Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra [X], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af [A] klanen, fordi han vil kræve sin families jord tilbage, hvis han vender tilbage til Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at der har været en jordkonflikt i [X] mellem [A] klanen og ansøgerens klan, [B], i mange år, og den startede, før ansøgeren blev født i 1983. Konflikten nåede sit højdepunkt i 2006 og 2007, efter at [A] klanen var vendt tilbage til [X]. Klanen skød efter ansøgeren i efteråret 2007, hvorefter ansøgeren flygtede til Holland for at søge asyl. Ansøgeren vendte tilbage til Irak fire år senere, fordi konflikten var nedtrappet. I foråret 2015 flygtede han igen, fordi medlemmer af [A] klanen prøvede at slå ham ihjel. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgerens forklaringer om sit asylmotiv under behandlingen af hans asylansøgning i Danmark er således divergerende i forhold til den forklaring, ansøgeren har afgivet overfor de hollandske asylmyndigheder med hensyn til, hvornår og hvor mange personer fra klanen, ansøgerens far har dræbt, og hvornår ansøgerens far blev slået ihjel. Ifølge Retten i Haags afgørelse [fra sommeren] 2010 har ansøgeren blandt andet forklaret, at hans far [i sommeren] 2008 tog hen til det omstridte jordstykke, hvor situationen eskalerede, og ansøgerens far slog to unge mænd fra [A]-klanen ihjel, hvorefter ansøgerens far selv blev slået ihjel. Under asylsamtalen i Danmark har ansøgeren forklaret, at hans far i 2007 dræbte en cirka 40-årig mand fra [A]-klanen, og under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hans far døde, mens ansøgeren har opholdt sig i Danmark, men han ved ikke, hvordan han døde. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende, idet han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han før sin flugt til Danmark blev udsat for fysisk vold blandt andet i form af slag med geværkolber, mens han tidligere alene har forklaret om angreb på hans families hus og trusler. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår og hvordan hans farbror og søskende blev dræbt. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hans bror og søster blev skudt, mens ansøgeren var på arbejde ved familiens dyr. Under asylsamtalen har han forklaret, at hans farbror blev skudt i [sommeren] 2007, og at han først blev bekendt med drabene på sine søskende efter, han var flygtet til Holland, og at de blev dræbt ved, at en håndgranat blev smidt ind i familiens hjem. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at hans farbror var i live, da ansøgeren vendte tilbage fra Holland, og at hans søskende ikke døde samtidig, idet hans bror forsvandt i 2003, og hans søster døde, da en håndgranat blev kastet mod familiens hjem. Flygtningenævnet finder på grundlag af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder for kurdere, ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er reel risiko, at ansøgeren vil blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af sin tilstedeværelse i området. Ansøgeren vil derfor på ny kunne tage ophold i Irak uden at blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/90/SLH
