irak201791

Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af sin tidligere kæreste [As] familie, idet de har slået hende ihjel, fordi hun og ansøgeren har haft samleje uden at være gift. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han flere gange har set [A] gå forbi sin frisørsalon, og at han sommeren 2015 gav hende sit telefonnummer på gaden. De begyndte derefter dagligt at have telefonisk kontakt og blev kærester med det samme. [A] besøgte ansøgeren på hans bopæl to eller tre gange, hvor de snakkede og kyssede alle gange. Første besøg var omkring to-tre måneder efter ansøgeren havde givet hende sit telefonnummer. Ti dage inden ansøgerens udrejse af Irak havde han besøg af [A] på sin bopæl igen, hvor ansøgeren og [A] havde samleje. Det skete omkring fem-seks måneder efter ansøgeren havde givet [A] sit telefonnummer. Efter samlejet tog ansøgeren og [A] fire-fem nøgenbilleder med [As] telefon. Hun sendte ét af billederne til ansøgerens telefon. De efterfølgende dage havde ansøgeren fortsat daglig telefonisk kontakt med [A]. [I efteråret] 2015 modtog ansøgeren et opkald på sin telefon fra [As] far, [B], som sagde, at han ville slå ansøgeren ihjel, ligesom han slog sin datter ihjel. Ansøgeren formoder, at [B] havde set nøgenbillederne, som ansøgeren og [A] havde taget sammen. Derefter slukkede ansøgeren sin telefon og tog over til sin ven [C], hvor han opholdte dig frem til sin udrejse af Irak [i efteråret] 2015. [En dato i efteråret] 2015 gik [C] forbi ansøgerens frisørsalon og oplyste efterfølgende ansøgeren om, at hans frisørsalon var ødelagt og brændt ned. [En dato i efteråret] 2015 gik [C] forbi [As] hus, hvorefter han oplyste ansøgeren om, at [A] var blevet dræbt. Han havde set et traditionelt stykke stof hænge foran [As] hus, hvilket er et symbol på, at en person i husstanden er død. Ansøgeren har ikke været i kontakt med nogen i Irak efter sin udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet den på en række centrale punkter har været divergerende og udbyggende, hvorfor den i det hele fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har både ved oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklaret, at det var [A] der tog billederne af parret, i forbindelse med, at de dyrkede sex, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det var ham, der tog billederne med [As] mobiltelefon. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han dagen efter, han og [A] var blevet afsløret, fik at vide af sin ven [C], at vinduerne i hans frisørsalon var blevet ødelagt, mens han under asylsamtalen har forklaret, at der var blevet sat ild til salonen. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke havde kendskab til [As] fars erhverv, mens han under asylsamtalen har forklaret, at hendes far var chef i det offentlige. Det forekommer påfaldende, at ansøgeren ved meget lidt om [A] og hendes familie, herunder hvor mange søskende hun havde, på trods af at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at de boede i en mindre by, hvor man ved, hvem næsten alle er. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgeren er kurder, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2.  Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/91/snd