Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Irak. Ansøgeren har i perioden 1998 til 2003 været medlem af Baath-partiet og i perioden 1992 til 2005 været ansat ved politiet […]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet eller slået ihjel af Al Daawa-partiet, fordi han har været medlem af Baath-partiet. Af samme grund frygter ansøgeren tillige de irakiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at en af hans kollegaer i 2005 blev slået ihjel af medlemmer fra Al Daawa-partiet. Den følgende dag blev ansøgerens bopæl opsøgt, og hans bror blev i den forbindelse skudt af medlemmer fra Al Daawa-partiet. Kort herefter udrejste ansøgeren til Syrien, hvor han opholdt sig frem til 2011. I henholdsvis 2006 og 2007 blev hans tilbageværende familie i Irak opsøgt. I 2011 rejste ansøgeren tilbage til Irak grundet borgerkrigen i Syrien. Frem til sin udrejse af Irak levede ansøgeren i skjul i Basra. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren legalt af Irak. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hans far to til tre måneder før asylsamtalen er blevet fængslet af medlemmer fra Al Daawa-partiet på grund af hans konflikt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på flere punkter er divergerende og fremstår påfaldende og utroværdig til lejligheden. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har arbejdet for politiet og været medlem af Baath-partiet, men nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft en fremtræden lokal rolle. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og upræcist om sin rolle som henholdsvis politimand og medlem af Baath-partiet, herunder om hvor mange anholdelser af politiske modstandere af Baath-partiet, som han har deltaget i. Ansøgeren har derudover alene bekrevet sine opgaver som distriktleder af partiet meget generelt, ligesom han har svaret afglidende på uddybende spørgsmål. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om flugten fra sin bopæl i 2005, ligesom han har forklaret divergerende om sin kontakt med familien, mens han opholdt sig i Syrien. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hans chefs henvendelse i forbindelse med, at hans bror blev skudt på hans bopæl. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at hans chef havde oplyst, at en af hans kollegaer var blevet slået ihjel, og at han derfor ikke skulle komme på sit arbejde, mens han over for Flygtningenævnet har forklaret, at hans chef alene fortalte ham, at han skulle gemme sit ansigt. Ansøgeren har endvidere først forklaret for nævnet, at han ikke havde kontakt med familien, mens han opholdt sig i Syrien, og dernæst forklaret, at han havde kontakt med familien. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om længden af sit ophold i [en by i Irak], ligesom han har forklaret divergerende om sit ophold i [to byer i Syrien]. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der angiveligt skulle have anholdt ansøgerens far to til tre måneder før asylsamtalen […]. Ansøgeren har således først forklaret, at det var civilpolitiet og dernæst, at det var seks personer fra det regerende Al-Daawa-parti, der anholdt faren. Nævnet lægger tillige vægt på, at ansøgeren som anført af Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om de oplysninger, familien skulle have fået i anledning af tilbageholdelsen. Det er Flygtningenævnets vurdering, at forklaringen om anholdelsen er utroværdig. Forklaringen støttes ikke af andre oplysninger i sagen, og det er påfaldende, at faren netop på tidspunktet for behandlingen af ansøgerens asylsag skulle være blevet anholdt. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at Al-Daawa-partiet ikke havde opsøgt familiens bopæl siden begyndelsen af 2007, heller ikke selvom ansøgeren var rejst tilbage til Irak i 2011. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at truslen fra Al Daawa-partiet specifikt var rettet mod ansøgeren og ikke ansøgerens familie, hvorfor familien ikke frygtede for deres egen sikkerhed. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret anholdelsen af faren med, at Al-Daawa-partiet i 2007 skulle have opsøgt ansøgerens far med områdets al mukhtar, og at partiet i den forbindelse truede faren med, at det kunne være, at de en dag i fremtiden ville hente ansøgerens far i stedet for ansøgeren, og at det kan være, at partiet har overvåget familiens bopæl uden, at nogen har haft kendskab hertil. Forklaringen forekommer imidlertid utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren har kunnet opholde sig problemfrit i Irak i perioden 2011 til 2015. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/81/ceb
