Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk failey-kurder og angiveligt kristen fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter den generelle sikkerhedssituation i landet, samt at han frygter at blive betragtet som frafalden fra islam. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren, at han ikke har nogen rettigheder, idet han ikke er iransk statsborger. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han er failey-kurder. Da han var en måned gammel, blev han og hans familie udvist af Irak til Iran. Ansøgerens far, onkel og farfar var politisk aktive i kommunistpartiet i Irak. Ansøgerens farfar og onkel blev fængslet i 1964. Ansøgerens far har ikke været politisk aktiv siden 1983, hvor han udrejste af Irak. Ansøgeren er opvokset i Iran. Han havde ikke nogen rettigheder i Iran som failey-kurder, hvorfor han søgte om at blive iransk statsborger. Han fik afslag to gange. Efter andet afslag tog han op på kommunen for at spørge, hvorfor han havde fået afslag. Han kom op at slås med en medarbejder, da de sagde, at han ikke ville få statsborgerskab. Ansøgeren blev efterfølgende anholdt og fængslet i ni måneder, hvor han blev pisket 210 gange. Efterfølgende begyndte han at lære en kristen familie at kende. De lærte ham om deres religion og tog ham med i huskirke, hvor han kom syv til otte gange. En dag fik han et opkald om, at nogen fra huskirken var blevet anholdt, hvorefter ansøgeren afbrød kontakten med personerne i huskirken i en periode. Da ansøgeren kom til Danmark, begyndte han at gå i kirke. Han blev døbt [i foråret] 2016 og er efterfølgende fortsat med at komme til kristendomsundervisning om onsdagen og til gudstjeneste om søndagen. Ansøgeren har kun været i Irak en gang i slutningen af 2014, hvor han tog dertil med sin far for at få et bevis på, at han er failey-kurder. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren og hans familie blev forvist fra Irak til Iran, da ansøgeren var omkring 1 måned gammel, og at ansøgeren er opvokset i Iran og kun har været tilbage i Irak i 14 dage i [slutningen af] 2014. På baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren som failey-kurder nu har mulighed for at opnå statsborgerskab i Irak. Ansøgeren skal derfor asylretligt vurderes i forhold til Irak. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren på grund af konversion fra Islam til kristendommen har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet skal i første række vurdere, om det kan lægges til grund, at ansøgeren reelt er blevet kristen. Det fremgår, at ansøgeren ikke oprindelig kommer fra en familie med en religiøs baggrund, og han har under sagen til samtalen [i sommeren] 2017 forklaret, at han aldrig har været i en moské. Ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om, hvordan hans interesse for kristendommen opstod. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at interessen for kristendommen opstod i forlængelse af en uretmæssig fængsling i Iran, hvor han blev udsat for piskning, og efterfølgende fik kontakt til en kristen familie, der tog ham med i huskirke. Ansøgeren har imidlertid hverken i sit asylskema eller under oplysnings- og motivsamtalen nævnt dette forhold, der efter nævnets opfattelse må anses for væsentligt til belysning af asylmotivet. Hertil kommer, at ansøgeren, der ankom til Danmark [i starten af] 2016, blev kristen døbt allerede [i foråret] 2016 og således efter en ganske kortvarig dåbsundervisning. Ansøger begyndte desuden først at gå regelmæssigt i kirke efter omkring to måneders ophold i Danmark. Under disse omstændigheder kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgerens reelt er blevet kristen, og han har allerede på dette grundlag ikke sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt dåbsbevis og en udtalelse fra [efteråret] 2016 fra Åben Kirke og udtalelse fra [sommeren] 2017 fra LM Kirken Herning kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har herved særligt lagt vægt på disse udtalelsers karakter og ophav. Oplysningerne om ansøgerens religiøse aktiviteter i Danmark, herunder på Facebook, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort et asylmotiv ”sur place”. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke fremstår profileret, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at myndigheder eller personer i Irak skulle have kendskab hertil. Det tilføjes, at de generelle forhold for kristne i Irak, i øvrigt ikke er af en sådan karakter, at de efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan danne grundlag for asyl. Der kan mere generelt henvises til beskrivelsen af Irak i Department of State, ”International Religious Freedom Report” for 2017, UNHCR, ”Situation of Christians in Baghdad”, fra 15. januar 2018 og til Landinfo, Respons, ”Irak: Apostasi”, 28. april 2009. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han er i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/104/SLH
