Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og muslimer fra Irak. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at blive slået ihjel af Al-Mehdi hæren og Hizbollah. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i [foråret] 2014 blev opsøgt af Hizbollah på sin bopæl. De ønskede, at ansøgeren skulle arbejde for dem, hvilket han nægtede. En uge senere blev ansøgeren opsøgt af to personer fra Al-Mehdi militsen. De ville ligeledes have, at ansøgeren skulle arbejde for dem, hvilket ansøgeren afviste. De to personer fra Al-Mahdi sagde i den forbindelse, at ansøgeren og hans familie skulle forlade bydelen, såfremt ansøgeren ikke samarbejdede med dem. Kort tid efter blev ansøgerens far kidnappet. Han var kidnappet i omkring 10 dage, men blev løsladt mod betaling på 32.000 USD. Efter ansøgerens far blev kidnappet opholdt ansøgeren og hans familie sig i Bagdad i omkring en måned. Herefter flyttede de til [A] og efterfølgende til [B], hvor de opholdt sig, indtil ansøger i [begyndelsen af efteråret] 2015 udrejste af Irak sammen med sin mor, sin bror [C] og to søstre. Ansøgerens ægtefælle, far og niece kom til Danmark i [slutningen af efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har som sit asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun og hendes ægtefælle vil blive slået ihjel af militserne Al-Mehdi og Jaish Al-Nasr. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle i [sommeren] 2015 blev opsøgt, af 2-3 langskæggede mænd, på deres fælles bopæl. Ægtefællen fortalte ansøgeren, at han formodede, at de var fra militserne Al-Mehdi eller Jaish Al-Nasr, idet de havde langt skæg. Dagen efter kørte ansøgerens ægtefælle ansøgeren og deres datter til ansøgerens familie i byen [D]. Tre dage efter rejste ansøgeren op til sin ægtefælle og hans familie, der på dette tidspunkt opholdt sig i [B]. Ansøgeren opholdt sig i [B] i omkring tre dage, hvorefter hun rejste tilbage til sin familie i [D], hvor hun opholdt sig frem til sin udrejse af Irak i [efteråret] 2015. Ansøgerne har som nyt asylmotiv henvist til, at de frygter æresrelateret forfølgelse fra den mandlige ansøgers far, da de har trodset farens ønske om, at familien vender tilbage til Irak. Faren har på den baggrund truet den mandlige ansøger med at slå ham ihjel. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer om deres oprindelige asylmotiv ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger er efterstræbt af militser i Irak, fordi han har nægtet at samarbejde med militserne. Det bemærkes hertil, at den kvindelige ansøgers asylmotiv i det væsentlige er begrundet i hendes ægtefælles konflikt med militserne. Ved vurderingen henviser nævnet til, at den mandlige ansøgers forklaring på afgørende punkter er divergerende og udbyggende, ligesom ansøgernes forklaringer er indbyrdes uoverensstemmende. Forklaringerne anses herefter for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger afgørende vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende og usammenhængende om henvendelserne fra militser. Under sin oplysnings- og motivsamtale har han forklaret, at han blev opsøgt på bopælen af personer, der fortalte, at de var fra Hizbollah. Han blev opsøgt cirka en måned, forinden faren blev kidnappet i [foråret] 2014. Han har videre forklaret, at han efterfølgende ikke blevet opsøgt, og at han aldrig personligt har oplevet konflikter med Jaish Al-Mehdi eller er blevet opsøgt af dem. Ansøgeren har derimod under sin asylsamtale forklaret, at han blev opsøgt på sin bopæl i [marts] 2014, og at det var Al-Mehdi-hæren, der opsøgte ham. Foreholdt divergensen har ansøgeren oplyst, at det var Hizbollah og Al-Medhi, der opsøgte ham, og han har herefter oplyst, at det var Hizbollah, der opsøgte ham første gang, men at han dog alene er blevet opsøgt en gang. Han har senere under samtalen forklaret, at han er blevet opsøgt to gange, en gang af Hizbollah og en gang af Al-Mehdi hæren. Ansøgeren har dog i slutningen af samtalen oplyst, at han er blevet opsøgt i alt tre gange, og at blev opsøgt blandt andet på en café. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han er blevet opsøgt to gange, og at det var af Al-Mehdi-hæren. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvor længe faren var kidnappet, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at kidnapningen varede i 25 dage, mens han under asylsamtalen har forklaret, at kidnapningen varede i 10 dage. Den mandlige ansøger har forklaret, at han ved militsernes henvendelser ikke fik at vide, hvorledes han skulle samarbejde med militserne, mens ansøgerens ægtefælle under sin asylsamtale har forklaret, at hendes mand fortalte, at han havde fået at vide, at han skulle samarbejde vedrørende sprængning af bomber. For så vidt angår ansøgernes nye asylmotiv finder nævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil blive udsat for æresrelateret forfølgelse fra den mandlige ansøgers far. Nævnet lægger herved vægt på indholdet af en politirapport af [en dato i foråret] 2017, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har oplyst, at han ønskede at frafalde sin ansøgning om asyl og blive hjemsendt til Irak. Det fremgår af rapporten, at ansøgeren har forklaret, at han ikke havde noget beskyttelsesbehov i Danmark længere, og at han og familien nu rejste tilbage til et andet område i Irak, hvor de ikke risikerede forfølgelse af myndighederne. Han havde ikke længere noget asylmotiv, da han ville kunne leve i fred med familien, når de kom til Irak. Nævnet anser ansøgerens forklaring om, at han frafaldt ansøgningen om asyl, fordi han var blevet presset hertil af sin far, der ønsker, at ansøgeren vender tilbage til Irak for utroværdig. Der henvises til, at ansøgeren vedrørende det oprindelige asylmotiv har forklaret, at det var faren, der bestemte, at familien skulle udrejse af Irak på grund af konflikten med militserne. Ansøgerens efterfølgende tilbagekaldelse af hans frafald af asylansøgningen kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har herved i øvrigt taget i betragtning, at den mandlige ansøgerens mor og søster er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at de risikerer overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved vurderingen har Flygtningenævnet inddraget bestemmelserne i EMRK, CCPR, CAT, CRC, CEDAW, der er angivet i indlægget fra ansøgernes advokat. Nævnet finder ikke, at bestemmelserne er til hinder for et afslag på opholdstilladelse for ansøgerne og deres børn, således at der er grundlag for et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter i øvrigt ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på fornyet behandling i Udlændingestyrelsen på baggrund af det nye asylmotiv, der er forkastet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak 2018/100/SND
