Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han bliver slået ihjel af den shiitiske milits [A], idet ansøgeren har tilkendegivet sine kritiske holdninger overfor denne, og efterfølgende modtaget et trusselsbrev fra militsen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans mor døde i et bombardement [i foråret] 2013. Bombardementet var ikke rettet mod ansøgerens mor specifikt, men rettet mod sunni-muslimer, som ansøgerens mor var. Ansøgeren formoder, at det var shiamuslimer, som detonerede bomben. Efter ansøgerens mors død blev ansøgeren kritisk overfor shia-islam på en sådan måde, at han i det offentlige rum, primært blandt venner og bekendte, tilkendegav sine kritiske holdninger overfor shia-islam. På dette tidspunkt betragtede han sig selv som sunni-muslim med en sunni-muslimsk mor og en shiitisk far. [I efteråret] 2015 modtog ansøgeren et trusselsbrev fra militsen [A], hvori der stod, at ansøgeren og hans familie skulle forlade området indenfor en uge. Efter fire dage, [i efteråret] 2015, forlod ansøgeren Irak. Efter ansøgeren er kommet til Danmark, er hans søster [B] blevet kontaktet af den lokale købmand én gang, som har fortalt, at militsen [A] har spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge forklaringen til grund, idet forklaringen på centrale punkter anses for at være konstrueret til lejligheden og derfor tilsidesættes som utroværdig. Nævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om episoden, da hans ven [C] og en kommanderende officer henvendte sig i den internetcafé, hvor ansøgeren arbejdede. Under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at [C] kom forbi butikken i sit militærtøj med en ven iklædt samme tøj, og at ansøgeren gjorde grin med uniformerne og kritiserede dem. Han sagde blandt andet, at de var amoralske, og han tilsvinede lederen af den milits, som de tilhørte, [D]. Det fremgår af indlægget fra ansøgerens advokat, at ansøgeren har forklaret, at den person, som [C] var sammen med, ikke havde militærtøj på overkroppen, og at ansøgeren først efterfølgende blev opmærksom på, at han havde militærbukser på. Ansøgeren har afgivet samme forklaring overfor nævnet. Foreholdt divergensen har ansøgeren oplyst, at han ikke har forklaret som anført i referatet af asylsamtalen, selvom det fremgår, at referatet ved afslutningen af samtalen er oversat for ansøgeren, der ikke har haft rettelser eller tilføjelser hertil. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om det brev, som [C] angiveligt efterfølgende har afleveret til ansøgeren. I indlægget fra ansøgerens advokat er det oplyst, at ansøgeren har forklaret, at brevet er en kopi, som [E] havde skrevet. [C] har også sagt, at originalen stadig var i militsens hovedkvarter. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, om brevet er en kopi eller en original, og at han ikke ved, hvorfra brevet stammede. Ansøgeren ved i øvrigt ikke, om [C] havde til opgave at aflevere brevet til ansøgeren. Der henvises endvidere til, at ansøgerens familie uden problemer har bevaret bopælen i samme område, og at de ikke er blevet opsøgt eller blevet udsat for overgreb, selvom brevet efter sit indhold også omfatter ansøgerens familie. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har bragt sig i et modsætningsforhold til den pågældende milits, og finder således ikke, at han har sandsynliggjort, at han vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han i øvrigt risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/87/snd
