Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2003. Det fremgår af sagen, at klageren i 2002 af Udlændingestyrelsen blev meddelt opholdstilladelse som kvoteflygtning, jf. udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, hvorefter han indrejste i Danmark den i 2003. Opholdstilladelsen blev den i 2013 gjort tidsubegrænset. Ved dom af [vinteren] 2014 afsagt af Retten i […] blev klageren idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for blandt andet overdragelse af 270 gram amfetamin, jf. straffelovens § 191, stk. 1. Klageren blev endvidere betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år, jf. udlændingelovens § 24 b. Bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet af Vestre Landsret ved dom af [foråret] 2014, hvor det blev præciseret, at prøvetiden udløber 2 år efter løsladelse. Ved dom af [vinteren] 2016 afsagt af Retten i […] blev klageren idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for blandt andet overdragelse af kokain og amfetamin. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 5. Dommen blev [i foråret] 2017 stadfæstet af Vestre Landsret. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til at han ikke kan vende tilbage til Irak, fordi han frygter, at han vil blive slået ihjel af de irakiske myndigheder, fordi hans far arbejdede i sikkerhedsefterretningstjenesten og var medlem af Baath-partiet, mens Saddam Hussein regerede i Irak. Endvidere har klageren henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af personer med relationer til de personer, som hans far har slået ihjel i Irak. Endelig har klageren henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af personer fra [klagerens familiestamme] eller andre stammer i Irak, fordi [klagerens familiestamme] stammen har udstedt en dødsdom over ham og alle hans familiemedlemmer, fordi hans far flygtede fra Irak til Syrien. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han ikke kan vende tilbage til Irak, idet hans far arbejdede i sikkerhedsefterretningstjenesten og var medlem af Baath-partiet, mens Saddam Hussein regerede i Irak. Klagerens far har slået mennesker ihjel i Irak. På et tidspunkt, mens klageren var spædbarn, flygtede han og hans familie fra Irak til Syrien. I Syrien samarbejdede klagerens far med Baath-partiet i Syrien. På et tidspunkt i Syrien blev klagerens far dræbt af en bilbombe. Pågældende har hørt, at det var nogen fra Irak, der stod bag. Efter klageren kom til Danmark, har hans mor fortalt ham, at hendes familiemedlemmer og familiemedlemmer til klagerens far var blevet dræbt i Irak. Klagerens mor har også fortalt ham, at [klagerens familiestamme] havde udstedt en dødsdom over ham og hans familie. For omkring tre eller fire år siden i forbindelse med pågældendes mors død fandt hans bror, [A], et dokument, som var dødsdommen udstedt af [klagerens familiestamme]. Klageren har under nævnsmødet uddybende forklaret, at han ved en tilbagevenden frygter at blive dræbt, fordi hele hans familie i Irak er blevet dræbt, men at han dog ikke ved af hvem eller hvornår. Klageren har videre forklaret, at han frygter at blive dræbt af [klagerens familiestamme] stammen på grund af den dødsdom, der er udstedt over blandt andre ham. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af de irakiske myndigheder, fordi hans far arbejdede i sikkerhedsefterretningstjenesten og var medlem af Baath-partiet, mens Saddam Hussein regerede i Irak, og at han frygter, at han vil blive slået ihjel af personer med relationer til de personer, som hans far har slået ihjel i Irak, kan han ikke forklare nærmere om, da det er hans bror, [A], der har oplyst om dette under mødet i Udlændingestyrelsen. For så vidt angår den del af klagerens asylmotiv, der vedrører, at han ved en tilbagevenden frygter at blive dræbt, fordi hele hans familie i Irak er blevet dræbt, finder Flygtningenævnet, at dette er så ukonkret og ikke nærmere uddybet, at klageren ikke herved har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge klagerens oplysninger om sine øvrige asylmotiver til grund, idet oplysningerne herom fremstår utroværdige og konstrueret til lejligheden. For så vidt angår den del af klagerens asylmotiv, der vedrører klagerens frygt for at blive dræbt af [klagerens familiestamme] på grund af en dødsdom, der er udstedt over blandt andre ham, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at dødsdommen er dateret den [sommeren] 1992, men alligevel indeholder navnene på klageren og dennes brødre [B] og [C], selv om klageren og dennes brødre ikke var født på det tidspunkt, hvor dødsdommen er dateret. Flygtningenævnet bemærker videre, at klagerens mor i sin asylsag har oplyst, at familien først udrejste af Irak i 1996, altså fire år efter dødsdommens datering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at dødsdommen ikke er et ægte dokument, og Flygtningenævnet tilsidesætter derfor klagerens forklaring om denne del af sit asylmotiv. For så vidt angår den del af klagerens asylmotiv, der vedrører, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af de irakiske myndigheder, fordi hans far arbejdede i sikkerhedsefterretningstjenesten og var medlem af Baath-partiet, mens Saddam Hussein regerede i Irak, og at han frygter, at han vil blive slået ihjel af personer med relationer til de personer, som hans far har slået ihjel i Irak, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at oplysningerne om, at klagerens far skulle have arbejdet for Baath-partiet, ikke er forenelige med klagerens mors oplysninger i sin asylsag om, at baggrunden for flugten fra Irak var hendes families tilknytning til kommunistpartiet, og at hun og klagerens far havde været fængslet af de irakiske myndigheder i den forbindelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens/klagerens bror [A]s oplysninger om årsagen til klagerens fars død er divergerende fra klagerens mors oplysninger herom. Flygtningenævnet har ved denne vurdering taget hensyn til, at klagerens mors oplysninger om familiens asylmotiv ligger nogen tid tilbage, ligesom Flygtningenævnet har taget hensyn til klagerens psykiske tilstand. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2, ikke er til hinder for klagerens udsendelse til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/107/SSM
