Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun og hendes børn bliver slået ihjel, idet hun er blevet opsøgt og truet af nogle ukendte mænd. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes ægtefælle udrejste af Irak uden at fortælle hende hvorfor. Syv-otte dage senere blev hun opsøgt af nogle ukendte mænd, der ville vide, hvor hendes ægtefælle opholdt sig. Nogle dage efter kom de ukendte mænd tilbage og spurgte hende igen. De optrådte truende. Fem-seks dage senere blev ansøgeren på ny opsøgt af to mænd, der ville vide, hvor hendes ægtefælle opholdt sig. De kom om natten og brækkede døren op. De havde begge våben, som de truede ansøgeren med. De spurgte igen efter hendes ægtefælle, og ansøgeren svarede dem, at han opholdt sig i Tyrkiet. Herefter tog ansøgeren ophold hos sine forældre. Omkring to måneder efter at hun blev opsøgt tredje gang, blev ansøgerens ægtefælles forretning smadret. I forretningen fandt ansøgeren et trusselsbrev, hvor der stod, at hvis hun ikke fortalte dem, hvor hendes ægtefælle opholdt sig, ville hovederne af hendes to børn ryge af. [i efteråret] 2015, det vil sige fem dage før hendes udrejse, blev hendes forældres bopæl opsøgt af en mand. Det var ansøgerens søn, [A], der åbnede døren. Han har fortalt ansøgeren, at manden spurgte efter hans far. Sønnen løb ind for at hente ansøgerens far, som han også kalder far. Da ansøgerens far kom til døren, var den ukendte mand væk. Ansøgerens far sagde, at han ikke kunne passe på ansøgeren og efter aftale med denne og hendes søskende i Danmark udrejste ansøgeren og hendes to børn af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige elementer i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om de tre gange, hvor hende bopæl blev opsøgt af ukendte mænd, herunder om deres udseende og om antallet af personer, der opsøgte bopælen. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik mellem, at hun blev opsøgt. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om den anden gang, mændene opsøgte hende, idet hun i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hun lukkede mændene ind, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hun stod bag døren, og at de ikke blev lukket ind. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hendes ægtefælles forretning blev smadret. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at forretningen blev smadret fire til fem dage efter, at hun blev opsøgt tredje gang, mens hun i asylsamtalen har oplyst, at det var omkring to måneder efter, at hun var blevet opsøgt tredje gang. Ansøgerens ægtefælle er hendes morbrors søn. Ansøgeren har oplyst, at hendes mor og morbror er blevet lidt uvenner som følge af, at ansøgeren og hendes ægtefælle havde et dårligt ægteskab. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke ved, hvor ægtefællen befinder sig, og at hendes familie heller ikke ved det. Flygtningenævnet finder at måtte tilsidesætte denne forklaring som usandsynlig. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren dels har kunnet bo for sig selv, dels har kunnet bo hos sine forældre uden, at de ukendte mænd har gjort alvor af deres trusler mod ansøgeren og hendes børn. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at den ukendte mand ikke gjorde sønnen, [A], noget, da denne lukkede døren op på ansøgerens forældres bopæl. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Irak er af en sådan karakter, at disse i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/84/SOL
