Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og to mindreårige børn fra Irak. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med Irak/2017/93/DH, Irak/2017/94/DH og Irak/2017/95/DH.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk arabere og sunni-muslimer fra Samarra, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive slået ihjel, misbrugt eller kidnappet af ISIL, idet den mandlige ansøger og hans familie er blevet opsøgt flere gange og er blevet forsøgt slået ihjel, fordi han ikke vil lade sig rekruttere. Ansøgeren har også henvist til, at de generelt frygter alle andre militser i Irak. De har til støtte herfor oplyst, at ISIL opsøgte den mandlige ansøgers bopæl i slutningen af 2007 og sagde, at de ville rekruttere den mandlige ansøger, hans far og hans brødre, [G] og [B]. De afviste at lade sig rekruttere og fik en frist på 10-15 dage til selv at henvende sig. Nogle få dage efter fristens udløb, blev den mandlige ansøger mødt af fire maskerede mænd, da han var på vej hjem fra et besøg hos sin nabo, [O]. Den mandlige ansøger løb tilbage til [O]s bopæl, hvor han blev hentet af sin far, sin farbror og sine to brødre, [G] og [B]. Den mandlige ansøgerens far og farbror henvendte sig derefter til en person fra Samarra, hvis søn, [P], havde tilknytning til ISIL, med henblik på mægling. Det fik de dog ikke noget ud af. Omkring 15-30 dage efter skete der en eksplosion i den mandlige ansøgers bopæl. Den mandlige ansøger ved ikke, hvem der stod bag eksplosionen. Omkring en måned efter i 2008 blev den mandlige ansøgerens bror, [B] skudt i en bil, efter han havde kørt hans bror, [G], samt hans kusiner og fætter i skole. [B] døde kort tid efter på hospitalet. Derefter kom to personer, som den mandlige ansøgeren formoder, var fra ISIL, til deres bopæl og sagde til den mandlige ansøgers far, at hele familien skulle flytte til et andet område, da de ellers ville blive slået ihjel. Der kom i samme periode også en anden person ved navn [Q], som talte med den mandlige ansøgers far og farbror tæt ved deres bopæle. [Q] sagde, at det var hans søskende, som havde dræbt [B]. Den mandlige ansøger og hans familie flyttede derefter i 2008 til [område 2]. Fra 2008 til 2012 modtog den mandlige ansøgers familie flere telefoniske trusler fra ISIL. [I sommeren] 2012 var den mandlige ansøger og hans familie på besøg hos den mandlige ansøgers farbror, [K], og på vejen hjem blev deres bil beskudt. Den mandlige ansøger blev ramt i venstre ben. Han stod ud af bilen og ringede til politiet. Politiet kørte den mandlige ansøgers familie hjem og kørte den mandlige ansøger på hospitalet. Han kom hjem senere samme nat. Den kvindelige ansøger har oplyst, at den mandlige ansøger efter skudepisoden søgte ly i et ukendt hus, hvorfra han ringede efter politiet. Den kvindelige ansøger har endvidere oplyst, at den mandlige ansøgers familie senere i 2012 skulle på besøg hos noget familie, da de opdagede en bombe under deres bil. De ringede til den mandlige ansøger, som ringede til politiet og anmeldte det. [I sommeren] 2013 modtog den mandlige ansøger et trusselsbrev fra ISIL, hvori der stod, at de ville slå ham ihjel, ligesom de havde slået hans bror ihjel. [I sommeren] 2013 blev den mandlige ansøgers tidligere bopæl i Samarra ødelagt af en eksplosion. Den mandlige ansøger hørte herom via sin farbror og formoder, at ISIL stod bag. Derudover har den kvindelige ansøger oplyst, at den mandlige ansøgers farbror, [K], har fortalt hende, at ISIL havde kontaktet ham og sagt, at den mandlige ansøgers sag ville gå ud over den kvindelige ansøger og hendes datter. [K] kontaktede derefter den mandlige ansøger og fortalte om truslen mod dem. Ansøgerne i sagskomplekset har forklaret om en række begivenheder fra slutningen af 2007 og frem til udrejsen. Forklaringerne er på en række punkter upræcise og divergerende, herunder indbyrdes upræcise og divergerende, herunder også med hensyn til den tidsmæssige rækkefølge, blandt andet om maskerede mænds forfølgelse af [A], om maskerede mænds henvendelse på bopælen, herunder antallet af gange, antallet af personer, deres ærinde og hvem de talte med, om [H]s henvendelse til [I], om rekruttering til al-Qaeda eller ISIL, om skaderne efter granatangrebet på bopælen, om de nærmere omstændigheder i forbindelse med drabet på [B], om retsforfølgningen af gerningsmændene, om bopælen blev opsøgt inden flytningen til [område 2]-bydelen, om myndighedernes fængsling af [A] omkring 2010 til 2011, om hændelsesforløbet i forbindelse med beskydningen af familiens bil i [sommeren] 2012, om omstændighederne i forbindelse med bomben under familiens bil, om modtagelsen af trusler, herunder trusselsbreve, og om tilbageholdelsen af [H]. Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgerne udrejste legalt. Efter det foreliggende kan Flygtningenævnet derfor alene lægge til grund, at den mandlige ansøgers bror [B] blev dræbt i 2008, at der var en episode med en granateksplosion et stykke fra familiens hus, at der indtraf en episode med skud mod familiens bil i 2012, og at familiens hus i [område 1]-bydelen, som familien ikke havde beboet siden 2008, blev sprængt i luften i 2013. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at de nævnte episoder har været udtryk for en systematisk forfølgelse fra ISIL. Vedrørende skudepisoden skal det særligt bemærkes, at den skete efter mørkets frembrud på et ødet sted, og det fremstår ikke umiddelbart sandsynligt, at nogen på forhånd skulle have tilsigtet at angribe netop ansøgernes familie. De af ansøgerne påberåbte begivenheder må således anses som udslag af de generelt vanskelige forhold i området, hvor der også i en periode har været krigshandlinger mellem de irakiske myndigheder og ISIL. Ingen af ansøgerne har udført politiske aktiviteter, som i særlig grad har været egnet til at profilere dem i offentligheden. Der er heller ikke holdepunkt for at antage, at ansøgerne i dag skulle være et særligt mål for ISIL. Den mandlige ansøgers eventuelle funktion som chauffør for en politibetjent kan ikke føre til nogen ændret vurdering heraf. Det kan ikke antages, at den generelle situation i Irak, herunder ansøgernes hjemby, er af en sådan karakter, at enhver person ved sin blotte tilstedeværelse vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af EMRK’s artikel 3. Dette underbygges blandt andet af dom af 23. august 2016 fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstoli sag 59166/12. Det må yderligere tillægges vægt, at ansøgerne fortsat har nære familiemedlemmer i Samarra. Endelig må det tillægges vægt, at ansøgerne var i stand til at opholde sig i hjemlandet frem til udrejsen. Da ansøgerne heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet deres forklaring herom. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet hverken kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgerne ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/96/DH
