Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel eller tvangshvervet af ISIL. Ansøgeren frygter endvidere, at han vil blive udsat for tortur ved en genindrejse til Irak, idet han har opholdt sig i Mosul, mens byen var under ISIL’s kontrol. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har oplevet ISIL på nært hold i Mosul. Ansøgeren havde set, at ISIL henrettede personer, som ikke indrettede sig efter deres regler. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at forholdene i Mosul er meget dårlige. Han har endvidere oplyst, at han ved en enkelt lejlighed blev beskudt på lang afstand af vagter, der formodentligt var peshmerga og som troede, at ansøgeren tilhørte ISIL, da han nærmede sig Mosuls bygrænse, for at hjælpe folk med at flygte ud af Mosul. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Dahuk risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har oplyst, at han ikke har været involveret i personlige konflikter med irakiske eller kurdiske myndigheder, og at han ikke har haft personlige konflikter med peshmerga. Han har i modsætning til sine tidligere forklaringer i Udlændingestyrelsen således forklaret, at beskydningen fra peshmerga var tilfældig, idet beskydningen ikke var rettet mod ansøgeren. Der var tale om en træfning mellem peshmerga og ISIL. Der henvises endvidere til, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet har oplyst, at han er udrejst på grund af situationen i Mosul og på grund af krigen. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren også henvist til krigen og sin frygt for ISIL som baggrund for sin udrejse, idet ansøgeren i øvrigt har forklaret, at han aldrig har haft personlige konflikter med ISIL og at peshmerga folkene ikke ved, hvem ansøgeren er. Flygtningenævnet kan vedrørende ansøgerens nye asylmotiv om sin homoseksualitet ikke lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring herom forekommer udbyggende og utroværdig. Ansøgeren har ikke under sine samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at han er homoseksuel. Han har først under sin samtale med sin advokat oplyst herom. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at ansøgeren under nævnsmødet ikke har forklaret overbevisende og troværdigt om sin homoseksualitet. Ansøgeren har således besvaret flere spørgsmål på en afglidende og usammenhængende måde. Ansøgerens forklaring om at være blevet tilbageholdt af myndighederne i en måned i 2014, efter at to personer havde voldtaget hans kammerat, fremstår usandsynlig. Der henvises blandt andet til, at ansøgeren ikke har været i stand til at angive et nærmere tidspunkt for tilbageholdelsen, herunder i hvilken måned tilbageholdelsen fandt sted. Forklaringen om forholdet mellem ansøgeren og kammeraten fremstår i øvrigt utroværdig, idet der blandt andet lægges vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at beskrive forholdet nærmere. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at det i et journalnotat fra [vinteren] 2016 er angivet, at hans kæreste er taget af ISIL, og at han er bange for at hun er givet væk i gave som sexslave. Det samme er angivet i et ansøgningsskema af [foråret] 2017 om en omsorgsplads i centersystemet for ansøgeren. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Dahuk vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/103/KAA
