Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Alexandria, Babil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militserne Asaib Ahl Al-Haq, Saya Alsalam, Abu Alfadhil Alabbas og Kataib al-Khararassani, der alle operer i ansøgerens lokalområde, og som hører under ledelse af Al Hashed Al Shabi militsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2014 begyndte at udtrykke modvilje mod Al Hashed Al Shabi militsen. Ansøgeren udtrykte sin modvilje i selskab med kollegaer, som var loyale overfor Al Hashed Al Shabi militsen. Natten til [en dag i efteråret] 2015 blev ansøgeren ringet op på sit arbejde af sin far, der fortalte, at en bevæbnet gruppe havde opsøgt hans bopæl og spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens far havde også været ovre ved ansøgerens hus og havde set, at ansøgerens dør var ødelagt. Ansøgerens far sagde, at ansøgeren skulle mødes med sin fætter. Kort tid efter forlod ansøgeren sin arbejdsplads i sin egen bil og mødtes med sin fætter ved den internationale motorvej. Ansøgerens ægtefælle og søn var passagerer i ansøgerens fætters bil. Ansøgerens ægtefælle og søn blev sat af ved ansøgerens ægtefælles familie i Al Rashid distriktet, som hører til Al-Yousifya. Herfra kørte ansøgeren og hans fætter videre til ansøgerens slægt i Qamishly i Al-Latifyah. [I slutningen af] november 2015 kom ansøgerens far til Qamishly, og de blev enige om, at ansøgeren ikke kunne vende tilbage til Alexandria i Babil regionen. Ansøgeren opholdt sig to dage hos sin slægt, hvorefter han tog tilbage til sin ægtefælle og søn i Al Rashid området. Da ansøgeren opholdt sig hos sin svigerfamilie, gik der to til tre dage, hvorefter han blev opsøgt af mukhtaren. Han sagde, at der var kommet en arrestordre på ansøgeren udstedt af Badera organisationen. Ansøgeren kender ikke årsagen til denne arrestordre. Med det samme tog ansøgeren tilbage til sin slægt i Qamishly og opholdt sig dér i omkring to uger indtil sin udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit modsætningsforhold til Al Hashed Al Shabi-militsen ikke forekommer troværdig. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke i ansøgningsskemaet har anført nærmere om baggrunden for, at militsen skulle have ransaget hans hjem [i slutningen af] november 2015. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han i 2014 sagde, at han betragtede enhver, der hjalp militserne, som forræder, og at han var imod militserne. Til asylsamtalen [senere på efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han siden 2014 har udtrykt sin modvilje imod Al Hashed Al Shabi på sygehuset, hvor han arbejdede, og at han udtrykte sin modvilje over for sine kolleger, som var loyale over for Al Hashed Al Shabi. Ansøgeren har på spørgsmålet om, hvordan han turde det, svaret, at militserne er kriminelle, og man skal sige sådanne ting om dem. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren skulle have valgt at udtrykke sin modvilje overfor kolleger, der var loyale over for militsen, særligt henset til at ansøgeren har forklaret, at han ville være blevet slået ihjel, hvis han havde udtrykt sin mening på gaden. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren i sin forklaring til asylsamtalen har udbygget sin forklaring. Han har således forklaret, at militserne har anmodet ham om at tilsluttet sig dem og bidrage til dem økonomisk, hvilket han i begge tilfælde afviste. For nævnet har ansøgeren yderligere forklaret, at han også havde afvist militserne at yde bistand med behandlingen af deres sårede efter kamp. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt via Bagdads internationale lufthavn under anvendelse af sit eget pas, selvom han har forklaret, at dem, der er i Al Hashed Al Shabi, er officerer hos myndighederne for politiet. Nævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren som svar på spørgsmålet om, hvorfor ansøgeren ikke kunne mødes med sin far hos sin svigerfamilie, har forklaret, at militserne betragter ansøgerens efternavn som en fjende. Først herefter – på Udlændingestyrelsens spørgsmål – har ansøgeren forklaret, at han, mens han opholdt sig hos svigerfamilien anvendte sin ægtefælles brors id-kort, idet han tog chancen, selvom det var farligt. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han var efterlyst, og at han ved passering af en kontrolpost ville blive anholdt, hvilket skal sammenholdes med, at ansøgeren har forklaret, at han tog en taxa til Bagdad internationale lufthavn, hvor han som anført udrejste under anvendelse af eget pas. For nævnet har ansøgeren udbygget sin forklaring, idet han har forklaret, at hans fætter var med i taxaen, og at de derfor havde adgang til militærruten, hvor der ikke var kontrolposter. Endelig har ansøgeren for nævnet udbyggende forklaret, at hans familie blev kontaktet af militserne i januar eller februar 2016. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/85/EMU
