Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Al-Zubair, Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af for ham ukendte personer, idet han har modtaget et trusselsbrev, og idet hans hus er blevet beskudt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i august 2015 begyndte at arbejde for Al Hashd Al Shaabi. Ansøgeren arbejdede for Al Hashd Al Shaabi i to måneder som vagt i området Al-Aweinat i Tikrit, hvor han beskyttede de lokale beboere imod ISIS. Ultimo september 2015 blev ansøgeren bedt om på frivillig basis at deltage i kamphandlinger. Ansøgeren var bange for at gå i kamp og besluttede derfor at forlade Al Hashd Al Shaabi, hvorefter han flyttede tilbage til sin familie i Basra. Nogle dage efter at han var flyttet tilbage, modtog han et trusselsbrev stilet til ham men uden afsender. Ansøgeren rev brevet itu uden at vise det til resten af familien. Natten til den [dato i efteråret] 2015 blev ansøgerens bopæl beskudt af nogle for ham ukendte personer. I huset befandt sig ud over ansøgeren også hans far samt søstrene [A] og [B] samt [B’s] børn. Ansøgeren formoder, at der blev skudt mod huset, fordi han havde arbejdet for Al Hashd Al Shaabi. Den [dato i efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Irak sammen med sine søstre [A] og [B] og sidstnævntes fire børn. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Om det trusselsbrev, ansøgeren modtog kort før sin udrejse, skal nævnet bemærke, at brevet var uden afsender, og at ansøgeren har forklaret, at han ikke tog det alvorligt og derfor rev det i stykker uden at vise det til nogen, og uden at anmelde forholdet til myndighederne, idet trusselsbreve var almindeligt forekommende. Det beror alene på ansøgerens formodning, at brevet blev sendt til ham på baggrund af medlemskabet af Al Hashd Al Shaabi. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgeren var en blandt mange unge mænd, der lod sig mobilisere, og at han kun arbejdede for militsen i 2 måneder, hvor han udførte vagtopgaver uden at være involveret i kamphandlinger. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren herved er blevet særlig profileret i forhold til modstandere af militsen. Det bemærkes videre, at både ansøgeren og hans søster, [A], forblev på bopælen fra skudepisoden den [dato i efteråret] og til udrejsen den [dato i efteråret] 2015, uden at der skete dem noget, ligesom der ikke er oplysninger om, at der i den mellemliggende tid, skulle være sket noget i forhold til den del af ansøgerens familie, der fortsat opholder sig i Irak. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv har en karakter, der kan begrunde asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/10/JHB
