 via lufthavnen i Bagdad med sit eget nationalitetspas. Efter ansøgerens udrejse er han blevet indkaldt til et retsmøde i Kut [på en dato i foråret] 2016. Idet ansøgeren ikke mødte op, blev [F] fængslet, og ansøgerens far måtte efterfølgende betale to millioner dinar for at få [F] løsladt. Ansøgeren blev efterfølgende idømt fængsel i et år in absentia for vold mod tjenestemand. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv på væsentlige punkter fremstår divergerende, bemærkelsesværdig og konstrueret. Nævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende om hændelsesforløbet efter den angivelige anholdelse og midlertidige løsladelse i efteråret 2015, idet ansøgeren under henholdsvis oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt han efter løsladelsen på ny deltog i demonstrationer. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om årsagen til sin udrejse af Irak, herunder om han modtog et trusselsbrev, og om hvornår han angiveligt modtog et sådant trusselsbrev. Nævnet finder ikke, at disse divergenser om centrale forhold i asylmotivet kan tilskrives, at ansøgeren siden ankomsten til Danmark har haft det psykisk dårligt eller forløbet af samtalerne hos Udlændingestyrelsen. Nævnet må endvidere finde det mindre sandsynligt, at ansøgeren som sket var i stand til at udrejse af Irak under anvendelse af sit eget pas henset til, at han på udrejsetidspunktet angiveligt var efterstræbt af myndighederne. Endelig finder nævnet, at ansøgerens forklaring om sin tilknytning til det kommunistiske parti og til hans egen rolle i partiet ikke fremstår underbygget, særligt henset til at ansøgeren alene har kunnet oplyse navnene på tre af ti medarrangører af demonstrationerne, uanset at han har forklaret, at de pågældende er hans venner. Tilsvarende gælder i forhold til ansøgerens forskellige forklaringer om sine religiøse forhold. Da nævnet herefter ikke kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, på grund af et modsætningsforhold mellem ansøgeren og de irakiske myndigheder eller en milits i Irak. Nævnet tilføjer, at uanset om det blev lagt til grund, at ansøgeren er kommunist, er det ikke en omstændighed, der i sig selv kan begrunde asyl. Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at kommunistpartiet efter baggrundsoplysningerne er et lovligt parti i Irak om end marginaliseret i forhold til politisk indflydelse. Den omstændighed, at ansøgeren er ateist, er heller ikke et forhold, der i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I lyset af ovenstående forhold er der ikke grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse af ansøgeren i overensstemmelse med hans mere subsidiære påstand herom. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår således af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Der er heller ikke grundlag for at foranstalte en ægthedsundersøgelse af den straffedom, der angiveligt skulle være afsagt in absentia over ansøgeren [i foråret] 2016. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, at der er en høj forekomst af falske dokumenter i Irak. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/109/MGO
