Nævnet stadfæstede i maj og 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren er født i Kuwait, men er irakisk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af Al-Badri klanen, der er shia-muslimer, fordi han og hans far har tilsluttet sig sin mors side, der er sunni-muslimer. Han frygter endvidere de irakiske myndigheder, fordi disse i 1997 har fængslet hans far og spurgt efter hans mor. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold for sunni-muslimer i Irak, og at han frygter at blive tvangsrekrutteret af ISIL. Ansøgeren har endelig til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens far har haft en konflikt med Al-Badri klanen som følge af sit ægteskab med en kuwaitisk kvinde, der er sunni-muslim. Ansøgeren har endvidere anført, at hans far blev fængslet af de irakiske myndigheder i 1997/98, mens ansøgeren opholdt sig i Irak, og at deres bopæl i den periode blev ransaget af de irakiske myndigheder. Efter det foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for sunni-muslimer i Irak finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge til grund, at det forhold, at ansøgeren er sunni-muslim, i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder, at det alene beror på ansøgerens formodning, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse som følge af, at han er sunni-muslim. Ansøgeren har således ikke anført konkrete omstændigheder, der underbygger hans formodning herom. Ansøgeren har endvidere anført, at man i Irak vil kunne se på ham, at han er sunni-muslim, og at han vil være tvunget til at bede som en shia-muslim, hvilket han ikke er i stand til, og at han som følge heraf risikerer forfølgelse eller overgreb fra det shia-muslimske samfund. Flygtningenævnet finder ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger om forholdene for sunni-muslimer i Irak at kunne lægge til grund, at ansøgeren vil blive tvunget til at bede som en shia-muslim, eller at hans religiøse tilhørsforhold fremtræder med sådan en tydelighed, at han alene som følge heraf risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Ansøgeren har anført, at hans far tilhører Al-Badri klanen, som er shia-muslimsk, og at ansøgeren risikerer overgreb fra klanen som følge af, at ansøgeren og hans far har valgt side til fordel for moren, som er kuwaiter og sunni-muslim. Ansøgeren har i den forbindelse ikke kunnet redegøre nærmere for sin fars angivelige konflikt med Al-Badri klanen. Det bygger således alene på ansøgerens formodning, at han risikerer overgreb fra Al-Badri klanen som følge af, at han er sunni-muslim, og at hans mor er kuwaiter. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at det forhold, at ansøgeren taler arabisk med kuwaitisk accent i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke at kunne lægge til grund, at den tidligere konflikt mellem Kuwait og Irak har en sådan aktualitet, at ansøgeren alene som følge heraf risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Ansøgeren har forklaret, at kuwaitere anses for at være velhavende, hvilket gør dem til mål for økonomisk kriminalitet i Irak. Ansøgeren har endvidere forklaret, at kuwaitere ikke er vellidte i Irak. Flygtningenævnet finder ikke, at sådanne forhold i sig selv er asylbegrundende. Ansøgeren har forklaret, at hans far i 1997/98 blev anholdt og tilbageholdt af de irakiske myndigheder, der ønskede oplysninger om farens kuwaitiske hustru og børnene, herunder ansøgeren, der på daværende tidspunkt opholdt sig i Kuwait. Ansøgerens far er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og ansøgeren, ansøgerens mor og søskende er blevet familiesammenført med ansøgeren far. Henset til den tid, der er forløbet siden farens anholdelse og til, at ingen af familiemedlemmerne længere opholder sig i Kuwait finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge til grund, at familien fortsat er i de irakiske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/92/DMO
